+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

Oplever du gang på gang, at du må forklare tingene igen og på andre måder? At dem, du holder møder med, bliver ved at diskutere og vende og dreje emner, hvor du for længst har nået konklusionen? Tager du tit dig selv i at sidde og tegne på notepapiret, når tankerne tager på langfart, læse mails eller spille på din iPhone, mens du lytter til præsentationer og fremlæggelser? Har du tit en oplevelse af, at andre simpelthen ikke forstår dig? At de ikke forstår det, du siger?

Så er det sandsynligvis, fordi du er bedre begavet end dem, du omgås, og det kan ironisk nok være belastende. Både for dem og for dig.

For nylig fik jeg ren besked af min fars kone, som havde læst – eller måske rettere forsøgt at læse – nogle af mine blogindlæg: “Det er altså, som om du taler et helt andet sprog!” Min far, der allerede havde gjort den samme observation, da jeg gik på gymnasiet, undlod at kommentere, ligesom jeg – af hensyn til os begge – undlod at spørge, om han havde læst noget af det, jeg har skrevet. Der sad jeg under den ellers hyggelige frokost og fik et pludseligt flashback til folkeskolen, hvor jeg havde fået at vide, at jeg brugte mange fremmedord og lød snobbet. Jeg havde helt glemt, hvordan det føltes ikke at blive forstået.

Det handler selvfølgelig om tilpasset kommunikation: Om at vælge de ord, som tilhørerne forstår, så man når dem, der hvor de er. Om at tale samme sprog. Det er den bogstavelige del af kommunikationen. Men det handler også om noget andet, som hænger tæt sammen med intelligensen: Nemlig at sende på samme bølgelængde. Af samme grund er der mange højt begavede, der klager over, at de ikke dur til at small-talke, hvilket for dem vil sige at føre en almindelig samtale med normaltbegavede.

Da jeg i sin tid blev certificeret i intelligenstesten øvede jeg mig forskellige i mit netværk og tilfældige, som jeg var faldet i snak med. Alle scorede over 130 (med en standardafvigelse på 24), så jeg tænkte, at der måtte være noget galt med testen: Den var nok for nem! Det var først til et erfa-møde, hvor en rekrutteringskonsulent spurgte, om vi andre også havde det problem, at kandidaterne scorede under 100, at det gik op for mig, at det ikke var testen, der var noget galt med. Det var dem, jeg testede! Altså dem, jeg var på bølgelængde og talte godt med.

Hvem taler du bedst med? Hvem kan følge dig, når du forklarer noget? Har du oplevet, at der er nogen, der lige skal have et par dage til at tænke over det, du har sagt, før de kommer og siger: “Nu forstår jeg godt, hvad det var, du mente!”? Eller oplever du omvendt, at der er nogen, du taler supergodt med – om alt mellem himmel og jord – så I nærmest aldrig får talt færdigt?

Så har du fået et fingerpraj – eller et vink med en middelstor vognstang – om hvem du er på bølgelængde med. Og lur mig, om ikke jeres IQ er på samme niveau.

Mange højt begavede taler meget – og hurtigt. Men det fremmer ikke nødvendigvis kommunikationen. De mange ord kan meget vel gå hen over hovedet på flertallet af dem, der lytter, og gøre de normaltbegavede forvirrede. Hvis du som højt begavet er leder, kan der tilmed være en risiko for, at de ikke tør stille spørgsmål af frygt for at lyde dumme eller afsløre over for de andre, at de ikke forstår, hvad du siger.

Til de ordrige lyder rådet derfor:
KISS – Keep It Simple, Stupid: Saml dine pointer på én side, gerne i en illustration. Gør benarbejdet og lav alle analyserne, så du har svar og forklaringer parat, men spar dem for alle mellemregningerne og alle de nok så interessante overvejelser, du har gjort dig undervejs i processen.

Det er imidlertid mest de udadvendte begavede, der tumler med over-kommunikationens udfordringer. Fordi de tænker bedst, mens de taler. De indadvendte begavede siger ingenting. De tier, mens de tænker. Mange af dem holder sig måske tilbage, fordi de ikke har lyst til at virke bedrevidende, eller fordi de tvivler på, at de faktisk har ret: “De, der taler meget, ved vel, hvad de taler om. Det, jeg tænker, er måske forkert. Jeg vil helst ikke lyde dum, eller som om det er mig, der ikke har forstået noget.” Generthed og lav selvtillid kan lægge en ekstra dæmper på de indadvendte begavede.

Til dem lyder mit råd:
Stil spørgsmål! Spørg om de ting, der undrer dig, hvor du savner en forklaring, eller hvor argumentationen ikke holder. Nej, de ved ikke altid tilstrækkeligt om, hvad de taler om. Ved at stille spørgsmål blotter du ikke dig selv, men du kan være med til at skabe fælles refleksion, der kan være yderst værdifuld for virksomheden og helheden, så spørg, spørg, spørg!

Til både de indadvendte og udadvendte begavede:
Find dig en allieret, der ikke tænker og taler helt ligesom dig og derfor kan udfordre dig og give dig ærlig feedback – så du kan forbedre din kommunikation og blive forstået.

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 2.10.2012

Discover more from Belastende Begavet

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading