Sensitiv eller empatisk? Foto: Ann C. Schødt
Belastende begavet og forsinkede følelser
Du kender det sikkert godt: I selve situationen med din chef, kollega, ven eller partner reagerede du ikke. Du var mundlam. Paf.
Når du endelig flere timer senere er alene, går det op for dig, hvad der egentlig skete. At det slet ikke var rart. Overhovedet ikke ok. At det faktisk var temmelig ubehageligt.
Først forsinket finder du ud af, hvad du skulle have sagt. Du tænker, analyserer og konkluderer. Når frem til, hvad du skulle have gjort. Hvordan du skulle have reageret og håndteret situationen.
Sådan er det for 9 ud af 10 af de begavede, der konsulterer mig. Mindst. Rigtigt mange af de mest begavede har nemlig kappet forbindelsen mellem hovedet og kroppen med alle de besværlige følelser. Så de er et omvandrende hoved med et appendiks. De forsøger at tænke deres følelser. Og det bliver derefter.
Grundlæggende kan man dele dem op i to kategorier: De supersensitive og de enormt empatiske.
Belastende begavet og supersensitiv
Langt de fleste af de begavede, jeg møder, er super sensitive eller påvirkelige. I personlighedstesten viser det sig som:
- Lav score på mental modstandskraft – de har (næsten) ikke noget filter, så alle indtryk går lige ind og rammer deres bløde kerne, hvilket oftest gør ondt
- Lav score på personlig bearbejdning – de husker som elefanter alle fortidens forfærdelige hændelser, har svært ved at slippe de dårlige oplevelser og bekymrer sig konstant for fremtiden
- Lav score på optimisme, humørstabilitet mv. – livet har ofte lært dem at vente det værste og de bliver nemt slået ud.
De øverste 1 % er ofte ekstremt sensitive, og en meget stor del af deres intelligens bliver brugt på at bearbejde hverdagenes vildt mange indtryk. Sortere, analysere, kategorisere og konkludere.
Fortidens ubehagelige oplevelser er en stor elefantbagdel, der presser dem fra den ene side. Fremtidens mulige og meget risikable gentagelser er den stor elefantbagdel, der presser fra den anden side. Så nuet klemmes fuldstændigt fladt. At være nærværende og til stede i kroppen er ganske enkelt umuligt.
Ofte kombineres det med:
- Høj score på hensyntagen – de forsøger hele tiden at tage hensyn til andre, gøre andre tilfredse
Hos de super sensitive er følelserne forsinkede, fordi de forsøger at tænke sig frem til, hvad de føler. Bagefter.
Belastende begavet og enormt empatisk
Dem møder jeg knapt så mange af, men dem jeg møder, er mindst lige så forpinte og fortvivlede. I personlighedstesten ses det som:
- Høj score på empati – de har antennerne langt ude og forholder sig konstant til andres behov
- Stor spredning på mange træk – de har tidligt lært at tilpasse deres adfærd, alt efter hvem de er sammen med
- Høj score på hensyntagen, ansvar, diplomatisk sans mv. – de ved, hvad der forventes af dem og er travlt optaget af alt det, der er brug for og skal gøres.
Jo højere de scorer på empati, hensyntagen, diplomatisk sans og ansvarstagen, desto mere vil de bruge deres intelligens til at regne ud, hvad andre mennesker og organisationen/virksomheden har brug for, at de gør. Og det gør de så. Udfylder huller. Gør det, som jo skal gøres. Altid i aktivitet. Både på jobbet og i fritiden. For der er jo altid nogen, der har brug for noget.
De enormt empatiske har kun sjældent kontakt med deres egne følelser og behov, fordi de hele tiden befinder sig ovre på de andres banehalvdel. Dér har de til gengæld altid travlt.
Supersensitiv eller enormt empatisk?
Mange af de supersensitive, er mindre empatiske end gennemsnittet. Og de har virkelig vanskeligt ved at tage imod testtilbagemeldingen. Fordi de opfatter sig selv som meget empatiske. Eller de ønsker de at være det.
Det er en uudtalt norm i samfundet, at vi skal være åh så ekstroverte og empatiske. Helst ikke introverte og sensitive. Så den er svær at sluge. Tung at acceptere.
Men prøv at se det som en gave: At du faktisk kan mærke, hvad du føler.
Det kan de enormt empatiske nemlig ikke.
Du er ganske vist mere følsom, end du selv har lyst til at være. Tit meget mere. Og du er omvendt selvcentreret, fordi forsøger at berolige dit eget nervesystem ved at være pleasende, fjerne ubehaget ved den dårlige stemning og for enhver pris undgå konflikter. Du tager de hensyn til andre, som du ville ønske nogen tog til dig. Eller i håb om at være vellidt, elsket og blive accepteret.
Er du derimod enormt empatisk, kan du være lidt misundelig på de sensitive. For du har ingen anelse om, hvad du selv føler. Som i absolut ingen anelse. Du skal hele den lange vej omkring at glatte ud, mægle, opmuntre, trøste, lytte, støtte og hjælpe alle andre, før du – totalt udmattet – endelig når til måske, og kun måske, at mærke dine egne følelser og behov. Du nedprioriterer dig selv og har sjældent energi til reel egenomsorg.
Belastende begavet og supersensitiv eller enormt empatisk?
Uanset, om du er supersensitiv eller enormt empatisk, så har du svært ved at stå ved dine følelser og behov. Give udtryk for dem og stole på, at dine følelser kan blive rummet og dine behov mødt.
Mange sensitive har fået at vide, at de er alt for sarte og nærtagende. De skal bare tage sig sammen, slippe fortiden, sige pyt og komme videre. Lige netop det, de ikke kan.
Andre synes, at du skal være ligesom dem. Du må ikke være, som du er.
De enormt empatiske får at vide, at de altid er så stærke. At de kan klare alting. Supermand m/k. Og så læsser folk mere af på dem, øger byrden på deres i forvejen tyngede skuldre.
Andre synes, du skal blive ved med at være stærk. Der er ikke plads til, at du kan være svag eller ked af det.
Koblet med en høj IQ bliver belastningen af dig større. Fordi du kapper forbindelsen til dine følelser og bliver et hoved med et appendiks. For at kunne leve op til deres forventninger til dig. Og så bruger du en meget stor del af din intellektuelle kapacitet til at regne ud, hvad du skal gøre. Finde strategier til at navigere og håndtere den virkelighed, du er nødt til at være i.
Hvad kan du gøre ved det?
Første trin i forandringen er bevidstheden: At du bliver bevidst om, hvorvidt du er mest sensitiv eller empatisk. Det kan personlighedstesten vise.
Andet trin er refleksion: At du begynder at reflektere systematisk over, hvad du oplever i hverdagen.
De sensitive kan spørge andre: Hvad har du brug for? Er der noget, jeg kan gøre?
De empatiske kan spørge sig selv: Hvad har jeg brug for? Hvad har jeg lyst til?
Tredje trin er handling: At du gør noget andet, end det du plejer at gøre.
De sensitive kan med fordel stoppe ulykken ved at gå ud af rummet eller forlade konflikten.
De empatiske kan øve sig i at mærke og give udtryk for, hvad de har brug for og lyst til.
Det lyder nemt, men det er mere krævende og svært end man lige forestiller sig. Fordi du skal bryde et helt livs indgroede handlingsmønstre. Og du har ingen erfaring med det, så det er vildt utrygt.
Det fjerde trin er vedholdenhed: At du tålmodigt med både dig selv og andre holder fast i at øve dig. I det nye. Og i starten grænseoverskridende, utrygge eller følelsesmæssigt farlige.
Hvis du får brug for støtte i den proces, har jeg masser af øvelser og værktøjer samt mange års praktisk erfaring i at hjælpe flere hundreder ligesom dig. 😉
