Dygtig og/eller begavet

I sin bog The Impostor Phenomenon – When Success Makes You Feel Like a Fake skelner dr. Pauline Clance ikke mellem at være akademisk dygtig og have en høj IQ, idet hun primært har fokus på de dygtige/intelligente personers impostor-oplevelser.

På baggrund af mit arbejde med de 10 % bedst begavede siden 2012 kan jeg imidlertid se, at det ikke nødvendigvis hænger sammen. Man kan være velbegavet (øverste 3-10 %) eller højtbegavet (øverste 2 %) uden at være succesfuld på studiet eller jobbet. Og man kan være fagligt og akademisk dygtig med en IQ i den øvre ende af normalområdet (omkring 110). Ligesom man kan være begge dele eller ingen af delene.

Læs også: 4 forskelle mellem at have høj eller normal IQ

Normalfordeling IQ

Derfor rammer impostor-komplekset især de begavede

Overordnet er der 4 grunde til, at impostor-fænomenet især rammer de begavede:

  1. Lavt selvværd – føler sig anderledes og forkert
  2. Ekstremt høje forventninger til sig selv
  3. Urealistisk selvopfattelse – ser ikke egen succes
  4. Manglende selvdisciplin – kommer for sent i gang

Og så kan der være en direkte proportional sammenhæng mellem højden på din IQ og scoren i impostor-testen.

 

Ad 1. Høj IQ og lavt selvværd

Det er bemærkelsesværdigt hvor mange begavede, jeg møder, der har lavt selvværd og/eller lav selvtillid. Selvtillid opnår man, når man erfarer, at der er noget, man lykkes med at gøre, hvad enten det er fagligt eller personligt. Selvværd får man til gengæld, når man føler sig set, mødt, rummet, accepteret og elsket ubetinget. Sådan som man nu engang er.

Det lave selvværd hos begavede hænger med stor sandsynlighed sammen med, at de altid har følt sig anderledes end flertallet – altså udenfor flokken. Mange af dem har tilmed følt sig dumme, fordi de andre sjældent kunne forstå, hvad de sagde. Og alt for mange har rygsækken fyldt med mobning, isolation og ensomhed – som er med til at underminere selvværdet.

Mindreværdsfølelsen er en væsentlig del af impostor-komplekset.

Læs evt. også:
Belastende begavet – Hvorfor forstår de ikke, hvad jeg siger?
Mobning, kedsomhed og ensomhed er hverdagen for begavede børn og unge
Begavede føler sig dumme i skolen

 

Ad 2. Ekstremt høje forventninger til sig selv

Når begavede ikke altid har så høj selvtillid, som man umiddelbart kunne forvente, kan det hænge sammen med, at de har ekstraordinært høje forventninger til sig selv, og det kan være svært at leve op til.

Netop de høje forventninger er en hjørnesten i impostor-komplekset. De udløser en frygt for ikke at kunne leve op til dem.

Typisk er der et område, de har haft nemt ved, hvad enten de havde let ved at lære at læse eller syntes det var sjovt at lægge tal sammen i hovedet – nogle af dem allerede i børnehaven. For andre var det at bygge med Lego eller klatre i træer, og så blev det nok bemærket, men ikke koblet til en høj IQ.

At kunne “skoleting” før man kommer i skole eller have ekstra nemt ved dem, når man endelig får lov til at gøre dem, kan give en skæv start. Dels fordi de begavede børn oftest bliver tvunget til at følge klassens tempo. Og dels fordi, det kan give dem den fejlagtige opfattelse, at de skal kunne alt på forhånd eller have nemt ved alt.

Så når de møder noget, de ikke kan med det samme og nemt bliver den bedste i klassen til, kan de slå bak og bilde sig selv ind, at lige netop det kan de slet ikke. Sandheden er, at de ikke er gode til alt, og at nogle ting faktisk kræver, at de øver sig lige så meget som de andre børn.

Som voksne kan de være skuffede over sig selv og hvad, de har opnået, fordi de ikke har levet op til deres egne høje forventninger, men også tit fordi de sammenligner sig med de forkerte.

Læs også: Impostor – forventer du (alt for) meget af dig selv? 

 

Ad 3. Høj IQ og urealistisk selvopfattelse

Så længe du ikke har tal på din IQ og en forståelse for, hvor du ligger i forhold til gennemsnittet af befolkningen eller dine kolleger, kan du være tilbøjelig til at undervurdere dig selv. Og overvurdere de andre. Du tror, at det, der er nemt og indlysende for dig, også er det for alle andre.

Det gør, at du kan have svært ved at tage imod anerkendelse og ros for dit arbejde. I stedet for at sige tak og være glad for andres påskønnelse, begynder du at bortforklare, nedvurdere og bagatellisere dit arbejde.

Det er jo ikke noget særligt.

Impostor-ramte har generelt svært ved at internalisere ros og positiv feedback. Når det er ekstra udbredt blandt de begavede, er det dels, fordi de har en oplevelse af ikke at have anstrengt sig, dels fordi de har så høje forventninger til sig selv og kan være meget selvkritiske.

De har en indre oplevelse af, at de kan mere. Eller burde kunne mere.

Netop den manglende anstrengelse og oplevelsen af at opgaver er nemme, kan fremme følelsen af at snyde eller bluffe, som er de danske ord for impostor. Men du snyder eller bluffer ikke, der er bare nogle ting, du har lettere ved.

Tjek selv: Er du belastende begavet?

 

Ad 4. Høj IQ og manglende selvdisciplin

Ifølge Sonja Rohrmanns forskning har impostor-ramte en selvhæmmende adfærd: De udskyder opgaver til sidste øjeblik, og så bliver resultatet derefter. Eller de kæmper med overspringshandlinger og har uendeligt svært ved at komme i gang.

Når det kan være en af forklaringerne på, hvorfor begavede rammes mere af impostor-komplekset, kan det hænge sammen med, at de aldrig har fået lært selvdisciplin og gode arbejdsvaner.

Højtbegavede er typisk kommet igennem folkeskolen uden at behøve at lave lektier eller åbne en bog derhjemme, fordi niveauet var lavt og ikke udfordrede dem. Mange kommer igennem ungdomsuddannelserne i samme stil, men får måske læst op de sidste uger inden eksamen og kommer alligevel igennem med ok karakterer. Andre får jævne karakterer med ringe indsats.

Planlægning, organisering og strukturering af arbejdet er besværlig eller ligefrem umulig. De har heller ikke en realistisk fornemmelse af tid, men undervurderer, hvor lang tid ting tager, mens de overvurderer, hvor hurtigt de kan gøre det.

Deres præstationsmønster er typisk en kombination af det svingende og det springvise, mens de har meget lidt af det stabile præstationsmønster. De præsterer i uregelmæssige ryk og spurter, men har svært ved at være vedholdende og tage det lange, seje træk.

Tjek selv dit Præstationsmønster

Kan du genkende det?

Vil du gøre noget ved det?

Læs mere og få konkrete øvelser til at arbejde med dit Impostor-kompleks.

Du kan også få en snak om det og måske få hjælp til processen – udfyld kontaktformularen.

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!