Det er umiddelbart konklusionen på min mini-undersøgelse. Stor tak til dem, der har bidraget – det er meget værdifuldt input! Selvom det indtil videre kun er 14 unge, der har svaret på undersøgelsen, og den derfor ikke er statistisk valid, så er det alligevel påfaldende så enslydende svarene er.
Største udfordringer for begavede unge
Spørgsmålet lød: Hvad oplever du som din største udfordring i forbindelse med at være begavet?
- Halvdelen af de adspurgte savner ligesindede, venner og/eller kærester
- 36% angiver kedsomhed som den største udfordring
- 29% savner udfordringer og lige så mange synes, at de mangler motivation eller selvdiscilin
- 21% oplever at de mangler selvtillid, måske tangerende impostor syndromet
- 14% savner forståelse og oplever kommunikationen som en stor udfordring
- 7% oplever meningsløshed ved at gå på gymnasiet (vil hellere have fri og så læse pensum op på en sommerferie)
Hvad oplever de begavede unge som deres største udfordringer?
Her er nogle af svarene:
“Jeg kan nogle gange føle mig socialt handicappet pga. folks fordomme om mig.”
“Jeg keder mig bravt!”
“Kedsomhed. Manglende anerkendelse. Manglende mulighed for at sætte min begavelse i arbejde (jeg læser kun sjældent og møder endnu sjældnere til undervisning, jeg består med topkarakterer på trods).”
“Venskab. At finde venner som virkelig forstår en. Det er så frustrerende at vide, at man har behov for nogen, men ikke kan finde dem nogen steder. … I 5. klasse hjælper det ikke, at det bliver bedre i gymnasiet, der er brug for øjeblikkelig handling. Samtidig forstår andre ikke en, og så kan problematiske situationer opstå, hvis man forsøger at passe ind. Men egenlig også, hvis man ikke gør. Man kan føle sig hjælpeløs.”
“At jeg ikke er spor disciplineret, med mindre det er noget, jeg er dybt engageret i. Jeg føler mig tit alene/forkert.”
“Det at være anderledes, ikke at have nogen venner, mistrivsel i hjemmet, kedsomhed og meget andet!!!”
“Har ikke følt mig stimuleret ved de fleste samtaler. Har svært ved at være på bølgelængde med jævnaldrende og har tit haft et bedre forhold til ældre personer. Kan godt selv se, at meget af min humor og mine synspunkter er forskellige fra normen i den omgangskreds, jeg befinder mig i til dagligt.” (Typisk beskrivelse af at være asynkront udviklet, som mange begavede er.)
“At finde nogen på samme niveau, inkl. at finde en kæreste.”
Citaterne taler for sig selv.
Skoletidens plager
Spørgsmålet lød: Hvordan vil du kort beskrive eller karakterisere din skoletid i folkeskolen, på ungdomsuddannelse og evt. videregående studie?
- 43% af de adspurgte har savnet udfordringer og undladt at lave lektier
- 29% har oplevet mobning eller ligefrem fået bank
- 29% har kedet sig
- 29% har følt sig anderledes og ensomme
- 14% har pjækket og haft for meget frævær
- 14% har haft helbredsproblemer og/eller depression
Hvordan har de begavede unge oplevet deres skoletid?
Her er nogle eksempler på deres svar:
“Folkeskolen: Mobning, bank. Handelsskolen: Ok, men udenfor. Gymnasiet: Ok, rart med enkelte intelligente, men stadig udenfor. Universitetet: Mødte muren og stadigt udenfor, inkl. kaotisk gruppesamarbejde.”
“Droppede ud af 3.g og begyndte på HF, hvor jeg blev smidt ud med et fravær på ca. 89%, men et gennemsnit på alle afleveringer på minimum 10. Universitetet har været en kamp, da der kun er skriftlige eksamener, og jeg har svært ved at skabe struktur, få læst og til eksamen få begrænset mig.”
“Har sovet gennem alle folkeskoletimerne, hvor min mindste karakter var 7 i fransk, da jeg har det svært med sprogfag. Udover det var det 10 og 12 i folkeskolen, uden jeg egentlig føler, det er fortjent. Er pt. i gang med 3.g hvor jeg må vågne lidt op, da jeg aldrig har været “god” til at lave lektier. Karakterne vil jeg karakterisere som middelmådige.”
“Meget dårlig folkeskoletid. 0.-4. klasse: Konstante mavesmerter, hovedpine, depression. 8.-9. kasse: Tabte halvdelen af mit hår pga. stress = mistrivsel i skolen. Kedsomhed, ingen venner, ikke inviteret med til klassearrangementer osv.”
“O.-1. klasse: Leger alene og har det godt. 1.-3. klasse: Forsøger at passe ind socialt, da jeg blev spurgt om, hvorfor jeg ikke gjorde det. Tager IQ-testen to gange, da lærerne betvivler reslutatet. 3. klasse: Mobning starter. 4. klasse: 2 skoleskift. Jeg gik på Mentiqa-skole, hvor det sociale var fuldommen fantastisk. Det var så sjovt, så anderledes og så rigtigt på en måde. 5. klasse: 2 skoleskift. 7. klasse: Skoleskift og jeg begynder meget langsomt at slappe af igen socialt. 8. klasse: Mobning slutter. Gymnasiet: Jeg får venner igen. Jeg lod som om intet af dette var sket og prøvede at være udadvendt. Det virkede. Jeg tilmeldte mig alt, hvor jeg kunne møde andre højt begavede, så jeg har pludselig fået meget travlt med alle de tiltag, der er kommet. Og jeg har fået gode venner, men de kender meget, meget lidt af denne historie. Det er stadig min store hemmelighed (at være højt begavet), som ikke burde have særlig betydning, men desværre er tabu.”
“Jeg blev holdt udenfor, var ensom, oplevede lettere mobning pga. anderledeshed samt ofte frustrerende gruppearbejder. Der manglede faglige udfordringer og differentiering (ekstra opgaver var altid mere af det samme), jeg lavede (og laver nu på universitetet) stort set aldrig lektier og vidste ofte det samme som eller mere end mine lærere (folkeskolen, efterskolen og gymnasiet). Jeg oplevede skyhøje forventninger til mig fra lærernes side (mens de påstod, at det kun var mig selv, der havde høje forventninger og krav til mig selv – jeg skulle bare stoppe med at være så perfektionistisk! (Jeg er ikke perfektionistisk)) – men de fleste lærere støttede mig dog også, da jeg blev depressiv i gymnasiet og fik meget svært ved at lave mine afleveringer osv.”
Så når nogen af de velmenende normalt begavede ubetænksom udtaler, at det da må være en ubetinget fordel at være begavet, føler man sig fristet til at citere disse unge og spørge, om de har lyst til at bytte.
Er du selv en af de begavede unge?
Her kan du få en pejling på, om du har de typiske kendetegn for begavede unge:
Test for unge
Her kan du se, hvor du kan finde ligesindede, og hvad jeg måske kan hjælpe dig med:
For begavede unge
Er du 17 år eller yngre, kan dine forældre kontakte foreningen GiftedChildren.dk, hvor du (som medlem) kan møde andre begavede unge og deltage i diverse aktiviteter.
Hvis du kæmper med ensomhed, lav selvtillid og følelsen af at være forkert, mistrives både fagligt og socialt, kan du have gavn for et personligt udviklingsforløb. Hvert år har jeg en eller flere unge i forløb – betalt af deres forældre – og de rykker!
Kan du genkende dig selv i indlægget her, så skriv eller ring til mig.
