Særligt sensitiv og hvad så?
At være særligt sensitiv er grundlæggende en gave, men det kan også være en besværlig omstændighed i forhold til job og karriere.
I personlighedstesten kan særlig sensitivitet ses som:
- Lav score på mentalt modstandskraft, så du mangler filter og derfor er ekstra sårbar over for kritik, modstand og afvisninger. Det gør bare for ondt!
- Lav score på personlig bearbejdning, så du kan have brug for ekstra tid til at slikke dine sår, før du er klar igen.
Tilsammen giver det en tendens til at tage kritik personligt og gå og gruble over, vende og dreje, hvad du skulle have sagt eller gjort.
Især hos de begavede, som har oplevet mobning og mere eller mindre ubehagelige og traumatiske ting i deres opvækst, forstærkes tendensen til at følelser trækkes op imellem ørerne. Dér hvor du kan analysere og spekulere over, men frem for alt kontrollere de mange følelser, der gør dig ekstra sårbar.
Men kan du så ikke have et spændende job eller gøre karriere?
Jo. Men det kræver flere ting:
- En god og empatisk leder
- Trygge og stabile rammer
- Gode og hensynsfulde kolleger
- At du øver dig i ikke at tage alting personligt
- At du tør udfordre dig selv og driste dig ud af din komfortzone – lidt hver dag
Vælg dit job og din chef med omhu
Det kan ofte være lettere sagt end gjort. F.eks. hvis du føler dig økonomisk presset til hurtigt at finde et job eller mistrives i dit nuværende job, for så kan du være tilbøjelig til at overhøre de signaler, der kommer fra din krop og følelser, og overtrumfe med din fornuft. Når du begynder at opliste gode argumenter for, hvorfor du skal sige ja til et tilfældigt job, så er du på afveje.
Du skal altid, altid, altid lytte til din intuition og (mave)fornemmelse. Hvis du går hjem fra en jobsamtale og føler en vis tvivl eller et vagt ubehag, som du ikke lige kan forklare, så er det en advarsel: Lad være med at tage dette job! Din krop og dine følelser lyver ikke, tværtimod prøver de at fortælle dig noget meget vigtigt for, at du kan tage de nødvendige hensyn til dig selv.
Som jeg plejede at sige til de mange kandidater, jeg i årenes løb har haft til samtale:
“Gå nu hjem om mærk efter. Du skal helst have en følelse af, at det her job må du bare have. Du skal helst gå herfra med armene over hovedet og tænke: Yes! Det er det helt rigtige job for mig!”
Jeg plejede til gengæld at være ekstremt ærlig omkring jobbet og rammerne og hvad det krævede, så de havde en realistisk fornemmelse af jobbet og virksomheden. Hvis du som den rekrutterende stikker noget under stolen eller maler et rosenrødt billede, så risikerer du at skuffe kandidaterne og spilde virksomhedens tid og penge, for det holder ikke særligt længe. Og fejlrekrutteringer kan skade virksomhedens image.
Du skal med andre ord tage 100% hensyn til dig selv, når du vælger job og chef. Ofte er det alt for nemt at lade være, fordi du gerne vil tage hensyn til de andre, økonomien, bliver smigret over, at de vil have dig osv. Men hvis ikke det føles rigtigt fra starten, så bliver det sjældent bedre. Der er desværre langt større risiko for, at det bliver værre.
Læs også: Hvilke jobs passer til særligt sensitive?
Relationen til din nærmeste leder
er altafgørende for, om du kommer til at trives i jobbet, for det er ham/hende, der skal skabe rammerne for dit job.
Når man er ung, er man tilbøjelig til at fokusere på opgaverne, men når man bliver ældre flytter man typisk fokus til formål og værdier – og der skal helst være en overensstemmelse imellem virksomhedens værdier og dine personlige værdier, hvis det skal holde i længden. I øvrigt er det almindeligt kendt, at de ansatte søger ind i virksomheden pga. opgaverne og udfordringerne, men de forlader virksomheden pga. dårlig ledelse. Eller en dårlig relation til deres leder – det er jo muligt, at han/hun er en udmærket leder for de andre, men ikke lige for dig.
Du får brug for at have en vis fortrolighed med din leder, så du ærligt og åbent kan give udtryk for dine behov – f.eks. for ro omkring dig eller at ulmende konflikter bliver løst i tide – og du ikke går rundt med en følelse af, at det bare er dig, der er forkert/sart/besværlig/nærtagende, eller hvad du nu kan tænke, når du fornemmer, at du ikke er helt som dine kolleger.
Accepter at du er anderledes og har andre behov
Som særligt sensitiv er du faktuelt anderledes end flertallet på nogle bestemte områder. Det er langt lettere, at du accepterer det, end at du konstant bruger energi på at forsøge at være ligesom de andre. Du er anderledes, men der er mange andre som dig.
Hvis du tør være åben omkring din sensitivitet, så vil dine gode kolleger også have muligheden for bedre at kunne forstå og tage hensyn til dig. Det kan selvfølgelig godt være, at der er en enkelt eller to, der ikke fatter det og ryster på hovedet, fordi han/hun selv er meget modsat. Men så ved du, hvor du har ham/hende og kan bevidst vige uden om, i stedet for at forsøge at få vedkommende til at forstå dig eller anstrenge dig for være vellidt. Lad dem tænke, hvad de vil, så længe de ikke generer dig.
Slap af og vær dig selv.
Lad være med at tage kritikken personligt
Hvis du bliver kritiseret for noget, du har gjort, som personen mener skulle have været gjort anderledes, så er det dine handlinger, der bliver kritiseret – ikke dig som menneske. Du er ikke dine handlinger. Heller ikke dine følelser. Men du har følelser og du handler, og du har ansvaret for dine reaktioner og for at lære af dine handlinger.
Spørg i stedet:
Hvad kan jeg lære af kritikken?
Hvad kan jeg gøre anderledes næste gang?
Kunne jeg have undgået det? F.eks. ved at spørge, hvordan vedkommende forventede at opgaven blev løst?
Bevæg dig ud af komfortzonen og giv dig selv daglige udfordringer
Det kan være helt små ting, som du plejer at udskyde eller gemme væk, fordi du var bange for, om du nu kunne gøre det godt nok – oftest fordi du har for høje forventninger til dig selv og er bange for at begå fejl.
Spørg i stedet:
Hvor galt kan det gå?
Hvor slemt er det?
Hvad kan jeg vinde eller opnå ved at gøre det?
Hvordan vil jeg føle det bagefter, når jeg har overvundet min frygt?
God arbejdslyst!
Læs evt. også:
Hvilke jobs passer til særligt sensitive?
Eller deltag på workshoppen for særligt sensitive:
Find det ideelle job
Jeg vidste lige så snart jeg så ansættelsesudvalget, hvad ville/kunne gå galt og hvad kunne blive godt. Da jeg så skulle møde bestyrelsen for første gang, stod jeg i en entré og hørte dem tale sammen. Jeg kunne høre med det samme, at en af medlemmerne var psykopat. Så kom en dame hen til mig, tog min hånd i begge sine og bød mig inderligt velkommen, uden at fortælle mig, hvem hun var. Men den gestus levendegjorde den måde hun var og hun blev også min mobber, da der ikke var plads til andre end hende i centret. Jeg brugte en coach, en psykolog og en NLP træner for at holde balancen, men det blev for meget og jeg brød sammen med hjertekvababbelser, mareridt og det hele og blev så fyret. Jeg havde jo intet valg, måtte tage jobbet på trods af, hvad jeg viste ville ske, og jeg lærte også rigtig meget om mig selv som altid. Jeg blev mere social og åben, mere overfladisk og robust på mange områder. Jeg lærte at omgås visse typer mennesker således at vi fik gode resultater. Det kunne jeg ikke have gjort uden denne erfaring. Mit nervesystem og stresstolerance er stadig belastet efter et år, selvom jeg også er et meget lykkeligt menneske, især over den sejr, jeg vandt over vreden og hadet og især frustrationen.