Hvorfor er det problemer?
Som løsningsorienteret optimist er det faktisk svært for mig overhovedet at bruge ordet problem. Sammen med coaching-kulturen og den positive psykologi er ordet nærmest blevet udskammet af ordbogen og daglig tale. Ingen har problemer. Vi har kun udfordringer! Dem har vi til gengæld mange af.
Dermed er det blevet et tabu at have problemer. Noget man ikke taler om. Som man straks skal forsøge at løse. Gøre noget ved. Få til at gå over og forsvinde.
Sikkert af samme grund er det populært at give tips og forsikre kommende kunder om, at alting kan fixes på kortest mulig tid:
Du skal bare følge de her 5 tips…
Du skal bare købe dette 4-ugers forløb…
Så forsvinder dit lave selvværd, dit mindreværdskompleks, impostor syndrome…
Og så kan vi igen forsikre hinanden om, at problemer slet ikke findes!
Miraklerne tid er ikke ovre. Verden er smuk og ideel. Livet er en lykkelig leg, hvor alle hele tiden er glade!
Halleluja!
Tror du på det? Eller ville du inderligt ønske, at du kunne tro på det?
Indrømmet: I sin tid troede jeg også, at jeg kunne kurere mine impostor-ramte kunder og løse deres problemer en gang for alle. Men efter at have arbejdet med det siden 2012 er jeg blevet klogere. Så selvom det ikke ligefrem huer mig, skriver jeg nu dette indlæg og anerkender åbent og ærligt, at det handler om problemer.
Heldigvis er det også min mangeårige erfaring, at man kan gøre noget ved problemerne, så de bliver til at holde ud at leve med. Men det kræver en indsats.
1. problem: Det går ikke over
Det ville være dejligt, hvis jeg kunne fortælle dig, at din høje IQ og dit impostor-kompleks ville gå over eller i det mindste aldrig ville være et problem for dig. Men dels er jeg – som dig selv og andre begavede – næsten pinligt ærlig, dels ved vi jo godt begge to, hvordan det forholder sig. Så nej, det går ikke over.
Men du kan blive bevidst og lære at håndtere dine problemer på en måde, så det ikke er så hæmmende eller ødelæggende for din livskvalitet. Trods alt.
2. problem: Høj IQ
Høj IQ går ikke over. Du kan få stress, og det går kraftigt ud over hukommelse, koncentration og andre dele af dine kognitive evner, så du i en periode scorer lavere i IQ-tests. Du kan blive syg eller have et massivt misbrug som skader dine hjerneceller markant. Ingen af delene er specielt ønskværdige.
Her vil jeg nok anbefale en mere mild og mindelig strategi:
Prøv at acceptere, at du har en høj IQ. Brug den så godt du lige orker.
Prøv at acceptere, at det gør dig anderledes end flertallet.Høj IQ er et vilkår. Som du må lære at leve med.
3. problem: Impostor-fænomenet
Impostor syndrome, som det hedder på nettet, eller impostor-fænomenet, som Pauline Clance og Suzanne Imes døbte det, da de opdagede det tilbage i 1970’erne, går desværre heller ikke over. Det er ligesom en ondsindet virus eller malware, der er blevet installeret i din hjerne, og selvom din fornuft godt ved, at det findes og kæmper imod, så er det svært at fjerne fra harddiscen.
Derfor har jeg også – efter fem semestre på Jung Instituttet og deraf følgende indsigt i traumer m.m. – valgt at kalde det et kompleks. Det er tilmed et meget komplekst kompleks.
Komplekser ligger nede i det ubevidste og saboterer alt muligt. Så længe du ikke er bevidst om det. Men du kan blive bevidst om det, og dermed kan du også give det tilpas meget modstand til, at det ikke altid overmander og styrer dig. Selvom det er hårdt arbejde, især i starten.
4. problem: Du kan ikke tage imod ros
Kernen i impostor-fænomenet er, at du har ualmindeligt svært ved at tage imod ros og anerkendelse. Internalisere andres ord.
Jeg har jo ikke anstrengt mig.
Det er da noget, alle og enhver kan.
De er bare venlige/har ondt af mig.
Hvis de vidste…
Som begavet og impostor-ramt er du dig pinligt bevidst om alt det, du ikke ved. (Modsat dem, der er ramt at Dunning-Kruger-effekten, som er lykkeligt uvidende om egne fejl og mangler.) Du er yderst bevidst om dine inkompetencer. Desværre er du ikke tilsvarende bevidst om dine egne evner. Tværtimod har du en urealistisk selvopfattelse, hvor du konstant undervurderer dig selv.
Fakta og skriftlig feedback fra nogen, du kan lide, kan give dig en mere realistisk – og positiv – selvopfattelse. Men det tager tid at tage ind.
5. problem: Alt for høje forventninger
Når du som begavet tidligt i livet har oplevet, at der var ting, du havde nemt ved, kan du være tilbøjelig til at tro, at du skal have nemt ved og være god til alt. Dermed hæver du barren for dine fremtidige præstationer og øger forventningspresset på dig selv.
Mange impostor-ramte er samtidigt bange for at skuffe andre. Især mennesker, der betyder noget for dem. Og så melder frygten for at fejle og præstationsangsten sig. I ret sejlivede versioner.
6. problem: Du oplever succes
Paradoksalt nok er succes et problem. Af den angstprovokerende slags. Fordi du så øger forventningerne til dig selv. Og frygter, at du ikke bliver i stand til at gentage den eller holde det nu højere niveau.
En typisk impostor-strategi er derfor at benægte eller bortforklare succesen.
Jeg var bare heldig.
Det var helt tilfældigt.
Jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
For at acceptere succesen og faktisk nyde den kan slet ikke komme på tale. Den er jo totalt ufortjent!?
Du kan dog godt arbejde med det. Notere månedens små succeser og sejre. Og med tiden øve dig i at være i det. Uden at frygte, at alt går galt lige om lidt.
7. problem: De andre forstår det ikke
Pauline Clance fandt, at forældre til impostor-ramte typisk gjorde ondt værre på en af to måder:
- De var overdrevent kritiske med fokus på fejl, der for enhver pris skulle undgås.
- De roste i brede, uspecifikke vendinger, der hævede forventningerne abstrakt meget.
Der er da ingen grund til, at du er nervøs.
Du klarer dig altid så godt!
Du bliver jo nummer et i alt.
Du får altid de højeste karakterer.
Det er noget af det mest fortvivlende for impostor-ramte at få at vide. Dels fordi de velmenende mennesker underkender, at den impostor-ramte har et problem og vitterligt har det helt forfærdeligt! Dels fordi det bare isolerer de impostor-ramte med en oplevelse af, at de skal præstere lige så godt som sidst, selvom de er helt sikre på, at det umuligt kan lade sig gøre. Denne gang går det galt…!
Så kære pårørende til impostor-ramte: Hold din mund og trøst!
8. problem: Tips virker ikke
I starten gav jeg også tips. Når jeg holdt foredrag. Fordi de impostor-ramte så gerne ville have dem. Det er jeg holdt op med (bortset fra nogle få, som jeg ved virker, hvis der gøres en indsats). Af respekt for de impostor-ramte prøver jeg ikke at bilde dem ind, at de nemt kan få deres problem til at forsvinde med fem smarte tips.
Beklager at måtte sige det:
Der findes ikke noget quick-fix.
Der findes kun hårdt arbejde og en vedholdende indsats.
Det er basis i det strukturerede 3-måneders forløb og disse 4 trin til forandring:
Det kan du læse om i Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd – og selv gøre noget ved.
Hvis du synes, at det er for svært, hvilket typisk er tilfældet, hvis du scorer 80+ i Impostor-testen, så er jeg der til at støtte dig i processen. Ligesom jeg gjorde med min medforfatter Rebekka, der scorede 100 af 100 mulige og efter forløbet scorede under 40.
Prøv selv Impostor-testen
