Høj IQ, mange evner – og mange pligter
Den, der har evnen, har efter sigende også pligten.
De mest begavede har mange evner.
Har de så også mange pligter?
Vi er en generation eller to, der har lært, at vi skal yde, før vi kan nyde.
Den kristne arbejdsmoral gennemsyrer vores kultur.
At arbejdet kommer før fornøjelsen.
At lediggang er roden til alt ondt.
Hvad sker der så, når du mister jobbet eller går på pension?
Når pligtens vækkeur ikke længere vækker dig hver morgen.
Hvad sker der, når du ikke hver dag skal være sammen med kollegerne?
Når chefen ikke overbebyrder dig med opgaver og deadlines?
Når der ikke er flere kunder med krav og ønsker?
Når børnene en dag er flyttet hjemmefra?
Når du ikke længere har en partner?
Når du kun er forpligtet til at leve?
For din egen skyld…
Er du der nu?
Pligt til at hjælpe alle
Mange af de begavede jeg møder scorer højt på hensyntagen og evt. også ansvarstagen i personlighedstesten. Det betyder, at de er flinke, hjælpsomme og hensynsfulde. De tager ansvar og melder sig til at gøre noget. De giver altid en hånd med. Påtager sig en ekstra opgave. Siger ja til at blive lidt længere.
De hjælper deres venner og familie. De er frivillige spejderledere, fodboldtrænere, med i bestyrelsen i andelsforeningen. Eller hvad de nu lige får sagt ja til, fordi der ikke er andre, der havde tid eller overskud til det.
De samler sammen. Inviterer. Koordinerer. Arrangerer. Og bagefter rydder de op. Sætter på plads. Fylder opvaskemaskinen. Kommer sent i seng.
Det er naturligt for dem. De føler sig nemlig forpligtede til at hjælpe alle. Når de nu kan.
Har du det også sådan?
Pligt til lige at gøre det
Hvis du samtidig scorer højt på tempo i personlighedstesten, går det hurtigt. Du får gjort alt muligt i et snuptag. Inden andre når at reagere eller svare. For det kan du lige så godt, når du nu er i gang. Og du er altid i gang. Med et eller andet. Der jo skal gøres.
Pligt til at løfte stemningen
Når din høje IQ følges med stor sensitivitet/påvirkelighed, kan du mærke stemningen i rummet og andres humør. Det føles ubehageligt. Du begynder sikkert at tænke, om du har sagt eller gjort et eller andet forkert. Du kommer til at tage skylden. Føler ansvar.
Derfor har du pligten til at gøre noget ved det. Du spørger ind. Lytter. Gyder olie på vandene. Medierer. Sørger for, at stemningen bliver god igen. At humøret kommer op. Du sørger for at alle omkring dig er glade, trives og har det godt.
Pligt til at gøre alting selv
Nogle gange er det kombineret med perfektionistiske træk i personlighedstesten:
- Høj score på detaljer, ordenssans og/eller planlægning, som gør at du ser ting andre ikke ser, rydder op, strukturerer og planlægger
- Lav score på positiv bedømmelse – du er ikke imponeret af de andres arbejde, de overser jo noget eller laver ligefrem fejl, som du så skal rette
- Høj score på ansvarstagen – du tager ansvaret for kvaliteten
Eller du er ramt af impostor-fænomenet og kan være bange for selv at lave fejl. Ikke at gøre det godt nok. At det hele falder tilbage på dig. Så du anstrenger dig endnu mere for at gøre alting rigtigt.
Derfor kan du lige så godt gøre alting selv fra starten. Så slipper du også for at gøre det om senere. Du bliver fri for at vente på eller rykke de andre for at gøre det. Og du ved, at opgaven bliver løst bedst muligt.
Pligt til at klare sig selv
Hvis du samtidig scorer lav på konstruktiv holdning, har du ikke ret megen tillid til andre. Du stoler ikke på, at de gør det, I har aftalt, eller holder det, de lover. Du har faktisk ret dårlige erfaringer med andre mennesker. Svigt. Tillidsbrud. At blive overladt til at klare dig alene.
Selvom det ligger langt tilbage, sidder det stadig i dig. Så du ved instinktivt, at det er bedst at være uafhængig. Ikke skulle bede nogen om hjælp. Ikke at stole på andres indsats.
Nogle gange får det et ekstra nyk i den forkerte retning, hvis du også scorer højt på dominans. For så kammer det nemt over i et behov for kontrol. Fordi du dermed sikrer dig, at du ikke bliver svigtet og skuffet igen. Du giver dem simpelthen ikke plads til at involvere sig. Eller blande sig i noget. I dit liv.
Pligtens pris
Jo mere du genkender af ovenstående og jo ældre du er, desto flere pligter vil du have pådraget dig i årenes løb.
På den positive side kan du være nået langt i livet. Taget uddannelser. Gjort karriere. Stiftet familie.
Det kan du se tilbage på med tilfredshed. Være stolt af. Glæde dig over. Men det har du nok ikke tid til. Eller tænker ikke over det. For det er jo ikke mere, end man kunne forvente. Ikke noget særligt.
Du gjorde jo bare din pligt. Udførte dine mange pligter.
Og pligterne har en pris. Som du er alene om at betale. Helt konkret fysisk. Du har sandsynligvis spændinger i skuldre, nakke, kæber og ryg. Kroniske eller tilbagevendende smerter.
Derfor er du patologisk pligtopfyldende
Bare fordi du kan er ikke ensbetydende med, at du skal. Det kan imidlertid være så grundlæggende en del af din personlighed, at det bliver mere end almindeligt svært at ændre. Som det gør med indgroede vaner og mønstre.
Uanset hvor uhensigtsmæssigt en vane eller et mønster kan virke, så er det en del af en strategi. Der har fungeret og beskyttet dig. Mod noget, der var endnu værre.
Menneskets dybeste og helt instinktive frygt er at blive forladt og udstødt. Fordi menneskebørn ikke kan overleve uden voksnes omsorg. Hvor utilstrækkelig og uforudsigelig den end kan være. Lidt bedre end ingenting. En smule mad og varme. Lidt opmærksomhed.
Når du et helt liv har været pligtopfyldende, er det, fordi det har det givet dig noget. Ros, tak, værdsættelse. Eller der er noget ubehageligt, du har undgået. Vrede, skældud, bebrejdelser. Så længe du har opnået noget positivt og undgået noget negativt, vil en del af dig stritte imod forandring. Fordi udfaldet af alternativet er ukendt og dermed uoverskueligt.
Hvis det var nemt at ændre, havde du jo gjort det for længst.
Fra sur pligt til grundlæggende glæde
Den gode nyhed er, at du kan ændre det. Dit liv behøver ikke at være en sur pligt.
Det kræver imidlertid en bevidst indsats i en længere periode – på alle de områder, hvor pligten slår automatpiloten til. Måneder, måske år, hvor du systematisk stopper op og spørger dig selv:
Hvad har jeg egentlig lyst til?
Vil jeg det her?
Det kan lade sig gøre. Og hvert lille skridt fører i den rigtige retning. Hvor du kommer mere i kontakt med dig selv. Og begynder at leve dit liv. Bliver mere glad og tilfreds.
Du kan nå hen til at være grundlæggende glad og føle dig heldig. Der er jeg nu. På alle måder.
Vil du med derhen?
