Dunning-Kruger-effekten

Gennem fire studier i 1980’erne opdagede David Dunning og Justin Kruger et bemærkelsesværdigt fænomen, som herefter blev kaldt Dunning-Kruger-effekten:

Nogle af deltagerne overvurderede konsekvent og markant deres egne kompetencer, mens de undervurderede andres.

De manglede nemlig den metakognitive kompetence, der gør, at man er i stand til realistisk at kunne vurdere sine egne præstationer sammenlignet med andres. Så når de så de andres besvarelser, troede de, at det var de andre, der havde lavet fejl!

De har med andre ord stor selvtillid, men ikke nødvendigvis så meget at have den i.

I min model ovenfor har jeg koblet det til impostor-fænomenet, som er det modsatte, idet de impostor-ramte har det med at undervurdere egne præstationer og overvurdere andres. De er ofte fagligt dygtige og/eller begavede, men sammenligner sig selv med toppen af eliten, og så synes de ikke, at de selv er særligt dygtige eller intelligente.

Det mest åbenlyse eksempel på Dunning-Kruger-selvovervurdering er dem, der stiller op til X-Faktor, selvom de vitterligt ikke kan synge rent. For de kan ikke selv høre det. Og når dommerne gør dem opmærksom på det, bliver de smaddersure og går ud i kameraboksen og brokker sig.

Et historisk eksempel (udover en amerikansk præsident med et underligt pandehår) er Florence Foster Jenkins, der sang falsk for fulde huse. Her går det ud over Mozart: Florence Jenkins massacres Mozart

Læs evt. Forskellen på en person med impostor syndrome og en svindler

 

Dunning-Kruger-effekten og rekruttering

Da jeg i sin tid præsenterede en tidlig version af min model for en headhunter, pegede han på hjørnet med Dunning-Kruger-effekten og udbrød spontant:

Hold fast, hvor møder jeg mange af dem der!

Underforstået at de gør karriere, bliver ledere og taler med headhuntere som ham. Om de også får de høje stillinger melder historien dog ikke noget om.

I forbindelse med mit eget professionelle arbejde med rekruttering (siden 1999) har jeg også mødt en del af dem, men det er ikke dem, der er blevet ansat. En af dem blev så fortørnet over, at han ikke kunne svare sammenhængende eller fornuftigt på mine grundige spørgsmål til ham i forbindelse med en stilling som General Manager (adm. direktør), at han klagede over mig og processen. Han havde åbenbart regnet med, at han kunne overbevise os om, at han var den rette. De andre kandidater var bedre uddannet og mere kvalificerede, ligesom de godt kunne svare på mine spørgsmål uden at gentage sig selv eller sige noget overfladisk sludder…

Der er dog mange af dem, der har held til blive ansat, når virksomhederne ikke har et rekrutteringsfirma inde over eller ikke har så grundig en rekrutteringsproces. Fordi de jo kan lyde og virke enormt overbevisende til jobsamtalen. Selv når der bliver taget referencer, kan de slippe igennem uden påtale, fordi referenterne undlader at sige noget negativt.

Her får jeg lyst til at anbefale læsning af nogle af mine andre blogindlæg, som handler om rekruttering, jobsøgning og høj IQ:

 

Dunning-Kruger-effekten og kopiering

Lige siden jeg begyndte at blogge for Jyllands-Posten i 2012, har jeg været ude for, at mine tekster (og modeller) er blevet kopieret af diverse konsulenter, coaches, terapeuter og psykologer. Uanset hvilke kurser eller uddannelser de har, ændrer det ikke ved det faktum, at:

  1. De har glemt at angive kilden – så det er akademisk uredeligt
  2. De har glemt at angive citaterne tydeligt – så det er i strid med citatreglerne 
  3. De overtræder ophavsretsloven: Copyright © 2017. All Rights Reserved (nederst på alle sider)

Problemet med Dunning-Kruger-typerne er imidlertid, at de ikke kan se deres egne fejl. Så når jeg skriver til dem og gør opmærksom på, at de har kopieret min tekst, er de typiske svar:

Jeg beklager, at du opfatter det som en krænkelse af din ophavsret. Det mener jeg ikke, at det er.

Du skal da bare være glad for, at jeg deler din viden med mit store netværk!

Det skulle jeg nok have bedt om tilladelse til, men det glemte jeg.

Jeg havde travlt, så jeg fik ikke lige skrevet dit navn på…

Og lignende svar. For de kan helt grundlæggende ikke se det forkerte i at kopiere andres tekster. Eller de mener måske, at de selv har skrevet teksten, fordi de har rettet lidt til og tilføjet et par sætninger i starten og slutningen.

Ligesom de tydeligvis selv har den opfattelse, at de ved, hvad der er værd at vide om emnet, så nu er de klar til at tjene penge på eksempelvis at hjælpe de impostor-ramte.

Læs også: Impostor-eksperter…

 

Dunning-Kruger-effekten og de intrigante kolleger

Meget ofte, når jeg coacher eller har de 10 % bedst begavede i forløb, fortæller de forundrede om deres selvsikre kolleger, der fører sig frem på møder og i forskellige sammenhænge. Kollegerne taler meget, lyder overbevisende og er tilsyneladende selv sikre på, at det de siger er rigtigt. Det er det i hvert fald i deres egne hoveder. Men hvis man tjekker fakta eller spørger ind, viger de uden om, bortforklarer, svarer noget, der ikke giver mening eller går ligefrem til angreb.

Følgende har jeg endnu ikke statistisk belæg for, men jeg har hørt om og selv oplevet det tilstrækkeligt mange gange til at kunne se omridset af Dunning-Kruger-personerne:

  • De har fokus på sig selv, egen karriere og (en grad af) magt
  • De har altid været vant til at få deres vilje – på den ene eller anden måde
  • De opfatter de begavede som konkurrenter og forhindringer, der skal elimineres
  • De har brug for følgere, der tror på det, de siger og ukritisk fortæller deres version af virkeligheden videre
  • De bagtaler, støber kugler, sætter lus i skindpelsen og intrigerer, så de begavede sættes i et dårligt lys og risikerer fyring

De har muligvis også en personlighedsforstyrrelse, men det må psykologerne vurdere.

Min pointe er blot at skærpe bevidstheden om det, de gør, så de begavede i tide ser signalerne og undgår at blive syndebukke i Dunning-Kruger-personernes rænkespil.

Har du også oplevet det? Deltag i undersøgelsen om Begavelse & backstabbing

 

Dunning-Kruger-effekten og impostor-fænomenet

Nu er det heldigvis meget sjældent, at jeg selv møder Dunning-Kruger-personerne. Af en eller anden grund har de ikke så meget fokus på deres egen personlige udvikling. Det er som regel de andre, der er noget galt med i deres øjne. Ligesom det helt klart er IQ-testen, der er noget i vejen med, når den viser, at de ikke er specielt begavede… så vil de prøve testen igen, have nedslag i prisen eller de nægter at betale for den ydelse, de faktisk har fået.

Derimod møder jeg rigtigt mange impostor-ramte, som er kolleger til Dunning-Kruger-personerne – og lider under det, fordi de ikke har så megen selvtillid.

Til alle de impostor-ramte vil jeg derfor sige:

  • Åbn munden!
  • Del din viden
  • Stil spørgsmål
  • Henvis til fakta

For der er stor sandsynlighed for, at du ved og kan meget mere, end dine selvsikre Dunning-Kruger-kolleger! Og i hvert fald meget mere, end du selv lige tror.

Måske skal du også læse et af mine første blogindlæg om impostor-fænomenet?
Derfor rammer impostor-fænomenet især de introverte og mest begavede

 

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!