Rigtigt mange af de særligt sensitive og impostor-ramte, der gennem årene har konsulteret mig eller deltaget på impostor-workshoppen, har haft en opvækst, de som voksne ser tilbage på med ubehag eller ligefrem smerte. Ud over de fire punkter i opvæksten, som Bussotti fandt fremmende for impostor-følelser, har jeg observeret et femte punkt: Mangel på en god rollemodel.
Mange impostor-ramte har tidligt set på den ene forælder og tænkt “sådan er jeg ikke” og på den anden “og sådan VIL jeg ikke være!” Og så kommer det store spørgsmål: “Men hvordan er jeg så?”
Læs også: Hvad er koblingen mellem høj IQ, sensitivitet og impostor-fænomenet?
Hvad har du arvet fra din mor/far?
Dine gener har du 100 % arvet, og det påvirker dit helbred og eventuel disposition for bestemte fysiske og/eller psykiske sygdomme. Ligesom et jernhelbred og en høj levealder også kan gå i arv.
Intelligens er i høj grad arveligt. Hvis en af dine forældre har en høj IQ, kan det betyde at du også har – uanset om du bruger den aktivt, eller det er et uudviklet potentiale hos dig.
Hvis du er særligt sensitiv er der med stor sandsynlighed også mindst en af dine forældre, der er sensitiv. Hvordan det kommer til udtryk kan derimod variere meget.
Hvad betyder miljøet og din opvækst?
I forhold til impostor-fænomenet betyder miljøet næsten alt. Kun næsten, fordi den arvelige sensitivitet kan have en markant forstærkende effekt.
Hvis den ene af dine forældre eksempelvis havde en depression, da du var barn, vil du være blevet væsentligt mere påvirket af det, hvis du er sensitiv. Specielt hvis depressionen aldrig blev italesat, men tværtimod fortiet (som et af Bussottis fire punkter), kan dine forældre indirekte have underkendt dine egne observationer, og dermed kan du have grundlagt en tvivl på dig selv og dine evner, som er en del af impostor-fænomenet. Hvis du derimod ikke er sensitiv, har du haft mere filter på, så depressionens stemning i huset har næppe påvirket dig, eller du har sørget for at være mere ude af huset.
Din sensitivitet kan altså have gjort en forskel på, hvordan og i hvilken grad du er blevet påvirket af din opvækst. Det kan også have præget din måde at håndtere det – om du flygtede eller tog ansvar.
Læs også:
Hvorfor påtager begavede og sensitive sig for meget ansvar?
Tager du ansvar for alle andre end dig selv?
Særligt sensitiv og uden rollemodel
Det er her manglen på en god rollemodel får afgørende betydning: hvordan har din far eller mor håndteret sensitiviteten?
Har sensitiviteten taget overhånd, så alle i hjemmet skulle gå på listesko af hensyn til den sensitive mor eller far? Ingen musik, ingen støj, ingen (lege)kammerater eller fnisende veninder med hjem.
Har den ene forælder monopoliseret det at have følelser? Så alle andre per automatik var ufølsomme, hårde og kolde.
Har mor eller far forsøgt at drukne og bedøve sensitiviteten i alkohol eller et andet misbrug? Så du har været nødt til tidligt at blive voksen og tage ansvar – være forælder for din mor eller far, i stedet for at være barn.
Uanset hvad, har det været svært for dig at få plads til at være sensitiv – på din måde – og det kan medvirke til impostor-fænomenet. Fordi du skjuler, hvem du er for at tilpasse dig andres behov og forventninger.
Læs også:
Skjuler du, hvem du er?
Roller – glemmer du at være dig selv?
Tager du ansvar for alle andre end dig selv?
Særligt sensitiv – valget er dit
Grundlæggende er der tre måder at forholde dig til sensitiviteten (og følelser i det hele taget):
- Du kan fornægte sensitiviteten – og det kan nogle gange være nødvendigt for at komme igennem en hård opvækst.
- Du kan dyrke sensitiviteten – og lade den komme til udtryk gennem musik, ord, skuespil eller på anden måde gøre den til kunst.
- Du kan acceptere sensitiviteten – som en del af din personlighed, du må lære at leve med og håndtere ligesom eventuel indadvendthed, temperament og dominans.
Så hvad vælger du?
Heldigvis behøver dit valg ikke at være hverken endegyldigt eller konsekvent. Der kan sagtens være situationer f.eks. på en arbejdsplads, hvor det er mere hensigtsmæssigt – både for dig selv og andre – at du lægger låg på sensitiviteten og venter med at reagere (selvom det kan være svært).
Hvis du ikke er vant til at udtrykke din sensitivitet, så kan det være godt at begynde med at gøre det, når du er alene. Dernæst i dine nære relationer. Du har fra naturens side mindre filter eller skjold på, så der er klart situationer, hvor du først og fremmest skal passe på dig selv.
Sensitiv impostor uden rollemodel – hvad nu?
Hvis du ved, at du er særligt sensitiv og ramt af impostor-fænomenet, så er du allerede kommet et langt stykke i din udviklingsproces: Fordi du er bevidst om det.
Hvis du ikke var bevidst, ville du langt oftere høre dig selv sige præcist det samme, som din mor eller far sagde. Du ville bevidstløs gentage de samme mønstre og tilmed tro, at det var den eneste måde at håndtere tilværelsen.
Når du er bevidst, kan du aktivt gøre noget ved dine udfordringer og problemer. Her er en øvelse, der kan hjælpe dig til at finde en god rollemodel. Bedre sent end aldrig.
Øvelse: Hvem beundrer du mest?
- Skriv navnene på de personer, du beundrer og respekterer (eller misunder) mest. De kan både være offentligt kendte og helt ukendte, familie, venner, kolleger, bekendte fra nutiden eller fortiden.
- Beskriv med mindst tre ord, hvad der for dig kendetegner netop de personer.
- Identificer dem, du har mest til fælles med og/eller helst vil ligne. Så har du fundet dig dine værdige rollemodeller.
Tag dig god tid til at overveje og skrive det hele ned, for en stor del af øvelsen er selve bevidstgørelsen.
PS. Hvis det er svært, eller du går i stå, kan du altid skrive til mig eller booke en prøvesamtale. Måske har du brug for hjælp til at få noget ubevidst op i bevidsthedens lys eller for at bryde et gammelt mønster.
