I de mere end seks år, jeg har arbejdet med personlig udvikling for de begavede og sensitive, har jeg efterhånden mødt rigtigt  mange – især kvinder – som bliver så opslugt af deres børns trivsel eller mangel på samme, at de helt glemmer sig selv. Med tiden ved de ikke længere, hvad de har lyst til, behov for, eller hvad de behøver at finde sig i.

Det ligger i din personlighed

En stor del af forklaringen findes i din personlighed og kan konstateres med en personlighedstest.
Den vil typisk vise, at du:

• Scorer højt på ansvarstagen – så du helt automatisk tager ansvaret, når der ikke lige er andre, der gør
• Scorer højt på hensynstagen – så du tager hensyn til, hvad andre har behov for

Typisk er det kombineret med de sensitive træk:

• Lav score på mental modstandskraft – du mangler i nogen grad et filter i forhold til dine omgivelser og kommer let til at tage ting personligt
• Lav score på personlig bearbejdning – når noget går skævt eller du får kritik, tager du længere tid om at komme over det
• Høj score på empati – så du har antennerne langt ude og fornemmer stemningen i rummet og andres humør

Det ligger i din opvækst

Sensitiviteten gør dig ekstra påvirkelig og derfor reagerer du også stærkere, hvis du i din opvækst er blevet mødt med:

• Bebrejdelser
• Kritik
• Beskyldninger

Det kan både være i forhold til dine handlinger og din person. At du er for følsom, for distræt, for verdensfjern, for meget et eller andet, som du efter dine forældres mening ikke skulle være. Så du vokser op med en oplevelse af:

• Skyldfølelse
• Skam
• At du er forkert.

Når du bliver forælder

Med det udgangspunkt vil du som forælder være yderst veldisponeret for at tage grundigt ansvar for dit barns trivsel. Hvis barnet ikke trives, vil du nemt føle dig skyldig, og om ikke skyldig så i hvert fald i høj grad ansvarlig for at rette op på det. Du vil gøre alt for, at dit barn ikke kommer til at opleve noget af det, du selv oplevede som svært og ubehageligt eller ligefrem traumatisk i din egen opvækst.

Så uden egentlig at ville det eller have det som bevidst mål, kan du gå hen at tage så meget ansvar for dit barn/dine børn, at du glemmer dig selv og dine egne behov.

Når dit barn ikke længere har så meget brug for dig…

Mens dit barn er mindre og/eller mistrives, kan det tage og kræve al din omsorg, tid og energi. Når det så kommer i trivsel, bliver ældre og dermed mindre krævende, kan du pludselig opleve noget helt nyt:

• Overskud af tid og energi
• Tomhedsfølelse
• At du ikke ved, hvad du har lyst til eller behov for.

Du kan blive i tvivl om, hvad du skal stille op med dine kompetencer eller dit liv i det hele taget. Jobsituationen kan virke uoverskuelig, kedelig og uden perspektiv. Eller måske har barnet/børnene fyldt så meget, at du har tabt din partner og kærligheden af syne.

Der kan immervæk nå at ske en del i dit liv, mens du har travlt med dine børns liv. Eller også har det stået totalt stille, da du satte dig selv og dine egne behov på pause i sin tid.

Så hvad nu?

Hvem er du nu?

Helt grundlæggende kan du komme i tvivl om, hvem du er. I praksis kan det komme til udtryk som en manglende fornemmelse af, hvad du har behov for, fordi andres behov har fyldt så meget mere end dine. Eller du ved ikke, hvad du egentlig har lyst til. Inderst inde. Jo mere opsat du er på at finde ud af det, desto mere fortvivlet kan du blive.

En anden ting er, at du kan have tilsidesat dig selv og gået så meget på kompromis, at du ikke længere ved, hvad der er rimeligt, at du skal finde dig i. Så du er blevet en dørmåtte. Uden selvtillid eller selvværd.

Hvad kan du selv gøre ved det?

Jo længere tid du har nedprioriteret dig selv og dine egne behov, desto længere tid kan det også tage at rette op på. Uden at det dog bliver helt propotionalt.

Min erfaring er, at det omtrent tager en måned at rette op per år på den forkerte kurs. Nogle arbejder hårdt og disciplineret i det struturerede udviklingsforløb, og så tager det kun tre måneder. For andre tager det længere tid, fordi processen bringer dem vidt omkring og forudsætter, at de aktivt forholder sig til mange andre aspekter af deres liv, herunder de nærmeste relationer, parforhold og jobsituationen.

Et godt sted at starte er, at du sætter ½-1 time af til dig selv hver dag. I starten bliver det måske kun til fem minutter eller et kvarter sidst på aftenen, når du ikke har så meget energi til noget alligevel, men lidt er bedre end ingenting.

Indtil det er blevet en god vane, kan du bruge fem minutter på bare at overveje og planlægge, hvad du vil bruge tiden til i morgen. Du kan også slappe af med en krydsogtværs, Sudoku eller et spil på din telefon – bare 10 minutter og med god samvittighed. I begyndelsen handler det nemlig bare om at gøre det til en vane og få ladet dine batterier op.

Når du bliver bedre til at bruge tid på dig selv – i løbet af dagen! – bliver det måske til en rask gåtur, lidt motion, læsning af interesse eller lyst, et cafébesøg, en biograftur eller til at skrive dagbog og mærke efter, hvad du har mest lyst til at gøre lige nu.