Impostor-fænomenet er ikke en form for angst, der især rammer kvinder på 30+
13. januar 2019 bragte Alt for damerne en artikel med overskriften: Impostor-syndrom: En form for angst, der særligt rammer kvinder over 30.
Det bliver jeg desværre nødt til at dementere:
- For det første rammer det begge køn
- For det andet er impostor-fænomenet ikke en form for angst
- For det tredje rammer det også unge under 30.
Så hvis du læser dette og tilfældigvis er en kvinde på over 30 år, så behøver du ikke blive bekymret, og hvis du er mand under 30, er det slet ikke sikkert, at du går fri.
Impostor-fænomenet rammer begge køn og alle aldersgrupper
Da psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes opdagede Impostor-fænomenet tilbage i 197’erne, fandt de det ganske vist især blandt de kvindelige studerende med perfektionistiske tendenser. Men senere forskning har vist, at det også rammer succesfulde erhvervsmænd, og professor Sonja Rohrmanns undersøgelse fra 2016 viste, at det ligeligt rammer ledere af begge køn.
Og så er det altså ikke en form angst. Da jeg i 2015 fik dr. Clances tilladelse til at oversætte Clance Impostor Phenomenon Scale til impostor-testen, indskærpede hun, at det netop ikke var et syndrom, en diagnose eller noget, man fejlede. Derfor heller ikke angst.
De over 6.500 respondenter fra impostor-testen er fordelt på alle aldersgrupper. Procentdelen af unge under 30 år, der svarer meget sandt til udsagnene, er lige så høj som for andre aldersgrupper. Faktisk er der flere udsagn, hvor andelen af de unge under 20, der svarer meget sandt, er højere end for andre aldersgrupper.
Så de unge under 30 år kæmper ofte mere med impostor-tanker, end dem over 30.
En anden interessant observation i statistikken fra impostor-testen er, at kvinders andel er faldende med alderen. Blandt de unge under 20 år er 75,3 % kvinder, hvorefter andelen falder jævnt til 63,6 % for dem på 60+. For mænd går det derfor den modsatte vej med 24,7 % af de unge under 20 stigende til 36,4 % af mænd på 60+. Men det må jeg uddybe i et andet blogindlæg.
Impostor-fænomenet er komplekst
5. april 2019 bragte Weekendavisen artiklen Bedragersyndromet. Tak til journalisten Gunver Lystbæk for at have udført grundig research og skrevet en nuanceret og informativ artikel om et vigtigt fænomen, der kun er begrænset kendskab til i Danmark.
I artiklen citeres Sonja Rohrmann, psykologiprofessor ved Goethe-Universität Frankfurt:
Bedragerselvbilledet kan ikke erstattes fuldt ud af andre relaterede personlighedstræk eller en kombination af dem, og empirisk såvel som statistisk skal det ses som et komplekst selvbillede i sin egen ret.
Jeg blev simpelthen så glad, da jeg efterfølgende havde læst Rohrmanns videnskabelige artikel “Validering af Impostor-fænomenet blandt ledere“, fordi den bekræftede det, jeg havde konstateret gennem testing af over hundrede impostor-ramte:
Der er personlighedstræk og adfærd der går igen hos impostor-ramte, men de er ikke nødvendigvis perfektionister med lavt selvværd.
Rohrmann konkluderer, at impostor-fænomenet er en dysfunktionel personlighedsstil, og jeg kan ikke være mere enig. Som jeg ser det hos de impostor-ramte, er det en uhensigtsmæssig kombination af personlighedstræk og præstationsmønster, der presser dem ekstra hårdt både professionelt og privat.
Læs mere om deres studie i dette blogindlæg: Impostor-ramte ledere presser sig selv ekstra hårdt
NB. Gunver Lystbæk insisterer på at kalde de impostor-ramte “bedragere”, men det er en anden historie.
Impostor-ramte er ofte ængstelige pessimister
I Rohrmanns studier viste det sig, at de impostor-ramte er udpræget ængsteligt anlagt og mere tilbøjelige til at forvente et negativt udfald end et positivt. De tvivler på egne evner, har negative forventninger, kan være emotionelt ustabile og er generelt mere anspændte. Deres bekymring og ængstelse har mere kognitiv end emotionel karakter.
Det stemmer fint overens det de træk, jeg ofte set i personlighedstesten, PTP, hos impostor-ramte:
- Lav score på personlig bearbejdning, hvor der bruges ekstra mange tanker på negative ting, der skete i fortiden, kan opstå opstå igen og derfor helst skal undgås i fremtiden
- Lav score på optimisme, så det i stedet bliver til pessimisme og en forventning om, at ting går galt
- Score under gennemsnittet eller lav score på humørstabilitet, så humøret tit er dårligt fra morgenstunden eller hurtigt kan skifte efter påvirkninger fra andre personer
- Score under gennemsnittet på mental energi, fordi de mange tanker, bekymringer og spekulationer koster kalorier
Når jeg ser det i kombination med en høj IQ, bliver det nemt forstærket, fordi de netop kan forudse alt det, der kan gå galt og kommer til at tage alle tænkelige sorger på forskud. Ofte har det karakter af selvbeskyttelse, fordi personen før har oplevet skuffelser og følgeligt forsøger at undgå at blive skuffet over andre igen.
Prøv selv Impostor-testen
Læs også:
