Foto: Ann C. Schødt

Livet er svært, når du er for meget oppe i hovedet

De 10 % bedst begavede har et grundlæggende problem, der gennemsyrer alt i deres liv:

De tænker hele tiden over alt muligt!

Udover at være belemret med en høj IQ, der gør dem i stand til at registrere og analysere flere indtryk end gennemsnittet, kan de også tumle med andre udfordringer.

Cirka 90 % af dem, der konsulterer mig, er samtidig særligt sensitive/påvirkelige. I personlighedstesten ses det som:

  • Lav score på mental modstandskraft – de mangler et filter og tager (næsten) alle indtryk ind
  • Lav score på personlig bearbejdning – de bruger ekstra tid på at bearbejde de mange indtryk

Når det kobles med en høj IQ, er der øget kapacitet til at fortolke alle indtrykkene. Hjernen forsøger at skabe mening. Løse problemer. Kategorisere. Forudse og forebygge at lignende opstår igen. I praksis får det tre uheldige konsekvenser:

  1. Du har svært ved at slippe fortiden
  2. Du bekymrer dig alt for meget om fremtiden
  3. Du kan ikke bare at leve livet her og nu, slappe af og tage tingene, som de kommer.

I personlighedstesten kan det så føre til:

  • Lav score på konstruktiv holdning – det kniber med tilliden til andre og jeres samarbejde
  • Lav score på humørstabilitet – dit humør skifter som vejret og påvirkes utroligt let af stemninger
  • Lav score på optimisme – du er de facto pessimist, fordi du ikke forventer, noget bliver bedre fremover.

Så er livet generelt ret tungt at leve. Forskudssorger og problemer kommer til at veje tungere end glæder og løsninger på tilværelsens store vægt.

 

Jobbet er svært, når du er for meget oppe i hovedet…

Det er tit svært på jobbet. Især hvis du samtidig er ramt af impostor-fænomenet – en slags professionelt mindreværdskompleks, der får dig til hele tiden at sammenligne dig med de dygtigste af dine kolleger og føle dig utilstrækkelig.

Et almindeligt afdelingsmøde kan blive svært, når du er så meget oppe i dit hoved.

Det er svært at høre efter. Fordi du forbereder, hvad du selv skal sige. Omhyggeligt overvejer dine formuleringer, så du undgår at lyde dum eller blive misforstået. Håber du. Men så er der en anden, der siger det, du tænkte på. Du føler dig for langsom, for dårlig til at kommunikere, forkert…

En snak med chefen kan være svær, når du er så meget oppe i dit hoved.

For hvad mon din chef mener med x? Hvorfor taler I ikke om Y? Har du ikke levet op til forventningerne? Er din chef skuffet over dine præstationer? Er du på vej til at blive fyret? Du føler dig inkompetent, malplaceret, fejlansat…

Frokost med kollegerne er tit svær, når du er oppe i dit hoved.

Fordi du ikke interesserer dig for de samme ting og derfor kun hører efter med et halvt øre. Sidder og tænker på noget andet. Forsøger at finde noget relevant at byde ind med i samtalen. Du føler dig skæv, anderledes, udenfor…

Prøv selv Impostor-testen

 

Det sociale er svært, når du er for meget oppe i hovedet…

Når du er sammen med dine venner og veninder, er du også oppe i hovedet. Inden I mødes, tænker du på, hvad I skal lave sammen, snakke om… tænker tilbage på sidste gang, I var sammen.

Når I er sammen, er du på dobbeltarbejde – to steder samtidig. Den ene del af dig er sammen med de andre, forsøger at passe ind, hygge dig, tage del i samtalen, bidrage til underholdningen… Den anden del af dig er oppe i hovedet, i metaperspektiv, analyserer situationen øjeblik for øjeblik.

Hele dit sanseapparat er på overarbejde – du indsamler ansigtsudtryk, tonelejer, humørskift, kropssprog… så du kan fortolke stemningen, hvad der ligger i ordene… du forsøger at gennemskue de andres tanker og intentioner, prøver at gætte, hvad de synes om dig, om din fremtoning, om det du siger…

Og du dømmer dig selv:

Du er for meget! Det er et under, de gider blive ved med at invitere dig!

Du taler for meget. Du siger det forkerte. Du falder udenfor…

 

Det er svært at mærke dig selv, når du er oppe i hovedet…

Engang for mange år siden – i din opvækst, i din skoletid, på studiet – var du ude for en eller flere dårlige eller ligefrem traumatiske oplevelser. Din påvirkelighed gjorde dig ekstra sårbar. Men hvor andre børn ville reagere ved grædende at søge en voksen eller blive vrede og slås – følge reptilhjernens indskydelser til at flygte eller kæmpe – frøs du fast. I kroppen.

Dengang var det en måde at overleve. Du kappede forbindelsen til følelserne og kroppen. Fordi det var for smertefuldt. Du trak dig op i hovedet.

Så du blev et omvandrende hoved med et appendiks.

Nu har du så balladen. Som voksen. For du kan ikke mærke dig selv.

Du kan ikke mærke dine følelser. Du kan kun tænke, hvad du mon føler. Tankefølelser. Forvirrede, modsatrettede og løsrevne.

Du kan heller ikke mærke din krop. Den er der. Bevares. Den er bare så besværlig. Den skal have mad. Som du kaster i den. Dårlig mad. Den skal have hvile og søvn. Så du går i seng. Men du ligger søvnløs. Roterer som en grillkylling nat efter nat. Mens tankerne kværner deroppe, slider cirkler i din hjerne.

Hvis du da bare kunne slukke for tankerne, ligesom du slukker for lyset!

Kan du genkende det?

 

Læs også:

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!