foto: Ann C. Schødt
Hvad var dit fatale fravalg?
Alle valg har konsekvenser. Det gælder også de valg, vi ikke tager. Ligesom vores fravalg senere kan vise sig at have formet vores liv markant.
Mange valg – hvis ikke de fleste – indebærer automatisk, at vi fravælger noget andet. Nogle gange er det valget mellem pest eller kolera. Andre er mellem to eller flere muligheder, som virker lige gode.
Nogle valg foretager vi ubevidst. Omstændighederne eller andres forventninger skubber os i en bestemt retning, nærmest uden at vi opdager det, og før vi ved af det, sidder vi i saksen. Fordi vi fravalgte at lytte til vores tvivl og kæmpe imod.
For de begavede kan fravalg desuden være en konsekvens af, at de faktuelt ikke er ligesom flertallet og derfor ikke rigtigt passer ind. På uddannelsen eller studiet. På arbejdspladserne.
En del begavede har ikke den uddannelse, der matcher deres IQ, fordi de ikke har passet ind i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne, hvor der i alt for høj grad lægges vægt på sproglige og matematiske evner. Det er også almindeligt kendt, at en del af Mensas medlemmer ikke har nogen uddannelse eller arbejder som ufaglærte.
Læs også: Anderledes begavede bliver overset og understimuleret
Du kan have fravalgt den uddannelse, der egentlig tiltalte dig, og nødtvunget taget en anden.
Eller du stoppede efter relativt kort tid på studiet eller en arbejdsplads. Gjorde det måske flere gange.
Ikke at du ligefrem fortryder det, men nu er du på forskellig vis fastlåst og fanget af fortidens fravalg.
Hvad fravalgte du i sin tid?
Hvordan traf du dit fravalg?
Var dit fravalg baseret på din mavefornemmelse eller din fornuft? Det ene er ikke bedre end det andet, men konsekvenserne kan være forskellige.
Hvis du er føletype jf. Jungs typologi, vil du være tilbøjelig til at træffe ret spontane beslutninger baseret på dine værdier og sympatier. Enten kan du lide en person, eller også kan du ikke. Enten stemmer noget overens med dine værdier, eller også gør det ikke. Så du mærker efter. Lytter til din mavefornemmelse.
Dine fravalg vil være subjektive og føles rigtige. Du kan ikke holde ud at… Det vender sig i dig, når du…
Hvis du er tænketype, vil du træffe overvejende fornuftige beslutninger baseret på, hvad du har analyseret dig frem til. Valgmulighederne holdes op imod hinanden, så du kan afveje fordele og ulemper. Du inddrager rationelle kriterier som økonomi, transporttid og andre praktiske forhold, der kan påvirkes af dit valg. Du lytter til logikken.
Dine fravalg vil være objektive og indiskutable. Det hænger ikke sammen, hvis… Du kan jo ikke betale din husleje, hvis…
Hvordan traf du dit fravalg?
Hvad er konsekvenserne af fortidens fravalg?
Konsekvensen af forkerte eller uhensigtsmæssige fravalg kan gøre dig handlingslammet.
Som føletype fik du fravalgt en uddannelse, fordi du simpelthen ikke kunne se dig selv der sammen med de andre. Eller du fik et andet tilbud, som virkede meget mere fristende og talte ind i dine drømme og ønsker.
Så nu mangler du den uddannelse og sidder fast i et job og en branche, hvor din tidligere gode mavefornemmelse er blevet forvandlet til kvalme og sure opstød.
Som tænketype fik du fravalgt en videregående uddannelse, fordi du ikke ville stifte gæld, ikke kunne få logistikken, økonomien eller boligsituationen til at hænge sammen. Måske blev du boende i din hjemby, fordi det var mest praktisk. Eller du tog en forkert uddannelse, fordi du overbeviste dig selv om, at det var det mest fornuftige.
Så nu er du fanget i et vellønnet job – de gyldne håndjern, fordi du er bundet af høje leveomkostninger. Eller du er fagligt og økonomisk begrænset, fordi du ikke har det blå stempel, den manglende uddannelse ville have været. Dit tidligere fornuftige fravalgt rammer dig som en boomerang.
Hvad har konsekvenserne været af dit fravalg?
Hvorfor er forkerte fravalg værre for begavede?
Ja, hvorfor er de egentlig det? Jeg fristes til at sige, det er de bare. Med mit mangeårige kendskab til de 10 % bedst begavede og deres særlige udfordringer, kan jeg se flere grunde. Her er mine første 4 bud:
- Boreout!
- Impostor-fænomenet
- Overtænkning
- Skiller sig ud fra flertallet
Ad 1. Flere begavede oplever boreout. Du kommer hurtigere til at kede dig, savne udfordringer og løbe tør for arbejdsopgaver. Fordi du har en stejl indlæringskurve og et højere arbejdstempo end de fleste. Står det på i længere tid, bliver din kedsomhed til boreout og kan få samme symptomer som stress og udbrændthed. Hvis du bliver for længe i jobbet kan det også gå ud over din selvtillid, fordi du kommer i tvivl om, hvad du egentlig kan.
Ad 2. Mange begavede er ramt af impostor-fænomenet, en slags professionelt mindreværdskompleks, som gør, at de undervurderer sig selv og overvurderer andre. Det gør, at de kan være mere tilbøjelige til at fravælge en videregående uddannelse, fordi de er bange for ikke at kunne gennemføre den. Derfor ender de ofte med at være overkvalificerede til deres arbejde, og så kan de også rammes af boreout.
Ad 3. Rigtigt mange begavede har en tilbøjelighed til at overtænkning. Især hvis de samtidig er særligt sensitive – i personlighedstesten scorer de lavt på mental modstandskraft og personlig bearbejdning. I intelligenstesten scorer de sandsynligvis højt på kompleks tænkning, så de har tendens til at overkomplicere tingene. Det gør, at de kan have ekstra svært ved at slippe fortidens fejl og forkerte fravalg, og de er alt for meget i deres hoved. Overtænkning kan i værste fald føre til stress, angst og depression.
Ad 4. Når du er velbegavet (øverste 3-10 %) eller højtbegavet (øverste 2 %) er du ganske enkelt ikke ligesom mindst 90 % af dem, du møder tilfældigt. På uddannelser, studier og arbejdspladser. Det giver dig nemt og tit en oplevelse af ikke at passe ind, være anderledes og forkert, hvilket forværres væsentligt, når dine kolleger er normaltbegavede og ikke forstår, hvad du siger. Det kan gå ud over både din trivsel og dit selvværd.
Prøv selv:
Boreout-testen Impostor-testen
Kan du vælge om?
Jo længere tid der går, desto sværere bliver det at vælge om. En del af mulighedernes døre lukker sig med tiden og alderen. Fysisk krævende uddannelser og jobs bliver udelukket. Fuldtidsstudier karambolerer med arbejde- og familieliv. Selvstændig virksomhed kan være for usikkert og risikabelt.
Men hvad er alternativet så?
Heldigvis er der stadig mange muligheder for kurser, enkeltfag og videreuddannelse på deltid.
Målet er ikke, at du forsinket tager den uddannelse, du fravalgte. Det løb er kørt.
Målet er, at du på en eller anden måde når det uddannelsesniveau, der gør, at du får kolleger på samme bølgelængde. Så du trives, bruger dit potentiale og bliver udfordret.
Og hvad er værst, når det kommer til stykket – status quo eller at kaste dig ud på dybt vand? Sandsynligvis kan du bunde eller svømme…
