Højt begavet på en anden måde
Du kan sikkert genkende det fra dig selv eller nogen, du gik i klasse med i folkeskolen. De var åbenlyst dygtige til noget af det, der foregik i frikvartererne: De var suveræne til at tegne, spille fodbold, noget teknisk, musisk og/eller kreativt.
Den høje begavelse kommer nemlig anderledes til udtryk, når den er:
- Kropslig-kinæstetisk – ekstra god motorik, så personen er god til sport, håndværk og håndarbejde
- Visuel-rumlig – en ekstraordinær evne til at visualisere, tænke i billeder og håndtere flere dimensioner på en gang
- Musisk – et naturligt talent for at synge, spille instrumenter, rytmisk sans og gehør
De kropsligt-kinæstetisk begavede elever vil typisk trives og excellere i timerne med idræt, madkundskab, håndværk og design.
De visuelt-rumligt begavede elever vil nyde at beskæftige sig med billedkunst, mens deres tit livlige fantasi kun kan komme indirekte i spil i andre fag, hvis de har mulighed for at arbejde med modeller eller skrive i billeder.
De musisk begavede elever vil forhåbentlig få ekstra musikundervisning, så de kan få lov at udvikle deres særlige potentiale til et ægte musikalsk talent.
De anderledes begavede bliver overset
De anderledes begavede børn kan være generelt højt begavede, så de også klarer sig ekstra godt i sproglige fag som dansk, engelsk, tysk/fransk samt sprogligt baserede fag som historie, kristendomskundskab og samfundsfag. Det samme gælder for matematik og naturvidenskabelige fag som natur/teknik, biologi, fysik og geografi.
Men det kan lige så vel være, at de netop ikke er specielt sprogligt eller matematisk begavede, så de i alle de fag klarer sig som gennemsnittet i klassen eller ligefrem dårligere.
Den anderledes høje begavelse kan også skjules af ordblindhed eller diagnoser som ADHD, der gør det ekstra svært for dem at koncentrere sig og deltage aktivt i de sprogligt baserede fag. For ikke at sige, hvor svært det kan være at sidde stille og lytte i så mange timer hver dag, når ens krop hellere vil bevæge sig og røre ved tingene. Eller ens intelligens har brug for helt andre undervisningsformer og input for at blive aktiveret.
Især de mere introverte og tilbageholdende elever har øget risiko for at blive overset eller slet og ret overdøvet af de mere ekstroverte og udadreagerende klassekammerater.
De anderledes begavede bliver understimuleret
Når man ser på timetalsskemaet for folkeskolen (2019-2020) bliver de anderledes begavede åbenlyst forfordelt.
Samlet er der 3.930 timer til sproglige og sprogligt baserede fag i 1.-9. klasse. I 2020-2021 er det hele 4.020 timer!
Samlet er der 2.190 timer til matematik og naturvidenskabelige fag.
Til sammenligning er der kun afsat i alt 1.590 timer til undervisning i praktiske fag.
Heraf får de kropsligt-kinæstetiske begavede børn glæde af 630 timers idræt og 390 timers madkundskab, håndværk og design, altså 1.020 timer fordelt på ni års skolegang. Der tages imidlertid ikke højde for, at idræt stimulerer det grovmotorisk, mens håndværk og madkundskab mere stimulerer finmotorikken, og som kropsligt-kinæstetisk begavet er man ikke nødvendigvis god til begge slags motorik.
Det ser i øvrigt ud til, at madkundskab bliver afskaffet, så eleverne fremover kun får 390 timers håndværk og design fra 4.-7. klasse.
De musisk begavede må nøjes med 330 timers musik fra 1.-6. klasse. Herefter kan det måske tages som valgfag eller forældrene må punge ud for sparsom og dyr undervisning på den lokale musikskole.
De visuelt-rumligt begavede bliver spist af med 240 timer i billedkunst fra 1.-5. klasse, hvorefter de henvises til valgfag eller må pleje et eventuelt tegnetalent i deres fritid. Dog kan det visuelt-rumlige bruges indirekte i matematik (geometri) og til og med 7. klasse i praktiske fag som madkundskab, håndværk og design.
Med den fordeling af timetallet, vil de anderledes højt begavede ikke få samme muligheder for at udfolde deres potentiale. Tværtimod kan de komme igennem folkeskolen med en oplevelse af at være middelmådige eller dårlige i skolen, så deres selvtillid får et tidligt knæk.
Dem møder jeg som frustrerede voksne, der aldrig har fået en uddannelse, der matcher deres IQ og faktiske evner. De tror ikke selv på, at de er højt begavede.
Samme tegn på høj begavelse og samme risici
De anderledes begavede udviser nøjagtigt samme tegn på høj begavelse som sprogligt og matematisk begavede, såvel børn som voksne:
- Stejl indlæringskurve – kan hurtigt tilegne sig ny viden og nye kompetencer
- Tydelig utålmodighed – både med andre og sig selv, med systemer og organisatoriske processer
- Ekstra behov for at forstå ting til bunds – med deraf følgende trang til at stille uddybende spørgsmål
- Hudløs ærlighed – også når andre helst vil være fri for deres oprigtige mening eller irriterende fakta
- Veludviklet retfærdighedssans – især når der håndhæves regler, uddeles karakterer, titler og lønreguleringer.
Derfor har anderledes højt begavede præcist samme risiko for at blive ramt af
- Boreout – kronisk kedsomhed og mangel på passende udfordringer
- Impostor-fænomenet – en slags mindreværdskompleks, der især rammer de begavede, som forventer af sig selv, at de skal være lige så dygtige som de allerbedste, mens de fejlagtigt tror, at det, de har nemt ved, også er nemt for alle andre. Det de kan, er jo ikke noget særligt.
Faktisk er risikoen øget hos de anderledes begavede, der blev overset og understimuleret i folkeskolen, fordi de sandsynligvis ikke har den selvtillid, det kræver at gå til chefen og bede om mere udfordrende opgaver. Ligesom det næppe er dem, der bliver forfremmet og får de største lønreguleringer.
Kan du genkende det?
Prøv selv:
Boreout-testen Impostor-testen
