Belastende begavet: Er du ikke blevet elsket, som du er?

 

Har dine forældre ikke elsket dig?

Da Leonora Christina Skov udgav “Den der lever stille”, havde hun ingen anelse om, hvor stor en succes, den ville blive. Hun troede, den handlede om at springe ud som homoseksuel, men læserne spejlede sig i noget andet: At hun ikke var blevet elsket af sine forældre. Det var en oplevelse, som uventet mange kunne genkende.

På en eller anden måde er det et tabu: Alle forældre forventes at elske deres børn. Som en naturlov. Så det taler vi ikke om.

Blandt mine mange klienter siden 2012 er det imidlertid ret almindeligt. Desværre. Det er en væsentlig årsag til, at de som voksne kæmper med impostor-fænomenet, der i høj grad handler om lavt selvværd og lav selvtillid. Se modellen ovenfor.

Deres forældre har ikke evnet at elske dem ubetinget.

Det er ikke de begavede børns skyld. Forældrene kan have deres grunde, som slet ikke har noget med børnene at gøre:

• De er ikke selv blevet elsket og rummet, som de var
• De har diagnoser – uden at være blevet udredt
• De har ikke ressourcerne – hverken mental eller følelsesmæssigt
• Deres egen bagage hæmmer dem – omsorgssvigt, vold, misbrug osv.

Det er absolut ingen undskyldning for, at de ødelægger deres egne børns opvækst. Det er kun en forklaring. Som forhåbentlig kan gøre det lettere at slippe dem. I stedet for at spilde dit liv på følelsernes skyggeside: Skyld og bebrejdelser, (selv)had, nag, sorg og vrede.

Når du har en høj IQ, har du også bedre forudsætninger for at ændre din strategi og skrive et nyt manuskript for dit fremtidige liv.

Læs også: Belastende begavet og skjult impostor – selvværd eller selvtillid

 

Er du ikke blevet set eller mødt som ekstra begavet?

Nogle forældre er ikke i stand til at se deres børn, som de er. De kan kun se sig selv. Og derfor ser de kun de sider af barnet, som de kan genkende hos sig selv.

Hvis de ikke selv har en høj IQ, eller bare ikke ved, at de har det, ser de ikke tegnene på intelligens. Som noget positivt.

Så ser forældrene – og lærerne – kun det besværlige barn:

• Det udadreagerende barn, der ikke kan affinde sig med undervisningsformen i folkeskolen
• Barnet, som ikke rækker hånden op, men i stedet snakker med sidemanden
• Det konfliktsøgende barn, der retter på både klassekammerater og voksne

De ser ikke:

• Det begavede barn, der keder sig i timerne og savner udfordringer
• Det introverte barn, som har opgivet at få lærerens opmærksomhed og er bange for at svar forkert
• Det begavede barns overudviklede retfærdighedssans, som forventer at regler skal overholdes af alle

De kan også være blevet overset pga. søskende, der har været meget syge eller på andre måder har krævet al forældrenes omsorg og opmærksomhed.

Er du en af de begavede børn, der ikke er blevet set og derfor heller ikke mødt i dine behov?

Læs også: Belastende begavet – føler du dig forkert?

 

Er du ikke blevet forstået eller rummet som ekstra begavet?

Når forældre ikke kan forstå eller rumme deres begavede børn, kan det helt enkelt være, fordi de er meget anderledes end dem selv. Og meget anderledes end de søskende, forældrene bedre kan spejle sig i.

Begavede børn stiller typisk mange spørgsmål. For nogle forældre kan de stille irriterende mange spørgsmål, som de ikke er i stand til at svare på. Spørge Jørgen er sandsynligvis et eksempel på et begavet barn, der ikke blev forstået – men i stedet blev straffet.

Begavede børn har næsten altid en overudviklet retfærdighedssans. De forventer, at regler er til for at blive overholdt. Af alle. Uden undtagelse. Så for nogle forældre og lærere kan de blive opfattet som millimeterretfærdige, nævenyttige og møgirriterende små politibetjente. Som får de voksne til at miste besindelsen…

Børn med høj IQ kan også have et stort behov for at diskutere og argumentere. Det er en måde for dem at forholde sig undersøgende til livet og andre mennesker. De kan være skeptiske og tvivlende, så de har brug for at blive forstået og overbevist. Men det er ikke altid, de voksne orker evindelige diskussioner eller at skulle argumentere slagfast for deres udtalelser…

Er du en af de ekstra begavede, der ikke er blevet forstået eller rummet med dine behov?

Læs også: Belastende begavet: Hvorfor forstår de ikke, hvad jeg siger?

 

Skal du præstere og please andre for at blive elsket?

Paradoksalt nok er længslen efter at blive set, anerkendt og elsket en kæmpe drivkraft. Især anderkendelsen fra en fraværende, streng far eller mor kan motivere til toppræstationer.

Hvis jeg bliver nummer et, så må han da se mig…!
Når jeg bliver uddannet advokat eller læge, så må jeg da være god nok!?
Hvis jeg bliver kendt, så må de da lægge mærke til mig..!

Du anstrenger dig langt mere end alle andre.
Du uddanner dig og får topkarakterer i alt.
Du arbejder solen sort og bliver forfremmet.
Du danner par, køber bolig og stifter den perfekte familie.
Du hjælper alle med alt og krøller dig selv sammen for at andre skal kunne lide dig.
Du gør alt, hvad du overhovedet kan for at få din fars, mors, chefs og partners anerkendelse. Eller lidt positiv opmærksomhed. Hvis de dog bare kunne se dig. Hvis de kunne elske dig…
Men har du nogensinde gjort nok?
Har du fortjent at blive elsket?

Koblet med frygten for den strenge forældres vrede, når du som barn begik fejl, tabte eller slog noget i stykker, så er der skabt grobund for både perfektionisme og et blomstrende impostor-kompleks. For du skal både præstere for at de bemærker dig positivt og undgå den altudslettende negative opmærksomhed.

Læs også: Pleaser: 4 grunde til, at du er alt for hensynsfuld

 

Kan du elske dig selv?

Ikke alle forældre evner at elske ubetinget. De fleste elsker betinget eller giver positiv opmærksomhed, når barnet lever op til deres forventninger. Når barnet udviser den rette adfærd og de accepterede følelser. Når barnet tilpasser sig. Er velopdraget. På alle de ønskede parametre og betingelser.

Hvis dine forældre ikke var i stand til at elske dig, da du var barn, er det tvivlsomt, at de nogensinde kommer til det. Uanset hvor meget du toppræsterer og kæmper for at få deres anerkendelse.

Så slip dem og lev dit liv for din egen skyld. Fortiden kan du alligevel ikke lave om på. Slet ikke dine forældre – uanset hvor mange gange du forsøger at tale med dem om det.

Du har sikkert talt med en psykolog eller terapeut, som sagde, at du skal elske dig selv.

Men det er meget lettere sagt end gjort. For når du aldrig rigtigt er blevet elsket, som den du er, så er dit selvværd i bund. Du kan tvivle på, at du fortjener at blive elsket. For hvad er der at elske hos dig?

 

Prøv at acceptere…

I stedet for at elske dig selv, skal du prøve at acceptere dig selv. Og kun øve dig. For alt i dig vil stritte imod. Alt i dig længes stadig efter at blive elsket og set. At acceptere kan føles som at give op.

Derfor må du nøjes med at øve dig i at:

• Acceptere, at du ikke kan ændre noget i fortiden – du kan kun gradvist flytte dit fokus til nutiden
• Acceptere, at dine forældre ikke kommer til at forstå dig – du må finde nogle andre mennesker, der kan
• Acceptere, at dine forældre måske ikke har evnet at se, rumme og elske dig, som du er – men det er der andre, der gør og kommer til
• Acceptere, at dine opvækstbetingelser på nogle områder har været jævnt elendige og givet dig ar på sjælen – men du er stadig i live.

Du kan vælge, om du vil stirre dig blind på fortidens halvtomme glas.
Eller om du vil søge en glæde over det halvfyldte glas dit liv stadig kan være… fra i dag.

Måske lykkes det dig ikke at elske dig selv så meget, som du længes efter at blive elsket.
Mit håb er blot, at du prøver. At resten af dit liv bliver meget bedre end den første del af det.

Og en lille trøst: Jeg ser, rummer og forstår dig!

Kærlig hilsen
Ann C. Schødt

P.S. Du kan altid skrive til mig på Annc@potentialefabrikken.dk eller lægge besked på 23 93 48 41.