Rastløshed på alle fronter
Noget af det, som kendetegner de begavede – udover retfærdighedssansen – er utålmodighed og rastløshed.
Rastløsheden følger naturligt i hælene på utålmodigheden. Fordi ting går så langsomt. Fordi der synes at være så uendeligt langt fra snak, snak, snak til reel handling!
Men rastløsheden synes også at være en slags grundvilkår, fordi nyhedens interesse og udfordringens indledende fornøjelse varer så kort. Dét, der var superinteressant og begejstrede i sidste uge, kan være blegt, kedeligt og uinteressant i næste uge. For nogle allerede i dag.
Du er for længst videre til næste punkt på agendaen, næste projekt, næste interesse, der kan tænde din indre ild – for en stund.
Kan du kende det?
Rastløshed på jobbet
De fleste begavede har et langt CV, fordi de relativt hurtigt løber tør for udfordringer i jobbet og keder sig. For nogle sker det efter et år eller to, for andre allerede efter tre måneder, fordi de i virkeligheden er overkvalificerede. Og så begynder de at se sig om efter det næste job.
Nogle begavede har et ekstra højt energiniveau og en stor arbejdskapacitet, så det forgængeren tog et år om at lære og gøre, har de allerede lært og gjort efter tre-fem måneder. Og hvad skal de så få dagen til at gå med?
Andre er så heldige at være i en større organisation med ledere, der kan se potentialet og tilmed formår at udfordre, så den begavede og kompetente medarbejder får nye jobmuligheder i andre afdelinger. På den måde bliver CV’et langt inden for den samme virksomhed.
Hvordan ser dit CV ud?
Bredt potentiale
Flere forskellige uddannelser er også noget, der hyppigt går igen blandt de 10 % bedst begavede, der konsulterer mig eller er i udviklingsforløb.
Når de besvarer selvevalueringen af de 7 intelligenser scorer de typisk højt på over halvdelen, og så har vi lidt balladen – for det er vores uddannelsessystem og arbejdsmarked ikke beregnet til.
Det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked er indrettet på, at du skal specialisere dig inden for ét bestemt område, og så skal du blive der! Du skal være den terning, der passer ned i kassen, som der er brug for at få udfyldt.
Men de begavede er mere som stjerner, hvor deres evner og potentialer stritter i flere forskellige retninger. Så enten skal de bøje takkerne ind og gøre vold på sig selv for at passe ned i kassen. Eller også skal de være heldige at finde en kasse, der er så tilpas stor og rummelig, at de kan udfolde sig på flere måder.
Oftest sker der dog det, at de begavede hopper fra sten til sten, fra uddannelse til uddannelse, fra job til job – uden at kunne passe 100 % ind nogen steder.
Som regel siger de til mig:
Jeg kan lidt af alt muligt, men jeg bliver aldrig rigtigt god til noget.
Det er rastløsheden, der bestandigt driver dem videre.
Men de har i øvrigt ikke ret: I praksis er de lige så dygtige til tingene, som deres kolleger, måske endda bedre, men ofte hurtigere – og så kan de få dårlig samvittighed over, at de ikke fordyber sig nok i opgaverne. At de nok har snydt eller sprunget over, hvor gærdet var lavest. Og dermed melder impostor-tankerne sig.
Har du også flere uddannelser?
“Hvorfor kan jeg ikke være mere stabil?”
Netop dét er en selvkritik, jeg tit lægger øre til. Fordi de begavede skifter uddannelse, skifter job, skifter karrierespor og i det hele taget skifter retning i livet oftere, end de fleste gør.
Deres familie og venner forstår det ikke. For de begavede bliver ved med at skifte. Så de spørger:
Du har da næsten lige skiftet job. Kan du ikke snart tage den lidt med ro?
Men nej, du kan ikke tage den med ro. For du har brug for at blive brugt, blive udfordret og føle, at du kan gøre en forskel.
Og nej, du skal ikke nødvendigvis blive længere i det job, hvis du keder dig og savner udfordringer, for så er der risiko for, at du bliver ramt af boreout. Kronisk kedsomhed giver nogle af de samme symptomer som stress, men er mere et udtryk for, at du er understimuleret og/eller udbrændt.
En anden forklaring kan i øvrigt være, at du ikke har så meget af det stabile præstationsmønster, men at dit job er meget drift og rutine. Så passer din præstationsprofil ikke til jobbet, og du vil sandsynligvis mistrives og blive endnu mere rastløs.
Tjek selv dit Præstationsmønster
Væddeløbshesten i boksen
Engang havde jeg en mand i udviklingsforløb, og da jeg så personlighedstesten kombineret med en meget høj IQ, tænkte jeg:
Det er ligesom en væddeløbshest, der har stået i boksen alt for længe!
Da han kom til opstartsmødet og skulle have feedback på testene, fortalte jeg ham, hvad jeg havde tænkt. Han kunne godt mærke, at det var sådan, det var. Da jeg spurgte ham, hvad der skete med en væddeløbshest, der står i boksen for længe, svarede han spontant:
Den mister sine evner. Og så begynder den at sparke op og smadre boksen.
Så hvis din begavede kæreste eller ægtefælle begynder at virke sur, energiforladt og altid brokker sig over ting på jobbet, så kan det være forklaringen: Han/hun har stået for længe i boksen.
Og så kunne det jo være rart, hvis de velmenende venner og familiemedlemmer, kunne parkere deres egne forestillinger om, hvad der er godt og rigtigt, for det passer åbenlyst ikke for dig.
Det er måske for meget at forlange, at de kan forstå, at du er drevet af at blive udfordret og prøve kræfter med noget nyt. Men det ville være befriende, hvis de i det mindste kunne acceptere, at det, der er rigtigt for dem, ikke er rigtigt for dig.
Fordi du ikke er som dem.
Har du også stået for længe i boksen?
Meget spændende information! Hvad gør medarbejderen (som er normalbegavet), når det er chefen/lederen eller indehaveren, der er højt begavet og udviser den beskrevne adfærd?
At chefen/lederen/indehaveren har en højere IQ end medarbejderne er meget normalt.
Det er først, hvis der er stor forskel på IQ’en, at det kan gøre kommunikationen problematisk.
Det der med at man skal specialise sig i en bestemt boks i uddannelsen, eller på arbejdet. Er grunden til jeg selv ikke ville læse videre på en uddannelse, for jeg vil lærer alt muligt og sådan har jeg det også på arbejdet i dag.
Bare helst ikke de samme arbejdes opgaver for ofte