“Kloge mennesker keder sig aldrig”

Hvor mange gange har du ikke hørt det? Du var altså dum, hvis du kedede dig!? Så måtte du hellere finde på et eller andet… bide kedsomheden i dig og tie stille. Det var flovt at kede sig. Kedsomhed blev et tabu.

Men så spændende var det ikke at være enebarn i et villakvarter i 70’erne, når alle legekammeraterne var på ferie. Med deres forældre. Eller hos deres bedsteforældre. Skolernes sommerferie var 7-8 ugers laaaang ørkenvandring af kedsommeligt ens dage. Alene.

Skolen… for mange begavede børn er den også kedelig. Fordi de kan og ved det meste i forvejen. De sidder med fingeren oppe, men bliver kun sjældent spurgt, fordi læreren ved, de kender svarene. Eller fordi læreren ikke orker at stå model til deres til tider provokerende spørgsmål.

Selv elskede jeg ekstraopgavebøgerne i regning/matematik, læste foran i læsebogen og var vild med dansktimerne, når vi selv kunne løse opgaver i eget tempo. At få lov at lære noget nyt. At blive udfordret.
De tre år på gymnasiet var til gengæld jammerligt kedelige, og jeg overlevede kun, fordi jeg var med i revyerne, skrev digte og hængte ud med en flok musiknørder i min fritid.

Læs også: Belastende begavet: Hvorfor mister jeg så hurtigt interessen?

 

Belastende begavet – derfor keder du dig

Når begavede keder sig mere og oftere en den brede midtergruppe, hænger det sammen med flere ting:

  1. Indre faktorer: De kognitive evner/den høje IQ
  2. Ydre faktorer: Institutioner og arbejdspladser er indrettet efter gennemsnittet
  3. Både indre og ydre faktorer: De er ikke det rigtige sted med de rigtige mennesker.

 

Ad 1: Den høje IQ

Når du har en højere IQ end gennemsnittet, kan du forstå flere sammenhænge og større kompleksitet, løse opgaverne mere korrekt og/eller har en bedre hukommelse. De fleste begavede har også en stejl indlæringskurve: De lærer hurtigt at forstå og løse nye opgaver. Det er især det sidste, der gør, at de kommer til at kede sig og savne udfordringer.

I intelligenstesten ses det som høj indlæringsevne. De fleste af de 10 % bedst begavede har en indlæringsevne på 75+. Det øger risikoen for at komme til at kede sig. Efter få måneder på det nye studie eller i det nye job. Fordi de har behov for hyppige udfordringer, større variation i opgaverne og/eller højere tempo. Alternativt kan de have behov for ro til at fordybe sig og nørde igennem uden at blive forstyrret af mails, telefonopringninger, spørgsmål eller møder.

Ad 2: Institutionen/arbejdspladsen

Skolen, ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen er – med meget få undtagelser – indrettet til at passe til flertallet. Dvs. den brede midtergruppe med en IQ omkring 100. I folkeskolen har der i årtier været fokus på at støtte dem, der havde svært ved at følge med i timerne.

De velbegavede, der havde nemt ved det meste, blev til gengæld tit overset. Mens de udadreagerende højt begavede forfaldt til at lave ballade og blev smidt ud. De introverte højt begavede blev også overset – kiggede ud ad vinduet, kom langt ud ad diverse tanketangenter og hørte knapt nok efter. Andre snakkede med sidemanden “for at få opmærksomhed”.

Samme mønster gentager sig på arbejdspladserne. Her kan de begavede rammes af boreout, når de i længere tid er understimulerede og keder sig. De får syptomer, der minder om stress eller udbrændthed.

Læs også: Tør du sige til din chef, at du keder dig?

Prøv selv: Boreout-testen

 

Ad 3: Ikke det rigtige sted med de rigtige mennesker

Kombinationen af ikke rigtigt at passe ind og desuden være sammen med mennesker, du kun har lidt til fælles med, kan være ret frustrerende. Det kan både være professionelt og privat. Med dine studiekammerater, kolleger, de andre forældre, bekendte og såkaldte venner. Det kan ovenikøbet også vise sig at være i dit ægteskab. Fordi du nedtoner dig selv og prøver at være ligesom de andre.

Læs også: Har du været i lære som ‘normal’?

Du kan i princippet godt leve med at kede dig på jobbet, hvis du til gengæld bliver udfordret og kan være sammen med ligesindede i fritiden. Eller du kan videreuddanne dig og blive udfordret intellektuelt efter arbejdstid.

Du kan også leve med at kede dig lidt i fritiden, så længe du har et spændende job, der kræver, du lærer nyt, tilegner dig nye færdigheder og/eller arbejder sammen med kolleger, du er på niveau med og har stimulerende samarbejde, samtaler og diskussioner med.

Fordi du så bliver mødt af jævnbyrdige og udfordret enten professionelt eller privat.

Problemet opstår, når du BÅDE keder dig på jobbet, OG når du har fri. Så er det nemlig kun et spørgsmål om tid, før du kører flad på batterierne og rammes af boreout – kronisk kedsomhed. Hvis du scorer 30-39 i boreout-testen, er kedsomheden så markant, at den dræner dig. Hvis du scorer 40+ i boreout-testen, er det kun et spørgsmål om tid, før du får symptomer på det – mentalt og fysisk – og det kan kun gå for langsomt med at gøre noget ved det.

Læs også: Derfor rammer boreout især de begavede

Prøv selv: Boreout-testen

 

Tør du indrømme, at du keder dig?

Netop fordi kedsomhed er et tabu, kan det være svært at sige det højt. At indrømme det over for din chef. Fordi han/hun kan blive irriteret og har magt til at fyre dig. Og endnu værre: at indrømme det over for de nære og din ægtefælle. Fordi de kan blive sårede og kan udstøde dig af fællesskabet.

Som begavet er kedsomhed en problemstilling, du har haft tæt inde på livet i forskellige situationer i dit liv. I større eller mindre grad. I kortere tid eller længere perioder.

Du kunne godt overleve en gymnasiefest, en rustur, et socialt arrangement i dit barns klasse eller en firmafest. Med nød og næppe. Måske har du lært dig at smalltalke. Med de fleste. Men det ændrer ikke på det grundlæggende faktum: Du keder dig!

Det er, som om jeg bliver forfulgt af kedelige mennesker!

Sådan sagde en af de begavede, jeg havde i udviklingsforløb. Især til firmaarrangementer kunne han være uheldig at få en til bords, som detaljeret fortalte om sin løbetræning, havegrill, hund eller lignende. Når man dater, kan man opleve det samme. Folk snakker løs om det, der lige interesserer dem. Men som ikke interesserer dig. Fordi du typisk interesserer dig for noget ret specielt og (lidt) nørdet.

Spørgsmålene er så:
Lader du som ingenting og visner af kedsomhed indeni? Eller tør du skifte emne? Har du modet til at undskylde dig og gå?
Ved du, hvordan du kan udfordre dig selv, så du kan blive stimuleret og lade batterierne op? På jobbet og i fritiden?

Opfordring:
Skriv nede i kommentarerne, hvad du gør, så andre kan inspireres. 🙂
Kom med i min Facebook-gruppe Potentialefabrikken og mød andre som dig.
Bestil en prøvesamtale via kontaktformularen og få en snak med mig om det.

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!