Høj indlæringsevne øger kedsomheden

De begavede, jeg har testet, scorer 75 eller over på indlæringsevne, vel at mærke på en skala fra 0-100, hvor normgruppen af ledere og funktionærer scorer omkring 50. Indlæringsevne måles ved gentagelsen af de forskellige typer opgaver – om personen, når han/hun møder en tilsvarende opgave igen, løser den hurtigere og/eller mere korrekt – og det gør de begavede.

I praksis på uddannelserne og arbejdspladserne betyder det, at de begavede kun skal have tingene at vide én gang – så har de forstået det og kan løse opgaven. De er lærenemme.

Det sætter de fleste lærere og chefer som regel pris på. Det er jo rart, at eleven eller medarbejderen forstår beskeden/instruksen og hurtigt bliver i stand til at løse opgaven uden fejl.

Desværre forstår lærere og chefer sjældent:

• At de begavede har et konstant behov for at blive udfordret
• At en opgave allerede efter 2. gang bliver rutine og dermed lidt kedelig
• At de har brug for variation, kompleksitet og opgaver med forskellige sværhedsgrader
• At de begavede – ligesom Helle Heins primadonnaer – har brug for at kunne se en mening og et højere formål med det, de skal gøre

Deres indlæringskurve er stejl – og det skal den helst blive ved med at være!

De begavede bliver ikke udmattede af at løse vanskelige opgaver. Tværtimod gør det dem tændte og motiverede. Det giver dem mulighed for at fordybe sig og komme i flow.

Hvis der går for lang tid imellem de svære og udfordrende opgaver, så går det galt. Så forfalder de til alverdens overspringshandlinger, som de får dårlig samvittighed over. Samtidig med at den diffuse længsel efter at kunne bidrage mere, bruge potentialet, gøre en markant forskel og arbejde med noget meningsfuldt gør dem utilpas, demotiverede og frustrerede. Som væddeløbshesten i boksen.

De kedelige konsekvenser af boreout

Jo længere tid der går, desto større og mere kedelige konsekvenser har det for de mest begavede:

• De mister deres evner, deres intellektuelle skarphed og nysgerrighed
• De drænes for energi – fysisk og mentalt
• De isolerer sig – i en blanding af flovhed over ikke at være så effektive, som de ved, at de kan være, og frygt for at få flere kedelige opgaver, hvis de fortæller deres chef eller kolleger, hvordan de har det
• De bliver demotiverede, men deres mangel på energi – som de plejer at få fra at være i flow – gør, at de hverken orker at gøre noget ved problemet eller søge et andet job
• De kan miste deres selvtillid og komme i tvivl om, hvad de overhovedet er gode til, fordi det er så lang tid siden
• De kan blive desillusionerede og kyniske, for hvis de fandt et andet job, ville nissen helt sikkert flytte med!

Dermed kommer de længere og længere ind i en negativ spiral med mindre og mindre energi, mere og mere dårlig samvittighed, flere og flere negative følelser og tanker.

Prøv selv Boreout-testen

Hvad kan du selv gøre ved det?

I første omgang kan du stoppe op og spørge dig selv:

• Hvor længe vil jeg fortsætte som nu?
• Hvornår kom jeg sidst glad hjem fra arbejde?
• Hvornår var jeg sidst i flow?
• Hvornår er jeg sidst blevet udfordret?
• Hvordan kan jeg udfordre mig selv med mine nuværende opgaver?
• Hvilke opgaver kunne give mig energi at prøve kræfter med?

Skriv dine tanker og idéer ned. Kan du f.eks. konkurrere med dig selv om at løse rutineopgaverne på tid og med færrest mulig fejl?

Når du har skrevet det hele ned, kan du finde en person, du har tillid til, og vende det med ham/hende. Bed om feedback og sparring, hvis du har brug for det. Eller sig som det er, at du bare har brug for at dele det med nogen.

Næste skridt er at tale med din chef om det. Bede om at få flere udfordringer.

Alternativt kan du vælge at bede din arbejdsgiver om et udviklingsforløb.

Fordi du ved:

• At du har et potentiale, som ikke bliver brugt
• At du kan blive langt mere effektiv, end du er lige nu
• At din chef kan få input til, hvordan han/hun bedre kan lede og motivere dig – til gavn og glæde for begge parter!