Er du en god forælder?

Foto: Ann C. Schødt

Det korte klare svar er JA. Alene fordi du læser dette. For det betyder, at du bevidst reflekterer over din rolle og dit ansvar som forælder. Det er en krævende og kompleks rolle med et kæmpestor ansvar for et lille levende menneskes ve og vel. En større gave og opgave findes ikke. Når du stiller dig selv det spørgsmål, er det også et tegn på, at du tager din opgave og dit ansvar alvorligt.

Hvor godt du så lykkes med det, finder du først ud af, når de er unge voksne. Om der er kommet harmoniske, velfungerende mennesker ud af dem. Om de – helt frivilligt – har lyst til at være sammen med dig – uden at have brug for et eller andet. Om de stadig giver dig et langt, varmt kram.

Forældreskab og lederskab har mange ligheder. Du kan læse hobevis af bøger om det, høre foredrag, podcasts og eksperter kloge sig på det. Men når det kommer til stykket er det kun teori. I praksis gør både børn og medarbejdere alt muligt andet end det, du har forberedt dig på. Og er du nødt til at acceptere, at du bare er et ufuldkomment menneske, der gør det, så godt du nu kan.

Dette blogindlæg handler derfor ikke om, hvad du skal gøre i den ene eller anden tilspidsede og udfordrende situation, men om hvorfor du kan tvivle på, at du faktisk er en god forælder. For det er du.

Sensitiv, begavet – og en god forælder

Når du er blandt de 10 % bedst begavede og samtidig er særligt sensitiv/ekstra påvirkelig, vil du være tilbøjelig til at reflektere mere over din forældrerolle, end de fleste gør.

I personlighedstesten ses sensitiviteten/påvirkeligheden som:

Lav score på mental modstandskraft – du har mindre filter på og bliver derfor mere påvirket af dit barns adfærd, især hvis dit barn græder og råber, kan det gå rent ind og flå i dine nerver
Lav score på personlig bearbejdning – du reflekterer mere over ting, der er sket i fortiden og kan bekymre dig mere for dit barns fremtid.

Hvis du samtidig har en høj IQ, har du også kapaciteten til at tænke længere og dybere over hændelser, reflektere, analysere, vende og dreje, bekymre dig og spekulere.

Jeg har efterhånden mødt en del sensitive og/eller begavede forældre, som er bange for, at de skal være skyld i, at deres børn får traumer. Det er der ingen fare for. Traumer skyldes jo svigt, overgreb og misbrug. Hvilket du med din samvittighedsfulde og omsorgsfulde opdragelse slet ikke kommer i nærheden af.

Men. Der er et vigtigt men. Hvis du bliver overbelastet på dit job, så du er brugt og tyndslidt, når du kommer hjem til/med dit barn, bliver din lunte kortere. Så du kan komme til at råbe og skælde ud. Meget mere end du vil. Det giver næppe dit barn traumer, men det kan give dig dårlig samvittighed og skyldfølelse.

For at undgå det, kan du med fordel tage ansvar for dig selv, sørge for ikke at påtage dig for meget eller forkert arbejde, tage pauser og lade dine batterier op i løbet af dagen. Det er den med iltmasken – du er nødt til at tage din egen på først, før du kan hjælpe dit barn.

Impostor-ramt – og god forælder

Når du er ramt af impostor-fænomenet, kan du mangle selvtillid og/eller have lavt selvværd i din forældrerolle (og i det hele taget).

I personlighedstesten ses impostor-fænomenet primært som:

Lav score på selvstændig beslutningstagen – du tvivler på din egen dømmekraft og har behov for at inddrage andre i dine beslutninger, hvilket også er et tegn på lav selvtillid og/eller lavt selvværd.

Som impostor-ramt har du meget høje forventninger til dig selv, stiller urimeligt og urealistisk høje krav til dig selv. Sammenligner dig selv med andre forældre. Tvivler på, at du gør det godt nok. Selv små ting, du kan opleve som fejl fra din side, kan komme til at fylde meget mere end det, der gik godt.

Du kan mene, alle andre er bedre forældre, mens du selv er en dårlig forælder. Du kan synes, andre forældre gør alt det rigtige, mens du selv gør alt det forkerte. Du kan tænke, de andre forældre ved mere og er meget mere erfarne forældre, mens du selv fortvivlet prøver dig frem og ikke aner dine levende råd.

Impostor-fænomenet er en slags mindreværdskompleks, som kan være meget hæmmende for dig. Til gengæld findes det kun inde i dit hoved. Fordi du engang har haft en virkelig dårlig eller ligefrem traumatisk oplevelse, som har undermineret din selvfølelse. Når du forstår, hvad der har forårsaget dit impostor-kompleks, kan du blive i stand til at slippe det. Eller rettere; komplekset kan slippe dig, for komplekser er ubevidste og styrer som en majonet-fører dine tanker og handlinger.

Det handler altså om at blive bevidst om din særlige variant af impostor-komplekset. Forstå det. Og komme over det. Så du kan se, hvor godt du faktisk gør det som forælder. Slappe af og være dig selv sammen med dit barn.

Prøv selv Impostor-testen

Perfektionistisk – og en god forælder

Når du er perfektionistisk, vil du – ligesom de impostor-ramte – stille høje krav til dig selv om at være en fejlfri forælder.

I personlighedstesten ses perfektionisme som:

Høj score på detaljer/planlægning/ordenssans – det er vigtigt for dig, at gøre det rigtige på den helt rigtige måde
Høj score på ansvarstagen – du har tendens til at påtage dig ansvaret og samtidig sikrer du dig også, at tingene bliver gjort på din måde og kan leve op til dine høje standarder
Lav score på positivt bedømmende – du er skeptisk i forhold til andres måde at løse opgaver, hvilket også kan gælde din partners måde at håndtere jeres barn.

Du har sandsynligvis altid klaret dig godt, fået gode karakterer, skabt resultater og gjort karriere. Så nu forventer du, at du klarer forældreskabet på samme fuldkomne måde. At det handler om at præstere, gøre det rigtige og gøre det godt.

Men det kan du ikke. For der er ikke to børn, der er ens. Lige såvel som der ikke er én rigtig måde at være forældre på. Det er meget mere komplekst og uforudsigeligt. Fordi børn er mennesker, og det er du også. Og mennesker begår fejl.

Du skal altså acceptere din fejlbarlighed. Forstå, at dit barn ikke nødvendigvis har brug for at få 100 % økologisk, hjemmelavet mad hver dag. At du ikke altid skal være totalt overskudsagtig, politisk og pædagogisk korrekt. At du kan falde ud af rollen som den perfekte forælder.

Det allerbedste, du kan gøre som forælder, er at elske dit barn helt ubetinget og præcist, som det er. Og måske kan du også en dag nå frem til at elske dig selv på samme måde. Det er mit håb.

Er du en god forælder?