+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

Foto: Ann C. Schødt

Hvad er sensitivitet eller påvirkelighed?

At være sensitiv eller påvirkelig er oprindeligt noget psykiateren C.G. Jung opdagede i forbindelse med udarbejdelsen af sin traumeteori (udgivet på engelsk i 1921). To søstre havde som børn oplevet en blotter, men kun for den ene af søstrene var det en traumatisk oplevelse, der senere i livet kom til at påvirke hendes forhold til mænd.

Jung bemærker i den forbindelse, at denne søster var mere modtagelig for indtryk, blev mere påvirket af dem og huskede dem i længere tid.

Netop det kan ses i personlighedstesten som en score under gennemsnittet på:

  • Mental modstandskraft – personen har mindre ”filter” på og er derfor mere modtagelig for indtryk
  • Personlig bearbejdning – personen har brug for længere tid til at bearbejde indtryk.

 

Hvor sensitiv eller påvirkelig er du?

Graden af påvirkelighed eller sensitivitet har også betydning.

Med en score lidt under gennemsnittet på mental modstandskraft vil personen være påvirkelig og modtagelig for indtryk. Det kan betyde, at feedback tages til efterretning og personen vil forsøge at tilpasse sin adfærd efter det.

Med en score lidt under gennemsnittet på personlig bearbejdning vil personen være reflekteret og forsøge at lære af sine fejl eller dårlige oplevelser.

Min testudbyder, People Test Systems, foretog en undersøgelse blandt sælgerne i en stor virksomhed. Den viste, at de bedste sælgere netop var lidt mere påvirkelige og reflekterede over feedback for at blive bedre til deres arbejde.

Med meget lav score på mental modstandskraft går alle indtryk ind og personen kan komme til at virke nærtagende.

Med tilsvarende lav score på personlig bearbejdning vil der være et stort behov for at forstå og analysere indtryk for at få dem bearbejdet. Det kan give en tendens til at gruble, spekulere og bekymre sig.

Kombinerer man det med en høj IQ kan personen have en hukommelse som en elefant – især med dårlige oplevelser.

Hvor sensitiv oplever du selv, at du er?

 

Er du introvert eller ekstrovert?

Det at være introvert eller ekstrovert er også noget Jung har opdaget og skrevet om i sine Typologier. Det handler om, hvor du primært vender din energi og opmærksomhed hen:

  • Introverte vil vende energien indad og lade op ved at være alene.
  • Ekstroverte vil vende energien udad og lade op ved at være sammen med andre.

Et eksempel på deres forskellige behov efter en lang og trættende dag på jobbet:

Den introverte glæder sig til at sætte sig med en god bog – i ro og mag, uden at blive forstyrret af andre. At få lov til at fordybe sig og gerne gå tidligt i seng. Så er den introverte blevet ladet op og er klar til næste arbejdsdag.

Den ekstroverte glæder sig til at gå hen på den lokale pub eller café, møde nogle af vennerne, snakke og slappe af i godt selskab. Måske kommer der flere og de improviserer en fest. Så bliver den ekstroverte ladet op og – hvis ikke det bliver alt for sent – er han/hun klar til næste dag.

Jung gjorde opmærksom på, at det hverken er naturligt eller mentalt sundt at være ekstremt det ene eller det andet. At ægtefæller typisk fandt sammen med deres modsætning, så de kunne supplere hinanden, men at formålet med den personlige udvikling – individuationen – netop er at nærme sig midten mellem de to modpoler.

Er du mest introvert eller ekstrovert?

 

Er du både introvert og ekstrovert – altså ambivert?

De fleste af os rummer tydelige træk fra både det ekstroverte og det introverte. Nogle har imidlertid næsten lige meget af begge dele, og det kan skifte over tid, men også i løbet af en dag.

Jeg plejer at sige, at jeg er introvert om formiddagen – den bedste tid at fordybe mig og skrive – mens jeg er ekstrovert om eftermiddagen, hvor jeg nyder at mødes med andre, snakke og dele oplevelser. Midt på aftenen skifter jeg gerne tilbage til det introverte.

Afhængigt af hvilket job, jeg har haft, har jeg været overvejende introvert eller ekstrovert. I perioder imellem jobs har jeg været nærmest overdrevent ekstrovert og har engageret mig i frivilligt arbejde, været indsamler og deltaget i alle tilgængelige netværk og arrangementer – fordi jeg var så socialt understimuleret.

Som Human Resource Manager var de fleste arbejdsdage tæt besat med ryg-mod-ryg-møder, telefonsamtaler og ledere og medarbejdere, der henvendte sig. Når jeg kom hjem efter sådan en dag, kunne jeg godt fortsætte med at snakke – men jeg orkede ikke at tage telefonen.

Når jeg er på skriverefugium på Hald Hovedgård, er fordybelsen fantastisk, og jeg er supereffektiv, når jeg kommer i flow. Til gengæld nyder jeg virkelig at snakke med de andre forfattere, når vi mødes i køkkenet. Ville nødigt undvære nogen af delene.

Kan du genkende behovet for at skifte mellem at være introvert og ekstrovert?

 

Er du sensitiv og introvert, ekstrovert eller ambivert?

Når du er sensitiv, tager du ekstra mange indtryk ind i løbet af dagen, og dem får du brug for at bearbejde på den ene eller anden måde.

Hvis du er sensitiv og introvert, vil du have behov for at bearbejde dagens indtryk alene. Det kan du gøre ved at meditere, skrive dagbog, tegne eller på anden måde få sluppet de mange indtryk.

Hvis du er sensitiv og ekstrovert, vil du have behov for at bearbejde dagens indtryk sammen med andre. Det kan du gøre ved at tale (ansigt til ansigt, over mobilen etc.) med andre, diskutere og få sparring på det, du har oplevet, så du får indtrykkene ud af dit system igen.

Hvis du er sensitiv og ambivert, vil dit behov for at bearbejde dagens indtryk afhænge af, om du har tilbragt det meste af dagene alene – så kan du have behov for at tale og dele med nogen. Eller dagen er tilbragt sammen med andre – så kan du have behov for at trække dig tilbage for dig selv en stund.

Hvordan får du bedst bearbejdet og sluppet dagens indtryk?

 

Læs også: