Foto: Ann C. Schødt
Høj IQ og perfektionistisk kontrolfreak?
Mange af de begavede, der kommer hos mig er blevet beskyldt for at være perfektionister og kontrolfreaks.
Uden reelt at være nogen af delene.
Men det er sådan, de bliver opfattet af andre.
I praksis er det meget mere komplekst end som så.
Din hjerne fungerer anderledes.
Du ser så mange detaljer, andre ikke ser.
Du fanger nuancer, der ikke falder andre ind.
Du opfatter de sammenhænge, andre ikke forbinder.
Og du gennemtænker lynhurtigt en lang række scenarier.
Så selvfølgelig vil du rette den fejl, der springer dig i øjnene.
Naturligvis vil du prøve at undgå alt det, der kan gå galt.
Du vil forsøge at nuancere debatten.
Du ønsker at forklare det bedre.
Så du ikke står så alene…
Konstant kontrol af detaljer og perfektionisme
Hvis du reelt er perfektionistisk, så kan det ses i personlighedstesten som:
- Høj score på detaljer – jo højere score, desto flere detaljer fanger din opmærksomhed
- Høj score på ansvarstagen – du kommer nemt til at påtage dig ansvaret og gøre alting selv
- Lav score på positivt bedømmende – så du har ikke så høje tanker om andres arbejde
Den del ligger i personligheden. Men miljøet spiller også kraftigt ind her. Gruppearbejde i folkeskolen kan forværre den perfektionistiske tendens hos børn med høj IQ. Fordi de kan se fejlene. Og retter dem. Eller gør opmærksom på dem.
Herfra kan det tage flere retninger for de begavede børn:
- De forsøger at få de andre til selv at se og rette fejlene – det tager tid og kræver energi
- De retter fejlene uden at gøre de andre opmærksom på det – det kan virke uretfærdigt
- De påtager sig ansvaret for opgavens løsning, mens de andre læner sig tilbage
- De vælger at løse alle opgaver alene – fordi det er det hurtigste og letteste!
Det kan gentage sig på ungdomsuddannelser, videregående studier og arbejdspladser.
Hvad gør du, når du ser en fejl i andres arbejde?
Konstant kontrol af egen adfærd
Mange af de begavede har tidligt haft en oplevelse af at være anderledes, og nogle af dem er i perioder blevet mobbet og holdt udenfor. Derfor har de lært sig at tilpasse deres adfærd, så de andre forhåbentlig ikke fatter mistanke. De prøver at efterligne andre og hyle med de ulve, de er i blandt.
For en del lykkes det ret godt. Så ingen opdager hverken deres højere IQ, eller hvor anderledes de er.
I personlighedstesten ses den tilpassede adfærd typisk som:
- Kunstigt høj score på kontakt – du agerer ekstrovert og meget social, selvom du egentlig er introvert
- Ekstra høj score på hensyntagen – du prioriterer andres behov over dine egne
- Ekstra høj score på empati – du føler langt mere med andre, end du gør med dig selv
- Lav kommunikationsmængde – du tier stille med hvad du ved, fordi du ikke vil virke bedrevidende
- Stor spredning på objektiv neutral – du tilpasser argumenter og holdninger til, hvem du er sammen med.
Hvad gør du for at passe ind?
Konstant kontrol for at undgå kritik
Behovet for kontrol kan også bunde i impostor-fænomenet. Så ligner perfektionismen frygt for kritik, som hænger sammen med ekstra påvirkelighed og lav selvtillid.
I personlighedstesten ses det som:
- Lav score på mental modstandskraft – du har mindre filter på og kan tage ting ekstra nært
- Lav score på personlig bearbejdning – du har svært ved at slippe ting i fortiden og bekymrer dig tit for fremtiden
- Lav score på selvstændig beslutningstagen – den lave selvtillid gør dig bange for at træffe en forkert beslutning.
Hvis du får kritik, rammer det ekstra hårdt, og det kan tage lang tid for dig at komme over det. Du husker som en elefant, så du kan ikke bare glemme, sige pyt og komme videre.
Du kan generelt være bange for diskussioner og uenighed, og det ses i personlighedstesten som:
- Lav score på fri kommunikation – du holder din ærlige mening for dig selv
- Lav score på konsekvent beslutningstagen – du skifter meget nemt mening
- Høj score på objektiv neutral – du forsøger at nuancere en mulig debat
Hvordan håndterer du evt. kritik og uenighed med andre?
Prøv selv Impostor-testen
Konstant kontrol af følelser
Den ovenstående påvirkelighed/sensitivitet er typisk for 9 ud af 10, der kommer hos mig. Ubehagelige oplevelser i deres opvækst sidder stadig i kroppen, så de har tidligt valgt at cutte forbindelsen. De er blevet et hoved med et appendiks. Med deres høje IQ forsøger de at tænke deres følelser – og det bliver derefter.
Følelser skal kontrolleres! Både dine egne og andres.
Udover de lave scores på mental modstandskraft og personlig bearbejdning ses behovet for kontrol ofte som:
- Høj score på dominans – du er nødt til at styre slagets gang uanset sammenhængen
- Lav score på konstruktiv holdning – du har meget begrænset eller ingen tillid til andre
Det forstærkes yderligere, hvis du er meget impostor-ramt, fordi dine forventninger til dig selv stiger markant.
Derfor bruger du din høje IQ til at forudse alle tænkelige scenarier. Så du kan undgå, at noget går galt, og det falder tilbage på dig. Det gælder alt fra at dit barns cykellygte løber tør for batteri til at firmaets globale strategi fejler. Du skal for enhver pris undgå fejl eller at noget går galt. Så du kan blive såret, skuffet, ked af det. Eller det der for dig kan føles værre – andres ukontrollerede følelsesudbrud. At du bliver bebrejdet eller uretfærdigt får skylden.
Hvordan håndterer du dine følelser? Eller andres?
