Hvad er retfærdighed?
Ifølge Den Danske Ordbog er retfærdighed:
moralsk uangribelig tilstand eller samfundsorden
Underbetydninger:
- tænke- eller handlemåde der er i overensstemmelse med gældende moral, lov og ret
- rimelighed
Ord i nærheden er: retsfølelse, retfærdighedsfølelse, ligelighed, retsbevidsthed, retssikkerhed, retshåndhævelse.
Spørgsmålet er så, om der findes en objektiv retfærdighed, som gælder for alle – uden undtagelser. Eller om moral og rimelighed altid vil bygge på subjektive skøn og normative vurderinger.
Hvad er retfærdighed for dig?
Retfærdighed og høj IQ
Af umiddelbart uforklarlige grunde synes retfærdighedssansen at være ekstra veludviklet hos de mest intelligente. Måske hænger det sammen med en trang til logik og fornuft. Uretfærdighed giver ganske enkelt ingen mening.
Her kommer et citat fra Find de højtbegavede i klasseværelset:
I de fleste sammenhænge vil ”højtbegavet” omfatte personer med en samlet IQ over 130, svarende til cirka 2% af en årgang. I den nye indsats er man mere inkluderende. Her sammenlægger man begrebet ”elever med særlige forudsætninger”, som i VIVEs rapport fra 2015 omfatter elever med IQ over 120, med de højtbegavede, og kalder dem alle ”højtbegavede elever”. Det er således et mere inkluderende udtryk og vil komme markant flere elever til gavn. Elever med en IQ over 120 svarer til 10% af en årgang, og dermed cirka 2,5 elev i hver klasse.
Og et af kendetegnene for netop de elever er:
- GÅR OP I FAIRNESS OG RETFÆRDIGHED
Har du oplevet at kæmpe for retfærdighed inden for et bestemt område?
Går du mere op i retfærdighed end dine venner eller kolleger?
Retfærdighed i skolen
På Atheneskolen har de vænnet sig til det. De ved, at reglerne skal være fuldstændigt stringente, for ellers kan det meste af en idrætstime gå med at diskutere, hvorvidt en bold var ude eller inde, eller hvorvidt holdopdelingen i rundbold er retfærdig eller ej.
Hvis et af børnene har fysiske svagheder som nedsat lungekapacitet, er de til gengæld meget fleksible med at skabe særregler, som gør det muligt for barnet at deltage i legen på mere lige vilkår. Så det er fair.
Elever med meget af det stabile præstationsmønster, kan få gode årskarakterer, men være nervøse under mundtlige eksaminer, så de får lavere karakterer der. Omvendt for elever med mest af det svingende præstationsmønster, fordi de som regel præsterer godt under pres og kan læse op til eksamen og præstere bedre end til daglig, når målet er langt væk. Elever med mest af det springvise præstationsmønster bruger som regel hele karakterskalaen.
Så hvad er mest retfærdigt – årskarakterer eller eksamen?
Kan karakterer overhovedet gives retfærdigt?
Tjek selv dit Præstationsmønster
Retfærdige regler
Både de højt begavede børn og de 10 % bedst begavede voksne, jeg møder, har noget med retfærdighed og regler. Det kommer ligesom indefra, helt fysisk og kan være svært at undertrykke, ikke at give højlydt udtryk for, når regler krænkes.
Børnene kan håndhæve reglerne over for de voksne og agere små politibetjente. Til pinlig irritation for de voksne, der parkerer et forkert sted, smider tyggegummiet i skolegården eller overtræder andre regler, som børnene har fået indprentet.
Trafikkens regler burde også være ens for alle. Uden undtagelse. Men i denne her kommune nord for København synes der at herske italienske færdselsregler:
Jeg kender da godt reglerne, men de gælder ikke for mig, for jeg skal lige…
At udenlandske Wolt-bude på knallert kører over fodgængerfeltet er måske forståeligt. Men mødre med ladcykler fylder troligt hele fortovet efter den 4-årige på to hjul. Både børn, unge og voksne cykler frejdigt i fodgængerfeltet – også før de har fået grønt – og fortsætter ufortrødent hen ad fortovet. Både kæmpestore SUV’er og små ‘konebiler’ parkeres rask væk, som om de havde et usynligt handicapskilt i forruden. Som det mest naturlige i verden. Og selvom jeg snart har boet her i fire år, reagerer jeg stadig på det – dog uden at sige noget højt.
Hænger retfærdighed sammen med et behov for regler og klare rammer?
Hvordan har du det med regler?
Retfærdighed i familien
De begavede børn kan være utrætteligt nidkære i deres hang til retfærdighed. Helst millimeterretfærdighed. Sengetider, lommepenge, mængder af slik og huslige pligter skal fordeles ens mellem søskende og praktiseres militaristisk konsekvent for ikke at give anledning til lange diskussioner. Samt tages op til genforhandling mindst en gang om året.
For uforstående voksne kan det virke trættende, unødvendigt eller ligefrem fjollet. Men det er ingen spøg!
Oplevelsen af uretfærdigheder kan splitte familier ad. Når som helst.
De begavede, der følte sig uretfærdigt behandlet under opvæksten, husker som elefanter. Og åbenlys forskelsbehandling mellem søskende er utilgivelig. Blot til orientering.
Også senere i livet kan gamle gløder af uretfærdighed bryde ud i lys lue. Især hvis der er penge involveret. Så forældre og børn af hver deres grund er enige om ikke længere at være i familie med hinanden.
Hvordan har du oplevet retfærdighed eller mangel på det samme i din familie?
Retfærdighed på jobbet
En hvilken som helst arbejdsplads kan – akkurat som en skoleklasse – blive en spillebane for både det gode, retfærdige og det helt igennem urimelige.
Ledelsen forventes at praktisere og håndhæve retfærdighed. Når de forfremmer, giver lønreguleringer eller påtaler uacceptabel adfærd. Men ud fra hvilke principper og værdier sker det? Og kan de undgå at lade magten stige sig til hovedet?
De mest intelligente vil helst bedømmes objektivt ud fra deres indsats og konkrete resultater. Af den grund er de mindre tilbøjelige til at spille det politiske spil, og de kan blive overhalet i karrieren af de kolleger, som har lettere ved ‘brown nosing’ og at ‘sige det rigtige’, som chefen gerne vil høre. Eller de kan blive bagtalt af ambitiøse kolleger med spidse albuer og ende med at blive fyret (f.eks. efter en ferie).
Har du set forfremmelser og lønreguleringer, der ikke virkede velbegrundede og retfærdige?
Eller var de altid objektive og fuldt fortjente?
Økonomisk retfærdighed i parforholdet
Forleden læste jeg et interessant essay i Weekendavisen med overskriften En moderne kærlighedshistorie om økonomisk lighed i parforholdet. Om hvordan det påvirker kærligheden og balancen i forholdet, hvis kvinden tjener mere end manden samt det opskruede boligmarked, som gør det tæt på umuligt for unge familier i middelklassen at købe en bolig i København og nærmeste omegn. Skribenten ville helst have haft, at de betalte nøjagtigt lige meget til familiens udgifter.
En anden artikel samme sted handlede om, hvorvidt kærligheden havde bedre vilkår i et parforhold, hvor man havde fælles økonomi. Den tillidsfulde fælles konto syntes at forlænge varigheden af forholdet.
Feminister kan synes, at kvinder skal have del i deres mænds pension ved skilsmisse. Fordi kvinderne ofte har arbejdet deltid eller haft perioder på barsel, som mændene af økonomiske grunde valgte ikke at tage. Din egen retfærdighedssans fandt det måske rimeligt at lade ham have sin pension, fordi du har valgt ikke at blive gammel sammen med ham. Mens det er mere naturligt at dele overskuddet ved salg af jeres fælles bolig 50/50.
Har du subjektive eller objektive kriterier for vurdering af retfærdigheden i parforholdet?
Retfærdighed og uretfærdighed som drivkraft
Mange af de mest intelligente forsvarer de svage og dem, der ikke selv er i stand til at opnå retfærdighed eller kæmpe for deres ret til værdig behandling. I skolen var det med næverne. Senere kan det være gennem NGO’er som Amnesty, politisk engagement, græsrodsbevægelser og økonomisk støtte til de værdigt trængende.
Retfærdigheden kan være en grundværdi, der går hånd i hånd med ordentlighed. Et princip om at behandle andre, som man ønsker selv at blive behandlet. Hvilket i praksis ikke altid er retfærdigt.
Uretfærdighed kan imidlertid være en lige så stærk drivkraft. Den indre harme kan vælde op i dig, når du oplever, at andre bliver behandlet dårligt, nedværdigende eller ligefrem umenneskeligt. Og harmen kan få dig til at handle.
Har du oplevet, at retfærdighed eller uretfærdighed har været en personlig drivkraft for dig?