+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

Er du blevet bagtalt og backstabbet?

Fra 2019 til her i april 2025 har jeg haft en åben undersøgelse om emnet og har indsamlet i alt 80 besvarelser om bagtalelser, backstabbing og andre former for mobning, der især rammer de 10 % bedst begavede. Data her er baseret på de første 76 svar.

Det er ikke en generel undersøgelse på arbejdsmarkedet, så det er umuligt at sige noget om, hvor udbredt det er. Respondenterne er heller ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af arbejdsmarkedet, og undersøgelsen siger kun noget om dem, der har taget sig tid til at svare på mine spørgsmål.

Det første indlæg om resultaterne af undersøgelsen kan læses her: Kvinder med høj IQ bagtales og fyres

Det andet indlæg handler om eksemplerne på det: Belastende begavet, bagtalt og backstabbet

Dette indlæg handler om de bagtaltes historik ift. mobning, deres egne bud på forklaringer, læring og mine fem tips til, hvordan du kan håndtere det, hvis du selv bliver udsat for det.

Og så lige et citat fra en af respondenterne:

Må sige kvinder er de værste. De kan gå læææænge og fryse nogen ud, bagtale og mobbe. Hvorimod med mænd, er der problemer ‘slår man sig i tøjret’ eller har en kortvarig konflikt, og så er den skid slået.

 

Bagtalt på jobbet og mobbet i skolen

Mange af respondenterne har en historik med mobning i folkeskolen og flere dårlige oplevelser på arbejdspladsen. På spørgsmålet, om de har været udsat for noget tilsvarende før, lyder deres svar:

  • Ja, jeg har oplevet det flere gange på forskellige arbejdspladser – 43 % af de 76 respondenter
  • Ja, jeg blev mobbet i folkeskolen – 37 % 
  • Nej, det er heldigvis den eneste gang – 25 %
  • Ja, jeg har oplevet det en enkelt gang før – 17 %
  • Ja, da jeg studerede på en videregående uddannelse – 11 %
  • Ja, da jeg tog en ungdomsuddannelse – 8 %

Her er det bemærkelsesværdigt, at hele 43 % af respondenterne har oplevet det flere gange og 17% kun har oplevet det en gang. 37 % har oplevet mobning i folkeskolen, og der kan tilsyneladende være en tendens til, at over halvdelen også oplever noget tilsvarende ubehageligt på arbejdspladsen – en eller flere gange.

På LinkedIn spurgte jeg offentligt “Har du været udsat for bagtalelser, backstabbing eller lignende på en arbejdsplads?” De 179 svar fordelte sig som følger:

  • Ja, flere gange – 75%
  • Nej, det har jeg ikke oplevet – 16 %
  • Ja, men kun en gang – 9 %

Samlet tegner der sig altså et billede af, at et flertal oplever bagtalelser, backstabbing og mobning mere end en gang i deres arbejdsliv.

 

Hvorfor bliver de mest begavede bagtalt?

Vi har af gode grunde ikke kunnet spørge mobberne selv. Men her er nogle af de bagtaltes egne formodninger om, hvorfor de er blevet bagtalt, backstabbet eller frosset ude:

Jeg tænker hurtigt og er både strategisk og analytisk stærk, og så er jeg irriterende robust og hviler i min ledelse. Det virker ofte på to parametre – enten trigger det en utilstrækkelighedsfølelse eller også er der en magtkamp på modpartens bane (jeg er en trussel).

 

Pga. en overreaktion fra en kollega, som havde det svært med at blive udfordret på sin faglighed. Det var svært for hende, at jeg kunne fortælle hende, at hun tog fejl.

 

Jeg tror, at de er præget af usikkerhed og prøver at fremstille dem selv bedre på bekostning af at nedgøre mit arbejde. Men det gør dem ikke dygtigere af den grund. Jeg forstår ikke, hvorfor min kollega gør det, når jeg troede, at vi faktisk var veninder uden for arbejdet. Hun gør det måske ubevidst og i virkeligheden, fordi at hun ikke har det godt ikke trives med sine opgaver og at det føles som en hån, at jeg løser hendes opgaver godt, selvom jeg bare prøver at hjælpe hende. Men jeg forsøger samtidig at være loyal overfor min arbejdsgiver ift. at præstere gode resultater. Jeg dækker også over, at min kollega melder sig syg uden at være det, ikke løser alle sine opgaver, og at hun læsser nogle af sine opgaver over på mig. Så fremstår det også, som om jeg ikke laver særligt meget.

 

Fordi jeg tænker hurtigere end mine kolleger, og at jeg ikke altid har tid til at vente på, at de kommer frem til samme konklusioner, som jeg er kommet til.

 

Jeg er nytænkende, kreativ og ung. Kollega og skoleleder har forældet pædagogisk viden.

 

Folk misforstår mig eller tillægger det, jeg siger og gør, en intention, der ikke hænger sammen med virkeligheden. Og de spørger ikke eller forsøger at afdække det. De holder fast i deres antagelser, og det går ud over mig, selv når jeg forsøger dialog.

 

Jeg har svært ved at afkode kulturen på arbejdspladsen og stikker ud.

 

De bliver skræmt af min viden, struktur, at jeg er forberedt og har let ved at løse pludselige opgaver – så de føler sig underlegne eller begrænsede vidensmæssigt.

 

Jeg faldt ikke for hans ‘charme’ og store armbevægelser.

 

De piller folk omkring dem ned for selv at fremstå bedre.

 

Jeg satte mig op imod en leder, der var direktionens kæledække.

 

For at redde deres egen ryg.

 

Jeg kan nok godt fremstå lidt firkantet og træder ikke tilbage, når folk forsøger at skade mig. Samtidig er mit arbejde åbenbart værd at prale af, når chefen ønsker at stjæle det.

 

Læring at dele med andre

En af respondenterne reflekterede dybere over oplevelsen, og det kan desværre være værd at dele:

Det er jo nemt at pege fingre ad andre, men jeg begynder at indse, at jeg har været naiv. Jeg troede, at virksomheder er profitorienteret, at de har øjnene på bolden, og at alle arbejder mod ét fælles mål – det mål, der er for virksomhedens bedste. For sent indså jeg, at målet for nogle er at fastholde magt og titel, og at virksomheden blot er et middel til at få det. Jeg er for ærlig og direkte, og jeg går efter bolden og ikke manden, men i mange organisationer går man efter manden for at få den magt, man drømmer om, og folk har misforstået mine hensigter ift., at jeg har udfordret deres magtposition. I virkeligheden ville jeg kunne bidrage til, at de aldrig mister magten, fordi det faglige niveau og resultaterne ville være på et endnu højere niveau, men min daværende chef sagde direkte til mig: “Jeg ved ikke, hvad min rolle er, efter du er kommet ind i teamet”, og det var efter 2-3 måneder. Jeg forstod ikke alvoren af den kommentar, men det var reelt fundamentet for min fyring, der blev lagt der.

 

5 tips til håndtering

Paradoksalt nok virker det sjældent at tale med chefen om det. Ofte fordi chefen støtter den bagtalende kollega og/eller er konfliktsky. Andre gange er det, fordi det er chefen selv, der bagtaler.

Her følger 5 tips til håndtering:

  1. Se faresignaler: De røde flag er, at du føler dig dum, utilstrækkelig, talt ned til, føler dig handlingslammet, andre tager æren for dit arbejde og/eller du får stresssymptomer.
  2. Begræns ulykken: Undgå de personer, der bagtaler andre, nedgør andres arbejde eller lefler for ledelsen.
  3. Lyt til dig selv: Hvis du mister tilliden til andre, skal du lytte til og respektere dit behov for at beskytte dig selv, og hvis du føler dig uretfærdigt behandlet, så brug din vrede til at komme videre.
  4. Vær strategisk: Begræns din ærlighed til dem, du virkelig stoler på – helst uden for virksomheden, lad være med at hjælpe dem, der tager æren for dit arbejde, fortsæt med at arbejde på din måde og hold fokus på at skabe synlige resultater – de taler for sig selv.
  5. Bevar din integritet: Vær tro imod dine værdier, pas på dig selv og lad være med at finde dig i den dårlige behandling. Det er lettere at komme videre, når du har holdt fast i ordentlighed og kan se dig selv i øjenene.

 

Læs også:

Discover more from Belastende Begavet

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading