Endelig fokus på højt begavede børn, men hvad med de begavede voksne?
Den 25. marts 2019 publicerede POV International en super artikel om højt begavede børn:
Højt intelligente børn er dygtige til problemløsning, men lades ofte i stikken
Rikke Decara fortæller sagligt og nuanceret om, da de fandt ud af, at deres søn var højt begavet – og alt hvad det førte med sig. Hun har mange fine pointer om anderledes læringsbehov og det at tilhøre en minoritet.
I forhold til børn i folkeskolen synes jeg kun, at jeg savner et enkelt, men for mig at se afgørende perspektiv: At de andre børn får indsigt i, hvad det betyder at være højt begavet.
Mobning, kedsomhed og ensomhed – behøver ikke at være et vilkår
Når jeg efterlyser netop det perspektiv, er det, fordi jeg de seneste syv år har fået så mange forfærdelige historier fra begavede voksne og unge om en helt horribel skoletid, som man ikke ville byde sin værste fjende, og som de for enhver pris forsøger at skåne deres egne børn for:
Mobning, kedsomhed og ensomhed er hverdagen for begavede børn og unge
Børn kan være totalt nådesløse i deres junglelovs-socialisering. Medmindre de voksne – både lærere og forældre – kan oplyse dem om og lære dem at rumme de børn, der er anderledes end dem selv.
For børn ved udmærket hvem, der er de bedste til regning, læsning og fodbold. Hvis de bliver spurgt, kan de uafhængigt og sammenstemmende rangordne fra nummer et til syv i den øvre ende og sikkert også i den nedre.
Da min søn gik i 1. klasse opererede de med en fuldstændig stringent rangordning, når de skulle spille fodbold i frikvartererne. Dermed kunne de sammensætte to jævnbyrdige hold. Helt tilsvarende da han skiftede til Atheneskolen, hvor hans bedste kammerat havde problemer med lungerne og motorikken; så fandt de bare på nogle særlige regler, der gjorde det muligt for vennen at deltage på lige fod. Begavede børn lægger nemlig stor vægt på retfærdighed.
Altså ingen mobning eller social isolation, kun en helt åben og ærlig erkendelse af, at nogle er mere dygtige til noget end andre, og så kan man indrette sig efter det, så alle kan være med og få en god oplevelse.
Læs også: Belastende begavet – tilhører dit barn et tabuiseret mindretal?
Større tabu at være højt begavet end at være homoseksuel!?
Det er så her min personlige kæde hopper af, og jeg uforstående klør mig i nakken.
Hvordan kan det være, at der i det danske samfund er så stor rummelighed og tolerance over for seksuelle minoriteter, mens den intelligensmæssige minoritet er omgærdet med hemmelighedskræmmeri, mangfoldige misforståede myter og et massivt tabu?
Jeg fatter det simpelthen ikke. Hvis du, kære læser, har en god forklaring, må du meget gerne skrive den til mig.
For jeg vil rigtigt gerne forstå det.
Hvorfor det er helt acceptabelt at være dårlig i skolen og få hjælp, men tilsyneladende ikke at være mere intelligent og få flere og andre udfordringer?
Hvorfor har vi LGBT Danmark og Pride Copenhagen, som stolt indtager det offentlige rum og medierne, mens Mensa stadig er en forening omgærdet med logeagtig mystik og en streng hemmeligholdelse af medlemmernes identitet, der snildt overgår selv de skrappeste GDPR-tiltag? (Selv når man skriver artikler til deres medlemsmagasin, må man ikke selv få et eksemplar, hvis man ikke er medlem.)
Hvorfor kan vores berømmede danske frisind ikke omfatte den intelligente minoritet?
Læs også: Tør du springe ud som begavet?
Så test dog den IQ!
Når man kan teste unge mænds IQ i forbindelse med sessionen, og landets skoleelever trækkes igennem diverse nationale tests, hvorfor kan man så ikke gøre det til noget helt normalt at få testet sin IQ?
Når man kan måle BNI, blodtryk og kondital, hvorfor kan man så ikke få tjekket sin IQ og dermed sin intellektuelle kapacitet?
Når man helt konsekvent tester alle jobansøgernes intelligens hos A.P. Møller, hvorfor kan man så ikke gøre det i mange andre virksomheder?
Formålet er jo ikke at skabe et elitært samfund for de få, men blot at skabe en bred åbenhed og debat om, hvordan en høj IQ kommer til udtryk og anvendelse i en større sammenhæng.
Læs også: Belastende begavet – tilhører du en tabuiseret minoritet?
Opfordring til kendte danskere og erhvervsledere med høj IQ: Stå frem!
Hvis vi skal bryde det enorme tabu, der stadig gælder i forhold til høj intelligens, så har vi brug for, at der er modige begavede, der tør stå frem. Helst offentligt kendte personer og højtplacerede erhvervsledere, så vi kan få nuanceret danskernes opfattelse af den intelligente minoritet. Det gælder for så vidt også vores kongehus, hvor jeg gætter på, at flere kan være med.
I håbet om, at vi – en gang for alle – kan få aflivet myterne om, at de begavede alle har Aspergers, er vildt sære og socialt handicappede.
Og danskerne kan se, læse og høre om helt upåfaldende, normalt udseende og socialt velfungerende danskere, der tilfældigvis render rundt med en høj IQ. Som uden tvivl har sat sit præg på deres skolegang og opvækst, men som også har været med til at bringe dem dertil, hvor de er nu.
Mit inderlige ønske er, at du sammen med de andre vil:
- Stå frem offentligt som velbegavet eller højtbegavet – du behøver ikke at angive tallet på din IQ
- Dele din egen historie – så vi sammen får nuanceret billedet og aflivet nogle af myterne
- Være mentor for et begavet ungt menneske, der dagligt kæmper med ensomhed, tvivl og det, der er værre
- Fungere som rollemodel for begavede børn og unge – men også for alle de begavede voksne, der går og putter med det på arbejdspladserne og ligefrem kan være flove over det.
Skriv eller ring til mig, så jeg kan vende tilbage til dig.
Jeg – og alle de andre begavede – har hårdt brug for din hjælp til at bryde dette tabu!
NB. Hvis du ikke kender din IQ, men har en mistanke om, at den nok er høj, så finder vi også ud af det.
P.S. Ovenstående IQ-test er iøvrigt min egen, som jeg ikke skammer mig over. 😉
Jeg er ikke så kendt, men ville gerne stå frem. Hvad med at du finder på en måde, man kan vise det på? Som fx et hashtag. Så kan flere og flere måske hoppe med på bølgen og springe ud.
Du spørger, hvorfor det er tabubelagt og ikke acceptabelt at være mere intelligent end gennemsnittet. Det svar har allerede forfatteren Aksel Sandemose givet med “Janteloven” i romanen fra 1933 “En flygtning krydser sit spor”.
Du skal ikke tro, at du er noget, Du skal ikke tro at du er bedre end os andre osv.
Det er et helt grundlæggende træk i den danske kultur. Dog er der en undtagelse: Sportsudøvere må gerne være dygtige, og man må gerne se op til dem (men de må ikke selv sige, at de er gode).
Det er derimod helt i orden at være mindre begavet end gennemsnittet. For så er man jo netop ikke bedre, og dermed ikke nogen “trussel” mod gennemsnittet eller middelmådigheden, der måske ikke just kan sole sig i egen formåen, men som i hvert fald kan glæde sig over, at der er nogle, der er dårligere end dem selv.
I Danmark er middelmådigheden idealet. Tag blot sangen “På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå…”
Derfor går dygtige og højt begavede danskere stille med deres evner. Eller gør som Sandemose: Forlader Danmark.
God pointe, at få intelligens frem i lyset. Som skolebarn, blev jeg altid beskyldt for at snyde i matematik, da jeg afleverede de rigtige løsninger, men aldrig havde mellemregningerne med. Dem vidste jeg bare ikke hvordan jeg skulle lave, jeg kunne bare se løsningen. I dag som 65- årig betragter jeg stadig mig selv som meget dårlig til matematik, da lærerne mobbede og nedgjorde mig i hele skoleperioden, så jeg fik aldrig et fornuftigt forhold til matematikken.
Jeg synes ikke det er en helt fair sammenligning med Lgbt (jeg tilhører tilfældigvis begge grupper: intelligent og ikke-hetero). Lgbt+personer har en historie og nutid ifm. forfølgelse og had -ikke ligefrem noget man kan påstå om intelligente (selvom man dog kan argumentere for at der har været forfølgelse af folk med højere til loftet og det måske tilhørende frisind). Desuden er lgbt+identiteten noget som størstedelen af samfunden ikke kan identificere sig med og ikke bestræber sig på at have. Derimod er intelligens en dyd og et mål som vi lærer at stræbe efter i skolen og igennem de historier vi får fortalt i løbet af livet. At være intelligent og ikke være intelligent er altså nogen almentmenneskeligt. Og det er oftest noget, der tildeles af generne. På samme måde som skønhed. Hvilket der også er store tabu omkring. Men det er trods alt nemmere at gøre noget ved sit udseende end sin intelligens…
😀 Det er i min optik derfor der er stadig er tabu omkring det.