• Savner du udfordringer og keder dig på jobbet?
  • Er du træt og tvær, når du kommer hjem fra arbejde?
  • Spilder du for meget af din tid på at zappe ligegyldigt fjernsyn, surfe på nettet, spille spil på computeren eller mobiltelefonen, falde i søvn tidligt på aftenen eller komme alt for sent i seng og være uoplagt næste dag?
  • Spiser du for meget og dyrker for lidt motion?
  • Mangler du retning for, hvor du vil hen med dit liv?
  • Har du et potentiale eller særlige evner, som du slet ikke får brugt?
  • Er du kørt fast og kan ikke komme videre – hverken med din karriere eller dit liv?

Hvis ja, så er du nok havnet i en blindgyde og har brug for et blidt puf eller et kærligt lods bagi for at komme videre. Det er jeg selvfølgelig leveringsdygtig i, men der er også ting, du selv kan gøre.

 

1. Find et spejl og se dig selv

Hvis du har en oplevelse af, at du befinder dig i en blindgyde og står med ansigtet mod muren, så er det på tide, at du i stedet finder et spejl og ser nøgternt på dig selv:

  • Er det virkelig MIG?
  • Er jeg den, jeg ønsker at være?
  • Er jeg den, det er meningen, at jeg skal blive?
  • Bruger jeg mit potentiale og mine evner på den bedste måde?

Hvis du svarer nej til et eller flere af disse spørgsmål, er det et klart tegn på, at du er ved at være klar til at arbejde med din personlige udvikling.

 

2. Start med et klart mål

Hvis du har en diffus fornemmelse af utilfredshed – med dig selv, dit job, dit parforhold, din nuværende situation eller dit liv i al almindelighed – og du har en grundlæggende negativ grundtone, så kan det skyldes, at du mangler et mål. Noget at se hen til og bevæge dig henimod. At du ikke ved, hvor du er på vej hen eller ikke aner, hvad du egentlig vil eller skal med dit liv.

Nogle gange kan du have bragt dig selv i en situation, hvor der er overskyet og dårligt vejr hele vejen rundt. På et tidspunkt i dit liv har du haft en drøm, et inderligt ønske, en inspirerende vision eller noget, du virkelig kunne brænde for, men på et eller andet tidspunkt har du tabt det/den af syne. Måske har du resigneret eller valgt at gå på kompromis, tage en anden uddannelse, end den du egentlig ville have, er blevet i et forhold med et menneske, du egentlig ikke elsker, har holdt fast i et forkert job osv. Fordi du manglede mod til at træffe den svære beslutning og styrke til at tage konsekvensen. For det kræver mod og styrke.

Men der er en ting, du har glemt eller overset:

Selv de beslutninger, du IKKE tager, har konsekvenser!

Så det er nu, du skal spørge dig selv:

  • Hvor vil jeg være om 5, 10, 20 år?
  • Hvad vil jeg opnå med mit liv?
  • Hvad vil jeg huskes for, når jeg en dag er død?

Hvis det er alt for stort og uoverskueligt, så start med et lille og konkret mål. F.eks.:

  • Jeg vil tabe mig 5 kg inden for 3 måneder.
  • Jeg vil dyrke en eller anden form for motion mindst en halv time hver dag de næste 4 måneder.
  • Jeg vil stoppe med at spille spil/se fjernsyn og i stedet læse bøger eller være sammen med andre de næste 4 uger.

 

3. Hold ved og hold ud!

Vi kender alle det der med at have hørt et inspirerende foredrag, have været på et spændende kursus eller have læst en klog artikel/bog: Optændt af den hellige inspiration kaster vi os ud i forandringerne med stor ildhu og entusiasme! Og hvor lang tid går der så? En uge? To dage? 3 timer? Så bliver vi overmandet af hverdagen, de andres forventninger til, at vi gør som dem/som vi plejer eller vi mister bare pusten og falder tilbage til vores gamle vaner.

Det er grunden til, at mine kunder i udviklingsforløb skal skrive til mig hver uge og fortælle, hvordan det går. Af 3 grunde:

  1. Når de sætter sig og skriver, så bliver de mindet om det projekt, de er gået i gang med: De holder fokus!
  2. Når de ugentligt tænker tilbage og reflekterer over deres små succes’er og fremskridt, måske husker en ting eller to, der ikke lykkes, men som de kan lære noget af: De får en oplevelse af fremdrift!
  3. Når de har fået den første konsultation med personlighedstest, iq-test, rolleevaluering, øvelser osv., så ved jeg erfaringsmæssigt, at den intense selvindsigt sætter skub i en markant udviklingsproces, og så kan jeg blive gammeldags bekymret for dem, hvis jeg ikke hører noget. Jeg vil gerne følge dem fra sidelinjen og følge op, så jeg er klar til at støtte dem, hvis de snubler eller går i stå, så de holder sig på sporet, holder modet og gejsten oppe – på hele rejsen!

 

Læs evt. også:

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!