Både i nordisk mytologi og i det gamle Grækenland havde man billedet af, at skæbnegudinderne, Nornerne, spandt og vandt menneskernes livstråde, som de til slut med døden klippede over. At arbejde med din personlige udvikling kan til tider minde om at løse gamle knuder fra fortidens traumer op, før du igen kan strække din livstråd ud.
Da dit liv gik i knude første gang
Oftest, når du har oplevelsen af, at du ikke kan komme videre, ikke kan nå dine mål, ikke kan realisere dine drømme, og livet bare går mere og mere i hårdknude for dig, kan årsagen ligge langt tilbage. Den eller de traumatiske oplevelser, du var igennem – og vel at mærke overlevede – kan ligge tilbage i din barndom eller tidlige skolegang.
“Åh nej,” tænker du måske, “jeg orker ikke at snakke mere om min barndom og sidde og pille i min egen navle!”
Bare rolig. Det skal du heller ikke.
Men som regel er det nødvendigt at skabe et vist overblik, se nøgternt på det, der skete, og forsøge at forstå, hvordan det har påvirket dig.
- Hvad skete der?
- Hvad gjorde du?
- Hvordan reagerede du?
- Hvordan kom du videre dengang?
- Hvilke konsekvenser har det haft for dig og din måde at håndtere problemer?
Altså forsøge at forstå, hvilket handlingsmønster du har fået, som var din redning dengang, men som er gået hen og blevet en uhensigtsmæssig hæmsko for dig som voksen.
Nogle gange kan det virke meget uoverskueligt, for hvor skal man starte, og hvor skal man slutte?
Og ja, det kræver både nænsomhed og tålmodighed at rede trådene ud. Det tager tid.
Tit kan det være fristende at smide det fra sig, ignorere problemerne og give sig til noget helt andet, der ikke er så svært.
Hvad er din gordiske knude?
Hvilket problem bliver du ved med at kæmpe med?
Øvelse
Prøv at skrive 10 sætninger med de mest negative ting, du siger til dig selv. Ordet jeg, mig, min eller mit skal indgå, altså ikke noget med man eller du.
De første sætninger er som regel lette at skrive, men så bliver det sværere og går dybere. Du kan få oplevelsen af at gentage dig selv, men det er okay.
Læs sætningerne og forsøg at skabe dig et overblik. Er der et tema, der går igen? Er der en sammenhæng mellem sætningerne? Sætning nummer otte og ni stammer typisk fra et mønster, der er blevet grundlagt i din opvækst.
Tag hver sætning og spørg dig selv: Hvor længe, det har været sådan? Hvor længe jeg har tænkt sådan?
Sætningerne kan give dig en forståelse for, hvad der er din personlige, gordiske knude.
Løs knuden op
For de fleste af mine klienter bliver knuden løst op på 1½-2½ time med det, jeg kalder en mental U-vending. Nogle tager den som en enkelt konsultation, der løser og forløser, så de går lettede herfra og ikke behøver at komme igen. Andre har brug for et udviklingsforløb over tre måneder, hvor den mentale U-vending er en integreret del, og de også får andre øvelser – det kan eksempelvis være relevant, hvis man scorer over 80 i impostor-testen.
Den mentale U-vending tager udgangspunkt i de 10 negative sætninger, som desværre er meget selvopfyldende, fordi det er noget, du bliver ved med at gentage for dig selv, indtil du tror, at det er sandt. Under konsultationen vender vi dem om en for en og giver dig 10 nye, positive sætninger. Det er en øvelse, jeg selv har udviklet og brugt siden starten af 1990’erne, og som jeg siden 2012 også har brugt til flere 100 klienter. Så jeg ved, at den virker.
Første gang, du arbejder med de 10 sætninger, kan imidlertid være ekstrem vanskelig, fordi du ikke selv kan forstå din gordiske knude. Du ved ikke lige, hvor du skal begynde for at få fat i tråden og løse knuden op.
Det er det arbejde, vi gør sammen.
Det får du ud af det
Når du først har gennemført øvelsen én gang, har du:
- Forstået dit grundlæggende problem og din overlevelsesstrategi
- Forstået sammenhængen mellem dine nuværende problemer og episoder i fortiden
- Forstået logikken bag din adfærd – uanset hvor ulogisk og uhensigtsmæssig, den kan se ud
- Løst knuden op, så du kan komme videre
- Fået et værktøj, du selv kan bruge fremadrettet.
En af mine klienter, der havde været i forløb og fået en mental U-vending undervejs, skrev til mig et par år efter, at nu havde han gennemført øvelsen 18 gange! Og den virkede hver gang.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.