Foto: Safari Tanzania
Hukommelse som en elefant
For mange år siden læste jeg en historie om baggrunden for udtrykket, som jeg vil forsøge at genfortælle her:
Når en babyelefant bliver taget til fange, får den en fodlænke på. Den gør alt, hvad den kan for at komme tilbage til sin mor og trygheden i flokken, men lænken af metal gnaver sig ind i dens hud, der endnu ikke er så tyk. Det gør ondt, og hver gang den forsøger at slide sig fri, øges smerten. Til sidst giver den op og accepterer fangenskabet. Som voksen elefant, kunne den så let som ingenting trampe kæden i stykker og bryde fri. Men den husker smerten, og derfor forsøger den ikke længere.
Elefanter er meget intelligente og ved, at de kun overlever sammen med flokken. De husker andre elefanter mange år efter, og hvis mennesker har behandlet dem dårlig, glemmer de det aldrig, og de reagerer defensivt ved senere gensyn.
Det ser jeg også hos de intelligente og sensitive, jeg møder i mit arbejde.
Det intelligente barns husker som en elefant
Et spædbarn er dybt afhængigt af sine forældres (eller andre voksnes) omsorg for at kunne overleve. Derfor skriger det, når maven er tom. Klynker, når det fryser eller føler sig utryg. Vrider sig og ser væk, når nogen gør noget ubehageligt eller holder øjenkontakten for længe. Det er rent instinktivt.
Snart lærer det intelligente barn at tilpasse sin adfærd. For at få mad, varme, tryghed, opmærksomhed og forhåbentlig kærlighed.
I mødet med jævnaldrende forsøger det begavede barn at knække koden til at forstå de andres adfærd. Men intelligente børn tænker anderledes. Normalt begavede børns adfærd kan virke ulogisk og uforudsigelig. Det er lettere med voksne. Så det begavede barn deltager måske ikke i rollelege og kan have svært ved at finde sin plads i de jævnaldrendes hierarkier. Især i forhold til flokkens leder, som de ikke ser behørigt op til. Derfor befinder de begavede børn sig ofte i periferien af fællesskaberne og kommer til at virke socialt utilpassede.
De mere sensitive og påvirkelige børn husker som elefanter: Afvisninger, drillerier, skuffelser, mobning, skæld ud, uvenlighed, hån, svigt, bebrejdelser, skyld, skam, skub, slag, øgenavne, at blive ignoreret og holdt udenfor. Alt det ubehagelige gør ondt og lagres i hukommelsen. I kroppen. Ligesom babyelefantens smerte ved fodlænken.
Det er desuden helt i tråd med Evaloa Schous bog Traumer – Kroppen husker det, sindet har glemt.
De intelligente voksne husker som elefanter
Som voksne møder jeg dem især som ’sensitive pessimister’. De kan jo huske alle de små og store oplevelser, som gjorde ondt og mærkede dem for livet. De kan ikke bare glemme og komme videre. Selvom de hellere end gerne ville.
Fordi det handler om deres overlevelse. I udkanten af flokken.
I personlighedstesten ses sensitiviteten som:
- Lav score på mental modstandskraft – de har næsten ikke noget filter og alt går ind
- Lav score på personlig bearbejdning – de husker som elefanter og kan komme til at bære nag
I relationerne til andre skiller de sig ud ved:
- Lav score på konstruktiv holdning – de har begrænset tillid til andre
- Lav score på positiv bedømmelse – de er ikke imponerede af andres arbejde
- Lav score på udtrykt positivitet – de kommer til at påpege det, der kan gøres bedre
- Lav score på empati – de synes stadig andre virker ulogiske og forstår ikke deres følelser
- Høj score på hensyntagen – de anstrenger sig stadig for at tilpasse sig og gøre et godt indtryk
Pessimismen ses som lav score på optimisme – de har mistet troen på, at det kan blive bedre.
Selvbeskyttende strategier
Når du skal overleve i periferien af gruppen – uanset om det er i familien, blandt jævnaldrende eller på en arbejdsplads – er det nødvendigt at have nogle strategier. Især når du er ekstra sensitiv/påvirkelig.
Strategierne kan være:
- Tilpasning – at du hele tiden regulerer din adfærd efter, hvad der er acceptabelt i gruppen
- Hensyntagen – at du tager de hensyn til andre, du ville ønske de tog til dig
- Uafhængighed – at du sørger for altid at kunne klare dig selv, for du kan ikke regne med andre
- Forudseenhed – at du altid i tankerne har gennemgået samtlige risici og scenarier
- Kontrol – at du til enhver tid har styr på alt og dine følelser under kontrol
De 10 % bedst begavede bruger ofte intelligensen til at udtænke strategier og kommer derfor længere i livet, før de får problemer. Det betyder i praksis, at de kan skjule diagnoser som ADHD og autisme, så det først bliver synligt efter flere stresssygemeldinger. Eller de kan spille en rolle, som ligger langt fra den, de egentlig er, og skjule sensitiviteten.
Strategierne har grundlæggende to funktioner:
- Du opnår noget positivt, som du ønsker eller har brug for
- Du undgår noget ubehageligt og negativt.
Derfor kan du ikke bare slække på kontrollen eller på andre måder ændre din adfærd. Og det vil heller ikke være godt for dig at gøre det. Ikke før du har noget andet at sætte i stedet. Selv når du har, skal det ske langsomt og gradvist, fordi det er fundamentet for din overlevelse, du er inde at pille ved. Det kan være en del af arbejdet i et personligt udviklingsforløb.
