- Har du normalt et højt energiniveau og høje faglige ambitioner?
- Nyder du at deltage i dybe samtaler eller stimulerende, abstrakte diskussioner om teoretiske eller samfundsmæssige emner?
- Kan du lide at læse eller på anden måde tilegne dig ny viden?
- Trives du bedst med regelmæssigt at blive udfordret og bruge din erfaring og intelligens til at finde løsninger?
- Er du vant til at give den gas på jobbet og er i gang med en lovende karriere?
Så forestil dig lige, at du i de næste mange måneder:
- Ofte er fysisk udmattet og træt, fordi du ikke har fået din nattesøvn
- Kommer til at stå for langt de fleste af de huslige rutineopgaver
- Kun sjældent og meget kortvarigt får tid til et bad, motion eller anden personlig pleje
- Ikke kan planlægge at komme ud af døren på bestemte tidspunkter, fordi det næsten altid falder sammen med, at din lille baby enten skal skiftes, sove eller er sulten, og du derfor har valget imellem at imødekomme babyens behov og komme for sent eller fare ud af døren med en skrigende baby og et stressniveau oppe i den røde ende af skalaen, når du kommer frem til tiden
- Kun mødes med kvinder, der taler om mængden og konsistensen af deres babys afføring, hvor meget mælk, de har malket ud, hvor lidt søvn (og/eller sex) de får, hvad lille gysse nu kan rent motorisk, og hvor man kan købe de bedste bleer billigst
- Har hormonerne fræsende rundt i kroppen, din hjerne er ualmindeligt langsom i optrækket og du er konstant grådlabil – så nyhedernes mange katastrofer med sultende og lidende børn kan få dig til at bryde sammen.
Så har du cirka den fornemmelse en velbegavet/højt begavet kvinde har eller får i forbindelse med sin barsel. Pyh!
Er der nogen, der vil bytte?
6-12 meget lange måneder
Min egen første barsel varede 12 måneder og var en fin oplevelse. Jeg gik til mundtlig eksamen i engelsk to dage før min termin, og hvis du tager et fag med ambitionen om at få en høj karakter, må den kombination frarådes: Der var gået amme-hjerne i den, og jeg har aldrig været så uengageret, så det 9-tal, jeg fik talt mig frem til, skyldes nok lige så meget deres anerkendelse af mit højgravide fremmøde.
Min søn kom ud med 14 dages forsinkelse, og så blev min tilværelse ellers vendt på hovedet! Men vi gik på den med krum hals: Vi gik til baby-gymnastik, til mødregruppemøder, hang ud i den lokale legestue og trillede Østerbros parker og gader tynde. Når jeg ammede, læste jeg imens. Når han sov, skrev jeg på en digtsamling.
Anden barsel var ikke helt så interessant og seks måneder var mere end rigeligt. Jeg havde jo ligesom prøvet det hele før. Jeg arbejdede som rekrutteringskonsulent og havde kundemøder indtil jeg gik af på barsel, to uger før terminen, og så kom han heldigvis også ud et par dage før planlagt – muligvis lige så utålmodig som sin mor. Jeg husker ikke, hvordan jeg fik de seks måneder til at gå, men jeg må tilstå, at jeg ikke fandt det specielt interessant at trille rundt på villavejene i en københavnsk forstad.
Min “redning” blev i begge tilfælde, at jeg gik i gang med en uddannelse, da mine sønner var omkring et halvt år gamle. Hvor var det bare fedt at få lov at blive udfordret og bruge mit hoved igen! At få lov til at hedde Ann igen og ikke “min-søns-navns-mor”. Det havde i øvrigt den positive sidegevinst, at min mand fik mulighed for at være far på sine egne præmisser, når jeg var i skole.
Ingen af gangene anede jeg noget som helst om højt begavede børn. Jeg undrede mig bare over, at mine drenge kunne sidde, kravle og gå næsten to måneder før de andre babyer og det, der stod i bøgerne. Og det var altså ikke fordi jeg pacede dem. 😉
Drop perfektionismen og vær mor/far på din måde
Det er med det at blive forældre, som det er med at blive leder første gang: Du kan læse en masse bøger om emnet, men du bliver kun god i rollen af at prøve det i praksis – og øve dig!
Det skal dog ikke afholde mig fra at give dig et par råd med på vejen alligevel:
- Drop perfektionismen – herregud, om tøjet ikke lige matcher perfekt eller far er kommet til at vende strømpebukserne eller bleen omvendt. Din baby er fløjtende ligeglad, når bare der er tøj på kroppen, mad i maven og en omsorgsfuld voksen i nærheden.
- Glem idealerne – bøgerne, din mor og alle mulige andre vil sikkert belære dig om, hvordan du bliver en god mor/far, men op i hatten med det. Tag det til dig, du synes lyder rigtigt for dig, prøv det af og find ud af, hvad der virker bedst for lige netop din baby. Hvis du har flere børn, finder du sikkert ud af, at det ikke er det samme, der virker.
- Lyt til dit barn og mød dets behov – i starten er det nemt, for når lille gysse græder, er der enten bonus i bleen, sult i maven eller træthed i kroppen. Kort tid efter kommer et fjerde behov: Jeg vil stimuleres! Så skal der synges, leges, snakkes, danses, kildes, læses højt af bøger, gås ture, gramses potteplanter og den store verden skal undersøges. Når baby er glad, gør du det rigtige.
- Husk dig selv – når kabinetrykket falder i en flyvemaskine, og iltmaskerne dumper ned, er beskeden til forældre altid den samme: “Tag først din egen iltmaske på, giv derefter dit barn masken på.” Dit barn har ikke særligt meget glæde af en iltmaske og en besvimet forælder.
Selvfølgelig kommer dit barns behov – i en lang periode – altid i første række, men husk at gøre noget godt for dig selv hver dag. (Nej, trøstespisning tæller ikke på pluslisten.) Jeg ved godt, at du ikke overkommer så meget, som du plejer. At du nogle gang finder dig selv i morgenkåbe hen på eftermiddagen. Men jeg ved også, at du er i en slags praktisk og planlægningsmæssig undtagelsestilstand, hvor en ting er helt sikker: Din dårlige samvittighed gør bare ondt værre. Sig pyt! Bær over med dig selv og sørg så for at gøre bare én lille god ting for dig selv hver dag.
God barsel!
