I forbindelse med forberedelsen af et foredrag om at være belastende begavet, fik jeg lyst til at skifte fortegn og i stedet definere, hvornår det ikke er belastende at være (højt) begavet:
- Når du har masser af selvtillid – du ved præcist, hvad du god til og har det fint med det, du er mindre god til
- Når du har højt selvværd – du ved, hvad du er værd, og at du bliver elsket og accepteret, som den du er
- Når du er sammen med ligesindede – som er ligesom dig og forstår dig – første gang du siger noget!
- Når du har et godt drive og et højt energiniveau – så du når dine mål og har en oplevelse af at være effektiv – pyt med at du selv skal gøre det meste, så længe du selv er tilfreds med resultatet
- Når du har stor mental modstandskraft – modgang og kritik preller af på dig
- Når du har en stærk personlig bearbejdning – du kommer lynhurtigt videre
- Når du har et solidt fundament – en tryg og stabil opvækst med forældre, der kan være intelligente rollemodeller for dig som voksen, så du også kan være det for dine egne børn
Hvis du kan sætte hak ved det hele, så vil du måske synes, at det meste af det, jeg skriver her på bloggen er noget ynkeligt, selvmedlidende pladder for personer, der bare burde tage sig sammen og komme videre. Farvel – jeg skal ikke spilde mere af din tid. Måske har du en kollega, du kan henvise til bloggen?
Hvis du kan sige ja til de fleste: Tillykke! Hvis du er begavet (eller i den høje ende af normalområdet) og samtidig har masser af selvtillid, højt selvværd, et godt drive og ikke er særligt sensitiv, så kan du komme langt her i livet. Især hvis du er heldig at finde en arbejdsplads, hvor de fleste er som dig, og du i øvrigt kan identificere dig med virksomhedens værdier og stå inde for det, som ledelsen beslutter. Det må være fedt!
Når du har succes i dit arbejdsliv, så kan en eventuelt horribel og kaotisk opvækst få mindre betydning. Det er jo bare fortid og langt mindre interessant end den spændende fremtid, du går i møde – fuld af muligheder, udfordringer og sympatiske mennesker. Skulle du møde modstand på din vej, holder du dig vel ikke for god til at give idioten ren besked? Eller hvis du er uenig med ledelsen, kan du altid tage dit gode tøj og gå din vej. Dit liv er sikkert for kort – og i øvrigt alt for interessant – til at spilde tiden det forkerte sted.
Om du også har et harmonisk og velfungerende privatliv, det er en helt anden historie, som vi ikke behøver at komme ind på her. (Det kan vi altid tage under fire øjne i forbindelse med din personlige udvikling, hvis det altså er noget, du aktivt ønsker at forbedre.)
Hvis du derimod kun kan sige ja til en enkelt eller to, så vil du højst sandsynligt opleve, at ja:
Det er sgu belastende at være begavet!
Hvad kan du selv gøre, så det bliver mindre belastende?
Det er så her, det ville være rart med et kvik-fix eller tre gode råd til et bedre liv som begavet. Jeg kunne f.eks. sige:
- Accepter dig selv og din intelligens – se det som en gave, at du er dig!
- Sørg for at vælge din leder, arbejdsplads, partner og omgangskreds med stor omhu – så du sikrer dig at være sammen med nogen, der er på din bølgelængde
- Udvikl og udnyt dit potentiale hver dag – de gaver, du bruger i hverdagen, er de mest værdifulde!
Altså accept, aktive valg og anvendelse – 3 A’er der er til at huske. Det er da nemt!
Eller hvad?!
Urimeligt benspænd!
Når du, trods din beviseligt høje begavelse, alligevel spænder ben for dig selv og ikke får brugt dit potentiale – i hvert fald ikke i en grad, der er tilfredsstillende – så kan der være flere årsager:
- Perfektionisme – du sætter overlæggeren så højt, at du aldrig kommer over
- Impostor syndrome – du tror ikke på dig selv og dine evner
- Overdreven kritisk sans – du forholder dig kritisk til alt og alle – ikke mindst dig selv
- Særligt sensitiv – du er alt for modtagelig for sanseindtryk, modgang, kritik og bliver nemt slået ud
- Overudviklet empati, diplomati og hensyntagen – du er simpelthen for høflig, føjelig og flink!
- Overudviklet retfærdighedssans og ærlighed – du rager konstant uklar med dem, der ikke lever op til dine principper, fordi du ikke kan lade være med at fortælle dem, at de er galt på den!
Perfektionisme, retfærdighedssans, kritisk sans og til en vis grad impostor syndromet kan være udmærkede drivkræfter, når energien og entusiasmen også er til stede, men de kan også styre dig helt ud til kanten, dræne dig for energi, give dig stress eller få dig til at miste gejsten for til sidst at brænde ud.
Hvis du er særligt sensitiv og/eller alt for flink, så er det slet ikke sikkert, at du kommer nogen vegne. Livet kan gøre for ondt og samværet med andre på en arbejdsplads kan være et evindeligt forhindringsløb, hvor du hele tiden skal tage højde for det uforudsigelige for at undgå at gøre nogen sure, kede af det eller i værste fald risikere, at de ikke kan lide dig.
Endelig er selvtillid og højt selvværd ikke lige noget, man får i et snuptag eller kan trække i en automat, hvis man en torsdag morgen skulle være løbet tør… Det tager tid. Men jeg ved, at du kan! Fordi andre før dig har vist, at de kan overvinde deres indre forhindringer og få styrket både selvtillid og selvværd!
Go for it!