Hvis du er introvert, kan dit behov for at være alene være ekstremt. Og det kan tit være svært for andre at forstå. De opholder sig jo ikke omkring dig for at genere dig. De er der bare.

Endelig alene! Klokken er lidt over 11 om formiddagen, da jeg konstaterer, at jeg endelig, ENDELIG! er alene i huset. For første gang i jeg ved ikke hvor lang tid.

Stilheden. Stilheden er fantastisk. Computeren summer svagt, og jeg kan høre duerne kurre udenfor akkompagneret af småfuglene og den evindelige underlægnings-støj fra motorvejen. Men her inde i huset er der stille. Bortset fra tastaturet, når jeg skriver. Stilheden er ikke totalt stille, men den er ren. Fordi der ikke er andre mennesker i nærheden, som jeg behøver at forholde mig til.

Lettelsen. Lettelsen er helt enorm. Som en stor orange luftballon. Den bringer mig der op, hvor jeg har overblik, kan overskue mit liv og se det hele oppefra. Skuldrene synker ned, vejrtrækningen bliver dybere. Mmm.

Aleneheden. Aleneheden er en alt for sjælden luksus. Og fordi den netop er så sjælden, kan jeg hige og længes efter den. Ligesom jeg kan lade mine batterier op og gemme på den i mit indre rum.

Friheden. Friheden er forløsende. Når der ikke er andre mennesker omkring mig, er der heller ingen krav eller forventninger. Jeg kan gøre lige, hvad jeg har lyst til.

Og lige nu benytter jeg stilheden, lettelsen, aleneheden og friheden til at skrive til dig. Ikke fordi jeg forventer (eller ønsker) at du svarer. Det behøver du ikke. Jeg skriver bare, fordi jeg er glad. Og fordi det at skrive gør mig endnu mere glad.

Kender du det?

Hvad gør dig glad?

Hvordan lader du dine batterier op?

Læs også:
3 tips til introverte i ekstroverte jobs + andre tips
Nederst findes links til andre artikler og blog-indlæg om at være introvert.