Høj IQ og en diagnose
Mange med høj IQ bliver bemærket for deres evne til at lære hurtigt og tænke abstrakt. Ofte kan de se sammenhænge, som andre overser. En høj IQ kan imidlertid også give en følelse af at være anderledes eller udenfor, og det kan have betydning for oplevelsen af visse diagnoser.
I mit arbejde hjælper jeg de 10 % bedst begavede med at få bedre liv og bruge deres potentiale – til gavn for dem selv, deres nære, arbejdsgivere og samfundet generelt. Det var en af mine klienter, der kom med dette udbrud:
Hvis jeg bare kunne få en diagnose – så kunne jeg da få hjælp!
Korrelation høj IQ, ADHD mv.
Høj IQ og ADHD
ADHD er kendetegnet ved opmærksomhedsforstyrrelser, impulsivitet og hyperaktivitet. Men en del af de begavede døjer kun tydeligt med to af de tre tegn. Uden synlig hyperaktivitet gives i stedet diagnosen ADD. Hos introverte er der en tendens til at hyperaktiviteten primært er i hovedet og måske hænderne, der altid dimser med et eller andet.
En person med høj IQ og ADHD kan udvikle avancerede strategier for at klare sig i skolen eller på arbejdet. Alligevel kan hverdagens krav give problemer, især i situationer, hvor der kræves vedholdende opmærksomhed og struktur. Det kan føre til frustration og misforståelser med lærere, kolleger eller familie. Mange oplever rastløshed, kedsomhed og en følelse af at være understimuleret, hvilket øger risikoen for stress og depression.
Først efter en eller to stresssygemeldinger, kan det være de bliver udredt. Men der er desværre stor risiko for fejldiagnoser, fordi nogle af de klassiske tegn på ADHD er maskerede af den høje IQ. For kvinder kan overgangsalderens store hormonændringer desuden gøre, at de pludselig begynder at kæmpe ekstra meget med den underliggende ADHD, som de tidligere har kunnet skjule. Så har de mere brug for hormonbalancering end for en diagnose.
Læs også: Skjuler din høje IQ en ADHD-diagnose?
Høj IQ, ADHD og tests
I en IQ-test bliver resultatet tit misvisende, fordi personen ikke kan fastholde opmærksomheden længe nok til at gennemføre hele testen, mister tålmodigheden og gætter forkert. I WAIS og andre brede tests, kan der være store forskelle mellem testens delelementer, som f.eks. kan variere mellem 93 på arbejdshukommelse (=ADHD-hæmning) og 134 på perceptuel ræsonnering (=høj IQ).
I personlighedstesten PTP kan ADHD-symptomer ses som lav score på koncentration, selvkontrol og planlægning samt ekstra høj score på tempo.
Mange af dem, der kommer hos mig, scorer meget lavt på ordenssans, så rodet hober sig op overalt, hvor de er. At rydde op kommer lynhurtigt til at virke uoverskueligt, og de bruger tit lang tid på at lede efter ting, de har lagt fra sig i et øjebliks distraktion.
Læs også: Har du høj IQ og/eller ADHD?
Høj IQ og autisme
Autismespektrum-forstyrrelser (ASF) handler om afvigelser i socialt samspil, kommunikation og gentagne interesser. Nogle af de højt begavede har også autisme, især det man kalder højt fungerende autisme eller det tidligere Aspergers syndrom.
Personer med både autisme og høj IQ fordyber sig ofte i bestemte områder, som for eksempel matematik, musik eller sprog. Samtidig kan sociale signaler, fleksibilitet og almindelige sociale situationer være udfordrende. Det kan føre til ensomhed, misforståelser og øget risiko for stress eller angst. Tidlig støtte og anerkendelse kan hjælpe den enkelte til at bruge sine styrker positivt.
I praksis vil personen foretrække at få lov til at arbejde med egne opgaver, f.eks. inden for IT, økonomi eller som ingeniør, uden at skulle forholde sig til andre mennesker. En undersøgelse har vist, at der var ekstra mange ingeniører, som havde Aspergers syndrom. De kan have svært ved at forstå andre menneskers følelser, reaktioner og behov, ligesom det at smalltalke og regne ud, hvordan man mingler og er almindeligt social. Af samme grund er receptioner og julefrokoster et sandt mareridt. Det kan det dog også være for introverte uden autisme.
Læs også: Introvert: Er receptioner rædselsfulde og pauser en plage?
Høj IQ, autisme og tests
I JTI eller MBTI vil personen ofte være udpræget introvert tænketype og/eller meget konkret tænkende sansetype og derfor have ovenstående jobpræferencer.
I personlighedstesten PTP kan de typiske autisme-symptomer ses som meget lav score på social kontakt, lav score på empati og eventuelt høj score på neutral-objektiv. De mere forpinte af dem scorer også meget lavt på mental modstandskraft, så de kan ikke lukke af for ydre stimuli og er meget følsomme over for støj, lugte eller andre sanseindtryk. En meget lav score på personlig bearbejdning skyldes, at de bruger deres høje IQ på konstant at processere, analysere og fortolke de mange indtryk de får fra deres omgivelser, så de intellektuelt kompenserer for lav empati.
Derfor kan en almindelig travl arbejdsdag med møder, frokost i kantinen og arbejde på et storrumskontor gøre, at de er totalt overbelastede af indtryk, når de får fri. Uklare forventninger fra chefen gør kun ondt værre, så de kan få hovedpine og ondt i maven. Tilsvarende i forbindelse med familiefester, især hvis der ikke er en stram plan for dagen og de kender alle, der kommer. Så bruges dagen efter på at restituere.
Læs også: Den tabte barndom eller Aspergers syndrom?!
Høj IQ og depression
Flere studier peger på en sammenhæng mellem høj IQ og depression. Årsagerne er mange og sammensatte. Mange med høj IQ har en udpræget selvrefleksion, hvilket kan føre til bekymringer og eksistentielle overvejelser. Følelsen af at være anderledes eller udfordringer med at finde ligesindede kan føre til ensomhed og lavt selvværd.
Omgivelsers og egne høje forventninger kan også medføre præstationsangst eller følelsen af utilstrækkelighed, men det kan også være tegn på impostor-fænomenet. Hvis personen ikke finder passende udfordringer eller trygge omgivelser, stiger risikoen for depression. For nogle bliver depression et resultat af manglende forståelse og støtte.
I personlighedstesten ses de depressive tendenser som meget lave scores på humørstabilitet, optimisme og personlig bearbejdning. Samtidig kan der være meget lav tillid til andre mennesker.
Læs også: Høj IQ og gråzoner for diagnoser
Høj IQ og angst
Angstlidelser som generaliseret angst, social angst eller panikangst ses også hos personer med høj IQ. De har ofte let ved at forestille sig mange scenarier og konsekvenser, hvilket kan føre til overbekymring og katastrofetanker.
Tidligere oplevelser med mobning eller afvisning kan øge angsten, især for børn og unge med høj IQ. Perfektionisme og høje krav til sig selv gør det sværere at søge hjælp eller acceptere fejl.
Hvis det ikke hjælper at tale med en psykolog, kan det hænge sammen med impostor-fænomenet, som især rammer de mest intelligente. De har ekstremt høje forventninger til sig selv, overvurderer andre og undervurderer sig selv. Impostor-fænomenet er vel at mærke ikke en diagnose.
Læs mere om det her: Høj IQ, høje forventninger og skuffet impostor-ramt
Fælles træk og tværgående udfordringer
Mange med høj IQ og diagnoser oplever at være anderledes. De føler ofte, at de ikke passer ind, og at deres styrker ikke altid bliver forstået eller værdsat i skolen, på arbejdet eller blandt venner.
Fejldiagnosticering er en risiko, da høj IQ kan skjule symptomer, som derfor opdages sent. Det gør det ekstra vigtigt med en grundig udredning og individuel støtte.
Potentialer og muligheder
På trods af udfordringer er der store muligheder for personer med både høj IQ og diagnoser. De kan bidrage med nye løsninger og unikke perspektiver, hvis de får de rette rammer. Forskning viser, at støtte, anerkendelse og passende udfordringer er afgørende for trivsel og dermed brug af deres evner.
Uddannelsessteder, arbejdspladser og sundhedsvæsen skal blive bedre til at identificere og støtte denne gruppe. Diagnoser og særlige evner skal ikke ses som modsætninger, men som to sider af samme menneske.
Hos mig får du ingen diagnose, men med personlighedstesten får du en værdifuld selvindsigt. Samtidig kan jeg give dig øvelser og værktøjer til praktisk håndtering af dine udfordringer i dagligdagen.
Hvis du stadig mistrives og har svært ved at fungere i professionelle og private sammenhænge, sender jeg dig dog til din læge – så du kan få den nødvendige hjælp og evt. udredning. Der kan også være andre grunde til mistrivsel end diagnoser.
Læs også: Belastende begavet og langvarigt alene
