At være ensom er ikke det samme som at være alene. At være alene er et fysisk faktum, nemlig at befinde sig et sted, hvor der ikke er andre mennesker, mens ensomhed er en følelse, der ifølge ordbogen defineres som:
“Det at føle sig alene og forladt; det at savne andres selskab”
Når følelsen af ensomhed oftere synes at ramme de velbegavede (øverste 3-10%) og højtbegavede (øverste 2%), kan der være en meget logisk forklaring på det, nemlig at de begavede skiller sig markant ud fra flertallet.
At du tilhører de 10%, 5% eller 2% bedst begavede i befolkningen, gør dig faktuelt anderledes end de øvrige 90%, 95% eller 98%. Hvis du eksempelvis er blandt de øverste 10%, så vil der i en tilfældigt sammensat gruppe på 20 personer – f.eks. en folkeskoleklasse eller et stort gymnastik-/fodboldhold – statistisk set kun være 1 anden person i gruppen, som er lige så begavet som dig eller mere begavet. Hvis du bevæger dig i mindre grupper, er der altså mindre sandsynlighed for at møde andre som dig, mens du øger sandsynligheden i større grupper.
I øvrigt er der en tendens til, at de marginale procenter ikke bare er forskellige fra den brede midtergruppe – de er også meget forskellige fra hinanden.
Hvor føler du dig mest ensom?
Du vil sikkert føle dig mere ensom i nogle sammenhænge end i andre. Måske vil du føle dig mest ensom sammen med din familie, måske sammen med dine gamle venner/veninder, måske sammen med dine kolleger i frokostpausen. Altså ikke, når du er alene, men når du faktisk er sammen med nogen. Her hænger ensomhedsfølelsen tæt sammen med din indre oplevelse af at være anderledes, ikke at interessere dig for og snakke om de samme ting som dem, ikke at synes at det, de andre griner ad, er særligt sjovt osv. Du kan tit føle dig udenfor.
Rent demografisk er der også en tendens til, at de begavede søger ind på videregående uddannelser og derfor flytter til storbyerne, hvormed de automatisk øger sandsynligheden for at møde nogen på deres eget intelligensniveau. For mange er det en stor lettelse at slippe væk fra de små landsbyer og mindre byer, hvor Janteloven kan være fremherskende, eller hvor der bare ikke er så mange muligheder for at dyrke andre fritidsinteresser end fodbold og knallerter for drenge, håndbold og heste for piger. De fleste begavede interesserer sig for andre/flere ting og kommer nemt til at skille sig ud som værende nørdede. Eller måske gør deres anderledeshed, at de bliver stemplet som snobber og stræbere.
De begavede, der typisk ikke ved, at de er det, og kommer fra helt almindelige hjem, bliver derimod tit boende i lokalområdet og får den samme uddannelse, som de fleste andre omkring dem: Mændende bliver typisk håndværkere og kvinderne bliver kontorassistenter, butiksassistenter eller faglærte inden for sundhedshedssektoren. At de har potentiale og lyst til mere og andet holder de sikkert for sig selv, for ikke at tiltrække sig unødig opmærksomhed eller virke som om “de tror, at de er mere end de andre”. De holder lav profil og forsøger ihærdigt at være som de andre.
Men det ændrer ingenting i forhold til deres intelligens: 50-80% af intelligensen er arvelig.
Det betyder, at 20-50% af intelligensen enten kan stimuleres og dermed styrkes/udvikles, eller den kan hæmmes og dermed ikke komme i spil.
Så hvis du er velbegavet eller højt begavet, ikke har fået dig en mellemlang eller lang videregående uddannelse og stadig bor, hvor du er vokset op og omgås dine gamle venner fra folkeskolen, er der en øget risiko for, at du kommer til at føle dig anderledes og ensom.
Hvad kan du selv gøre?
At flytte til en større by og tage en uddannelse kan altså øge dine chancer for at møde nogen, du er på bølgelængde med.
Et højskoleophold eller aftenskolekurser inden for specifikke – lidt nørdede – interesseområder kan også være vejen ud af ensomheden.
Begge dele kræver imidlertid, at du tager initiativ og kommer ud af din tryghedszone. Og det kan være svært. Især i starten. Men du har så meget at vinde og så lidt at miste.
Du kan også starte med at prøve denne selv-evaluering: Test dig selv (gratis og anonym)
Eller du kan læse mere her:
- Tror du at de andre er mere intelligente end dig?
- Hvad kan man bruge en høj IQ til?
- Intelligent – Jeg tør ikke få min IQ testet!
- Begavede unge kæmper en ensom kamp
- Er du altid anderledes og forkert?
- Hjælp mit barn er begavet – og måske er jeg også!?
Du er også meget velkommen til at booke et kvarters gratis prøvesamtale med mig (pr. telefon) via kontaktformularen.
Jeg har gennem årene talt med og hjulpet rigtigt mange begavede med at få bedre selvtillid og et mere balanceret liv. Og jeg ved, at rigtigt mange tumler med følelsen af ensomhed.
Bedste hilsner
Ann C.
Rigtig insigtsfuld artikkel. Døjer selv med en voldsom intelligens, mest musisk sprogligt og kreativt. Har også døjet med autisme og psykisk sygdom, har aldrig rigtig haft en kæreste eller særlig mange venner. Det er ret frustrerende, men er ved at balancere mit liv, og mig selv så jeg kan leve med det.. 🙂