Den indre Jantelov. Foto: Ann C. Schødt
Janteloven og høj IQ
De fleste kender Jantelovens første bud:
- “Du skal ikke tro, du er noget.”
Selvom Janteloven blev formuleret tilbage i 1933 af Aksel Sandemose i En flygtning krydser sit spor, er den stadig aktuel. Fordi den åbenlyst har ramt kernen i den undertrykkende mentalitet og middelmådighed, der hersker i provinsen.
For de mest begavede kan Janteloven være en stærkt hæmmende faktor, som forhindrer dem i at udfolde deres potentiale og bruge den høje IQ. I familien, i skolen og det sociale liv.
De begavede rammes især af bud 3, 4, 5 og 10, der holder dem nede:
“Du skal ikke tro, at du er klogere end os.”
“Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.”
“Du skal ikke tro, at du ved mere end os.”
“Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”
Gennem årene har utallige af de 10 % bedst begavede givet udtryk for deres oplevelser af Jantelovens usynlige magt. Den gælder i det nordlige, vestlige og sydlige af Jylland, på Lolland og Falster, og i udpræget grad på landet.
På Fyn har de tilsyneladende deres egen variant:
“Du skal ikke være anderledes end os, for så kan vi ikke lide dig!”
Det inspirerede H.C. Andersen til at skrive eventyret om Den Grimme Ælling.
Efter en opvækst med effektiv mental undertrykkelse, bliver Janteloven internaliseret. Og den indre Jantelov styrer stadig de begavede i voksenlivet. På jobbet, i relationerne og i det hele taget.
Har du oplevet Janteloven i din opvækst? Hvor i landet?
Og fylder den stadig hos dig?
Janteloven og impostor-fænomenet
Uanset hvornår i livet de mest begavede møder Janteloven, kan den fremme deres impostor-kompleks:
- De får tendens til at nedvurdere egne evner – så de ikke rager op over andre
- De undervurderer sig selv og overvurderer andre – så de blender bedre ind med flertallet
- De devaluerer deres viden og gode resultater – for ikke at komme til at overstråle nogen
- De kan ikke vedkende sig succes – for de tør ikke stå ved, hvad de faktisk kan, ved og opnår
Mentalt forsøger de at holde sig selv på niveau med alle omkring dem. Uanset hvor de er. Også når de de facto er langt over. Fordi al opmærksomheden medfører et ubehag, de ikke kan kontrollere. Det er til enhver tid mere sikkert at underspille sig selv.
Tjek selv, om du er ramt af Impostor-fænomenet
Janteloven og impostor-fænomenet i familien
I familien, som jo burde være støttende og kærlig, kan Janteloven være en underliggende magtstruktur med fokus på 3. og 4. bud:
“Du skal ikke tro, at du er klogere end os.”
“Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.”
Her er der især tre faktorer, som spiller ind:
- En forælder med narcissistiske træk
- Dominerende ældre søskende
- Yngre søskende med udfordringer.
En forælder med narcissistiske træk vil have behov for konstant at få al opmærksomheden. Hvis det begavede barn på nogen måde kan, ved eller opnår noget særligt, er det kun, fordi barnet ligner sin mor eller far. Omvendt med det, der ikke er ønskværdigt at spejle det ustabile ego i. Så ligner barnet en anden og utiltalende person. Det begavede barns selvtillid og selvværd undermineres.
En dominerende ældre bror/søster eller ligefrem to af slagsen kan forpeste barndommen for den begavede lillebror eller lillesøster, og sensitivitet og temperament gør det kun sjovere at drille. Det lille fjols skal jo holdes nede. Som græs.
Paradoksalt nok kan en yngre bror eller søster med et handicap, en sygdom/diagnose eller problemer i skolen også udløse Janteloven og fremme impostor-følelserne. Konstante hensyn og forældrenes omsorg rettes mod det mindre ressourcestærke barn. Det begavede barn lærer derimod at tie stille, ikke at fremhæve eller dele sin viden. Det opfattes som usmagelig pral. Når det begavede barn senere klarer sig godt og får gode karakterer, opnår det kun kortvarigt, overfladisk ros, hvis det ikke direkte ignoreres. Det opfattes negativt at vide eller kunne mere end den svage. Egoistisk og selvpromoverende.
Kan du genkende noget af det? Hvordan har det påvirket dig?
Janteloven i skolen
I skolen er det Jantelovens 5. og 10. bud, som træder i kraft:
“Du skal ikke tro, at du ved mere end os.”
“Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”
Her er det især de højtbegavede børn, der bliver sat på plads af Janteloven, fordi deres små hjerne suger viden til sig, som udtørrede svampe suger væske. Hurtigt og effektivt.
Bud 5 håndhæves af de andre elever, som mobber og udelukker fra legenes sociale fællesskab. Især hvis der er en dominerende dreng eller pige i gruppen, som har brug for at være den bedste og i centrum for de andre børns opmærksomhed. Eller lærerens for den sags skyld.
Bud 10 kan håndhæves af lærere, der irriteres over højtbegavede børns endeløse række af spørgsmål. Endnu mere, når de faktisk ved noget, som læreren ikke har sat sig ind i eller påpeger noget faktuelt forkert. Det er jo ydmygende. Så det begavede barn bliver sat på plads, sendt uden for døren eller konsekvent ignoreret.
Havde du lignende oplevelser i skoletiden?
Janteloven og impostor-fænomenet på jobbet
De 10 % bedst begavede voksne kan opleve alle de 5 bud på arbejdspladsen:
“Du skal ikke tro, du er noget.”
“Du skal ikke tro, at du er klogere end os.”
“Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.”
“Du skal ikke tro, at du ved mere end os.”
“Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”
Men det foregår ofte i det skjulte og kamufleret. Der er ingen der, siger det højt.
Det er heller ikke nødvendigt, for Janteloven er for længst blevet internaliseret hos de mest begavede og impostor-ramte:
- De holder lav profil
- De tier med deres viden
- De venter med at dele noget
- De accepterer en lavere løn osv.
Men nogle af dem oplever (alligevel) at blive mobbet, holdt uden for, bagtalt og backstabbet af deres kolleger og nogle endda af deres chef. De kan du læse eksempler på her: Belastende begavet, bagtalt og backstabbet
Har du også oplevet Jantelovens bud i dit arbejdsliv?
