Potentialeudvikling for begavede voksne & unge
– bliv leder i dit eget liv!
»At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar.”
Søren Kierkegaard,1859.
Principperne bag Situationsbestemt udvikling© bygger dels på dette Kierkegaard-citat, og dels på Ann C’s praktiske erfaring med situationsbestemt ledelse.
Situationsbestemt udvikling adskiller sig fra traditionel coaching, terapi mv. ved at tage udgangspunkt i testene – et empirisk veldokumenteret grundlag og Ann C’s professionelle speciale siden 1999.
Derudover får du en sparringspartner i din udviklingsproces, som intelligensmæssigt kan matche – og dermed gennemskue – dig, så du får mere for dine penge. Nej, du kan ikke analysere og snakke udenom her. Allerede efter et eller to møder kommer du ind til kernen af dine problemer.
Situationsbestemt udvikling© er inspireret af teorien bag situationsbestemt ledelse (Blanchard & Hersey, 1968) og tilpasset Potentialeudviklingsmodellen©.
I selve udviklingsprocessen tager Ann C. den lederrolle, som du har behov for i den aktuelle situation – afhængig af kombinationen af, hvordan du scorer på de forskellige adfærdstræk i personlighedstesten og den rolle, der er i spil.
Situationen kan eksempelvis være, at du er kompetent og har høj selvtillid i din faglige rolle, men er mindre erfaren og mangler selvtillid i rollen som leder i dit eget liv. Gennem Rolleevalueringen© arbejder du systematisk med at styrke dine positive roller og aflære eller nedtone den negative rolle, som hæmmer din personlige udvikling.
Når du er leder i dit eget liv, kan du træffe og gennemføre de nødvendige beslutninger – og dermed bringe dit potentiale bedre i spil.