Iben F. Petersen, projektleder
”Ann Carina Schødt skriver godt og får virkelig skabt autentiske grundstemninger i bogen, og det var en god læseoplevelse. Jeg er nysgerrig på hendes planlagte næste to bøger om Martin, som jeg også gerne vil læse.”
Maiken Kjær Svare, Bogblogger
Du er ikke alene…
han har det ligesom dig!
“Fra et hjørne af Martin” er er den første danske roman om at være begavet. Om at være anderledes og samtidig ligne alle andre.
Det er fiktion, der lige så godt kunne være sand, fordi den handler om de typiske udfordringer begavede har; både som unge på gymnasiet, som voksne på jobbet og som forældre til begavede børn.
Romanen handler ikke om IQ-tal eller det tekniske ved intelligensen. Den handler om at leve et helt almindeligt liv som begavet menneske.
“Fra et hjørne af Martin” er den første af tre romaner om den begavede Martin og hans familie.
Fra et hjørne af Martin fik 5 stjerner som lydbog hos Mofibo (desværre ikke tilgængelig længere)
Her er den anden roman i serien:
OMKRING MARTIN
Uddrag Fra et hjørne af Martin
“Martin stod i et hjørne af sig selv. Det var en lørdag nat i november på den side af midnat, der tilhørte søndagen. Han stod i Stigs forældres have og pissede på det visne skelet af en staude, fordi en eller anden var faldet i søvn på toilettet. Inde i Martins hjørne var der unaturligt stille og en lang afstand ud til alt det omkring ham, han var tilskuer til.
At dømme efter støjniveauet i Stigs kælder var festen ved at nå klimaks, og Martin var uden tvivl den eneste, der var nogenlunde ædru. Nu lurede han på, om han kunne snige sig ned efter sin jakke og luske af, uden at nogen opdagede det. Han gik om på den anden side af huset for at tjekke, om der var lys i soveværelset, hvor han havde lagt sin jakke. Det var der. Men en hvid bagdel bølgede op og ned i Stigs vandseng, så Martin næsten blev søsyg alene ved synet. Uheldigvis lå hans jakke et sted til venstre i bunken under parret, så han måtte udskyde sin flugtplan og udholde kulden lidt endnu.”
Foto: Sine Fiig
Om Ann Carina Schødt
har bl.a. en HD i Organisation & ledelse og arbejdede i mange år som Human Resource Manager.
Fra 2012 specialiserede hun sig i at udvikle potentialet hos de ti procent bedst begavede, bloggede for Jyllands-Posten (2012-15) og på egne sites.
Hun har tidligere udgivet digtsamlingen Mit timeblå blod (1989) og fagbogen Behovsbestemt HR-ledelse (2010), mens hun indimellem skrev om Martin.
Læs den første danske roman om at være begavet – som at læse om dig selv
“Fra et hjørne af Martin” er UDSOLGT som bog.
Lån den i stedet på biblioteket
eller bestil den som e-bog ved at skrive til Annc@potentialefabrikken.dk
Bestil og køb “Omkring Martin“
Bestil “Fra et hjørne af Martin”.
Send din bestilling til annc@potentialefabrikken.dk