På den ene side er det meget rart med ros og anerkendelse, på den anden side har du svært ved at tage det til dig…
På den ene side hungrer du efter, at din indsats bliver bemærket og belønnet, på den anden side bryder du dig ikke om at være i centrum…
På den ene side er du afhængig af bekræftelsen, på den anden side er du bange for at skuffe…
Som perfektionist, særligt sensitiv, (højt) begavet og/eller ramt af impostor syndromet har du det sikkert ambivalent med at få ros.
Perfektionister & ros
I personlighedstesten scorer perfektionister ekstra højt på detaljer og/eller ordenssans og højt på ansvarstagen, mens de ofte scorer under middel eller lavt på positiv bedømmelse af andre.
Som perfektionist er du derfor tilbøjelig til at se alle hullerne i stedet for at se osten. Når nogen roser dit arbejde, kan du have svært ved at tage det til dig, fordi du kommer til at fokusere på den lille ting, du ikke fik gjort/ikke fik tjekket en ekstra gang/ikke fik gjort helt færdig. Eller Gud forbyde det: Den lille fejl, du begik og ikke nåede at rette, før det var for sent. Din kritiske indstilling i forhold til andres arbejde udmønter sig ofte også i en udpræget selvkritik i forhold til dit eget arbejde. Du har svært ved at flytte din opmærksomhed fra det, du burde have gjort eller kunne have gjort bedre. For du kan altid blive lidt bedre.
Så længe du har dit fokus på fejl og mangler i dit arbejde og alt det, du kunne eller burde have gjort, vil du have svært ved at tage rosen til dig. Fordi du oppe i dit hoved kan bilde dig selv ind, at det ikke er godt nok. Det er faktisk aldrig godt nok. Du er heller ikke god nok. Derfor er du heller ikke berettiget til den ros, som nogen lige har givet dig…!
Perfektionisme er en effektiv drivkraft til at nå ambitiøse mål, men det er en hård herre, der aldrig roser eller belønner, fordi perfektion i sagens natur er uopnåeligt.
De begavede & ros
Hvis din IQ er høj, og du befinder dig blandt de bedst begavede inden for dit felt – professionelt, sprogligt, musisk eller kropsligt/kinestetisk, kan du også have det ambivalent med at få ros. Mest af alt fordi du ikke synes, at det er noget særligt. Du har jo ikke anstrengt dig. Så rosen preller af som vand på en gås.
Du kan faktisk få det helt akavet med al den ros. Altså, hvis du nu virkelig havde anstrengt dig og ydet det optimale, så var det ok at få ros. Men du har jo bare gjort dit arbejde præcist, som du plejer…
Du har brugt dine evner og de gaver, som du har fået. Brugt din viden og erfaring. Brugt dit håndværk. Brugt dit hoved. Brugt din krop og dine færdigheder.
Som begavet ligger belønningen for et bestemt stykke arbejde ofte i arbejdet selv, i fordybelsen, i selve processen eller det at se et resultat. At du nyder at gøre det. At det giver mening, og du gør en forskel. For nogen.
Så ofte vil du hellere have, at de bare siger tak. At du kan mærke og se, at de værdsætter dit arbejde. At det ikke har været forgæves.
De særligt sensitive & ros
Hvis du er ekstra sensitiv, vil personlighedstesten vise, at du er mere påvirkelig; har mindre modstandskraft og tager længere tid om den personlige bearbejdning af modgang (og dagens indtryk i det hele taget) end de fleste.
Du har simpelthen mindre filter på i forhold til dine omgivelser og oplevelser, hvormed du tager meget mere ind – både positivt og negativt. På den ene side har du et inderligt behov for at blive bekræftet og bestyrket i, at du gør det godt, gør det rigtige, gør en forskel. På den anden side gør det bare så ondt at blive afvist eller få kritik. Fordi det går rent ind hos dig. Du er mere tilbøjelig til at tage ting personligt – uanset hvordan det var ment eller tænkt – og det gør dig mere sårbar og nærtagende.
Som særligt sensitiv kan du nemt gå hen at blive en pleaser, ham den super flinke, der vil gøre alt for alle eller hende den selvudslettende, der forsøger at opfylde alle andres behov og ønsker og altid sætter sig selv i sidste række. Bagsiden af medaljen er, at du kan blive konfliktsky, behagesyg og afhængig af ros og anerkendelse. Samtidig med at du slår knuder på dig selv for at undgå kritik, modgang, afslag og afvisninger. Det kan være hårdt for dig. Unødvendigt hårdt.
Impostor syndrome & ros
Hvis du er ramt af impostor-fænomenet kan du meget vel både være perfektionist, højt begavet og særligt sensitiv – kombineret med en lav eller svingende selvtillid. Det er altså en ret giftig cocktail. I hvert fald kan det være både hårdt og vanskelig at håndtere i praksis.
Fordi du har tårnhøje forventninger til dig selv, sætter overliggeren seriøst højt samtidig med at du undervurderer dig selv, er notorisk bange for at fejle, for ikke at kunne gentage en eventuel succes, fokuserer på det du ikke kan eller ikke ved. Så du er næsten konstant bange for, at det skal blive afsløret, at nogen gennemskuer dig. Du er ikke en svinder, men det er sådan du ofte føler dig. At du må have snydt eller gjort noget forkert, når du nu var så hurtigt færdig med opgaven eller du syntes, at den var for nem.
Så hvis nogen formaster sig til at rose dig, så må de enten være totalt naive eller ude på at opnå et eller andet. Rosen er jo fuldstændig ufortjent!
Så måske tænker du:
“Nej, kære kollega, veninde, ven, chef, kunde eller andre, det er ikke altid så fantastisk at få ros. Og undskyld mange gange, at jeg ikke duer til at tage imod den og tage den til mig… Jeg er stadig i gang med at øve mig!”
Hvis du ikke tør sige det højt til dem, kan du jo dele dette blogindlæg med dem.
Tak for din tid. 🙂
