Derfor bliver du ofte misforstået
I forlængelse af indlægget Belastende begavet: Derfor bliver du ofte misforstået (om situationer i skole og på job) kommer her et indlæg, som giver nogle andre og mere generelle grunde til, at du bliver misforstået.
Her er 4 grunde til, at du ofte bliver misforstået:
- Du sender på en anden frekvens og undervurderer betydningen af din IQ
- Du tror, andre er ligesom dig og ser ikke dine blinde vinkler
- Du tror, andre tænker ligesom dig – jf. Jungs typologier
- Du tror, I vil det samme og har samme værdier
1. Du undervurderer betydningen af din IQ
Som begavet bliver du ofte misforstået, fordi du undervurderer betydningen af din høje IQ. Så du tror, at det, der er indlysende og nemt for dig, da også er indlysende og nemt for alle andre. Men det er det altså ikke.
Hvis du ikke selv er bevidst om, at din IQ er højere end hos de fleste, så vil du komme til at tale hen over hovedet på dem. Uden hverken at vide eller ville det. Derfor kan du med fordel tage en IQ-test, så du får en faktabaseret selvindsigt på det punkt. Selve IQ-tallet siger ikke så meget, men det gør percentilen.
Når du er blandt de 10 % bedst begavede, er du hurtigere til at gennemskue problemstillinger og større kompleksitet, du kan have en bedre hukommelse, større ordforråd og/eller bedre logiske evner end 90 % af befolkningen. Det betyder, at du skal gøre dig mere umage med at kommunikere, så du bliver forstået i sammenhænge, hvor du er omgivet af andre, der ikke er på dit niveau.
Jeg har hørt flere eksempler på undervisere, der var supergode til at forklare ting for deres elever, fordi de var bevidste om, at eleverne skulle lære tingene. Til gengæld gik de skævt af deres kolleger, fordi de overvurderede deres kognitive evner og abstraktionsniveau. At I har taget den samme uddannelse, er ikke ensbetydende med, at I også har IQ på samme niveau.
Læs også: De 3 største fejl ubevidst begavede begår
2. Du ser ikke dine blinde vinkler
Vi har alle binde vinkler – eller skygger, som det bliver kaldt med en jungiansk term. Vores skyggesider er det modsatte af det, vi er bevidste om, at vi er gode til. Hvis du f.eks. er meget hensynsfuld over for andre, vil du ikke kunne se, at du faktisk kan være temmelig hensynsløs over for dig selv.
Samtidig vil du være tilbøjelig til at tro, at andre også er som dig. At andre er lige så hensynsfulde. I hvert fald indtil du finder ud af, de ikke er.
Projektioner er en måde at få øje på sine skyggesider – man ser dem ganske enkelt hos andre. Så du har måske nemt ved at blive forarget over, hvor hensynsløse og egoistiske andre kan være. Især egoistisk kan være absolut forbudt i din verden – og så ligger den i skyggen og tiltrækker egoistiske mennesker. Ikke fordi du skal pege fingre ad dem. Men fordi du faktisk kan have brug for at lære at være bare lidt mere egoistisk i nogle sammenhænge.
Når du har ubevidste skyggesider, har du ekstra stor risiko for at blive misforstået. Og sandsynligvis også udnyttet af dem, der har nemt ved at være egoistiske og tage hensyn til sig selv. Du tager hensyn, fordi det er sådan du er. Hvorefter du forventer eller forgæves håber på, at de tager tilsvarende hensyn til dig. Men de andre synes da bare, det er helt på sin plads, mens de ikke kan se, hvorfor de skulle tage mere hensyn til dig. Så dine hensyn bliver taget for givet.
Læs også: Sensitiv, hensynsfuld perfektionist: Føler du dig udnyttet eller ikke værdsat?
3. Du tror, andre tænker som dig
Den tredje grund til, at du bliver misforstået, er, at I ikke tænker på samme måde – og derfor kommunikerer forskelligt. Her handler det om Jungs typologier – intuitive contra sansetyper og tænketyper contra føletyper.
Begavede intuitive springer fra A til Z uden mellemregninger og bliver misforstået, fordi andre ganske enkelt ikke kan følge med. De andre har brug for at forstå K, diskutere F og mener måske kun, man skal frem til M. Du bliver misforstået eller slet ikke forstået, fordi de ikke tænker som dig. Du tænker mere overordnet og abstrakt, end de gør. Du fornemmer sammenhænge, du ikke altid kan forklare.
Begavede sansetyper føler en stor nødvendighed af grundigt at gøre rede for alle delprocesser og dermed hele alfabetet fra A til Z. Det kan de andre slet ikke rumme, eller de mister overblikket over, hvor du egentlig vil hen. Du tænker mere konkret og praktisk, end de gør. Du ser nogle detaljer og data, du er nødt til at forklare.
Som begavet tænketype vil du tænke logisk, rationelt, analytisk og forholde dig til objektive kriterier og elementer.
Som begavet føletype vil du vægte værdier, principper, sympatier og have subjektive bevæggrunde for beslutninger.
Tænketyper og føletyper vil nemt misforstå hinanden, fordi de selv synes, at de har den helt rigtige måde at tænke og træffe beslutninger.
Læs evt. også: Begavet tænketype, sensitiv og uden grænser
4. Du tror, andre har samme værdier
Den fjerde grund til, at du som begavet ofte bliver misforstået, er selve din kommunikationsstil. Begavede har det med at kommunikere åbent, direkte og ærligt om tingene. Så hvis der er en elefant i rummet, eller kejseren ikke har noget tøj på, så er der næsten altid en begavet, der kommer til at sige det højt.
De begavede har også en overudviklet retfærdighedssans, så de synes som regel, at principper, love og regler skal gælde lige for alle. Hvis det ikke sker, kan de gå helt i baglås eller begynde at diskutere. Nogle både nidkært og utrætteligt. Fordi uretfærdighed slet ikke giver mening. Retfærdighed er en grundlæggende værdi, der ikke kan fraviges eller slækkes på.
Du kan også blive misforstået, fordi de andre tror, du er som dem. At du selvfølgelig har en agenda og plejer dine egne interesser. Ligesom dem. Når det ikke er tilfældet, misforstår de dig.
Samtidig kan du som begavet have et nærmest ekstremt behov for at forstå og kunne forklare alting. Som i absolut alting. Derfor har begavede børn ekstra svært ved at acceptere beskeder uden begrundelser. Fordi far eller mor siger det, er hverken grund eller forklaring.
På samme måde kan begavede have ualmindeligt svært ved at acceptere ledelsens ulogiske, ubegrundede beslutninger på arbejdspladserne. Og så bliver de tilsyneladende ikke trætte af at stille spørgsmål eller søge efter en forklaring, der kan give mening.
Læs også:
