• Har du tit følt dig dum – både i skolen og senere i livet?
• Var det nogle gange svært at forstå, hvad læreren sagde?
• Har du fået blandede eller dårlige karakterer?
• Var der opgaver, der var lettere for dig, når du selv fik lov at arbejde med dem?
• Er der nogen, der har sagt til dig, at du er kvik, intelligent, eller at der sidder et godt hoved på dig?

Så kan du sagtens være begavet uden at vide det.

Typiske kendetegn for begavede

Det er langt fra alle begavede, der også er bogligt stærke og klarer sig godt i skolen. Tværtimod er der en del af de 10 % bedst begavede, som har haft dårlige oplevelser i skoletiden – og ligefrem har følt sig dumme.

Her er nogle af de typiske kendetegn for begavede børn og unge:

• Er nysgerrige og videbegærlige – vel at mærke inden for deres interesseområder
• Stiller mange og til tider mærkelige spørgsmål til ALT
• Kommer hurtigt til at kede sig
• Forfalder tit til dagdrømme eller tænker på noget helt andet
• Har det anstrengt med gruppearbejde – især når de ikke selv kan vælge
• Virker anderledes og har andre interesser end deres jævnaldrende
• Har en veludviklet retfærdighedssans og kan insistere på, at ALLE skal følge reglerne
• Kan være hudløst ærlige og måske glemme at pakke tingene ind
• Søger forklaringer og kan have et overdrevent behov for at forstå HVORFOR
• Andre kan have svært ved at forstå og følge dem, så de skal gentage sig selv
• Springer direkte til resultatet eller konklusionen uden mellemregninger

Desuden er der også følgende – og ofte oversete træk – hos voksne begavede:

• Stiller meget høje krav til sig selv – og til andre
• Synes tit, at møder er langtrukne og går i tomgang
• Kan blive opslugt af opgaverne og glemme alt omkring sig
• Spiller ikke spillet – ingen bulshit, brown-nosing, blaming og politiske agendaer
• Er utålmodige og vil fixe problemerne – NU!
• Kommer nemt til at kede sig og løber hurtigt tør for udfordringer
• Kan opnå imponerende resultater, men synes ikke selv, at det er noget særligt
• Er i øjenhøjde med alle – både den øverste direktør og dem “på gulvet”
• Forventer, at de bliver forfremmet og belønnet for deres beviste, gode resultater
• Kan virke anderledes og have svært ved at passe ind

Tjek selv om du er Belastende begavet

Hvad viser intelligenstesten?

Nedenstående er et eksempel på, hvad intelligenstesten, PTL, kan vise for en person, der ligger blandt de øverste 3% i befolkningen. (Anonymt og med tilladelse fra personen.)

Eksempel på PTL intelligenstest for en velbegavet

Når jeg vælger dette eksempel, er det fordi den viser to typiske ting:

1. Høj indlæringsevne – 84 sammenlignet med normgruppen af ledere og funktionærer, som scorer omkring 50
2. Laveste score på logisk opfattelse – så personen har relativt sværere ved at forstå og måske ligefrem misforstår en opgave (her under testens tidspres)

Så på den ene side har personen nemt ved at lære og sætte sig ind i nyt stof, på den anden side er der en risiko for misforståelser – at personen lynhurtigt og logisk tænker sig frem til et resultat, men har misforstået opgaven og er kommet ud ad en forkert tangent.

I skolen viser det sig tit hos elever, der kan have svært ved at koncentrere sig om den mundtlige undervisning (uanset niveauet for IQ’en).

Kropslig-kinæstetisk begavelse

Ofte viser det sig i evalueringen af de 7 intelligenser, som jeg altid supplerer med, at de personer, der scorer lavt på logisk opfattelse, som regel scorer højt på kropslig-kinæstetisk intelligens.

I praksis betyder det, at de lærer med kroppen – de skal bruge deres hænder og sanser til at forstå ting. Lærere, der bevidst arbejder med forskellige læringsstile, ved, at de elever med fordel kan forme bogstaverne i trylledej eller lære tallene ved at hoppe i hinkerude, regne med bolde og legoklodser som samtidig stimulerer det visuelt-rummelige.

De begavede af dem kan kompensere med andre kognitive evner – i eksemplet her med de sproglige og matematiske – men de vil med stor sandsynlighed lære mest ved selv at få lov at arbejde med tingene og prøve sig frem. I matematik kan de eksempelvis have svært ved at forstå lærerens forklaringer, men hvis de får resultatet for en opgave, kan de selv finde en metode til at komme frem til det resultat.

Ude på arbejdspladserne har vi de medarbejdere, der har brug for at prøve sig frem. Trial and error – at prøve og lære af sine fejl. De kan have svært ved at forstå instruktioner – både de mundtlige og de skriftlige manualer, mens de kan være lynhurtige til at lære et nyt IT-system, fordi de bare kaster sig ud i det og finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. De lærer med kroppen og får indarbejdet rutiner, som de så kan gentage så tit og hurtigt, det skal være.

For et par generationer siden var det helt normalt, at de kom i lære og blev dygtige til et håndværk – endda meget dygtige. Men i takt med at de længerevarende uddannelser er steget i status og efterspørges hos arbejdsgiverne, er der flere af de kropsligt-kinæstetisk begavede, som kæmper sig vej igennem uddannelsessystemet med blandede resultater – og en oplevelse af at være dumme!

Læsevanskeligheder trods høj IQ

En del af de begavede er langsomme læsere, trods deres skarpe hjernes ellers høje tempo. For nogle af dem hænger det sammen med en uopdaget ordblindhed, som de har været i stand til at kompensere for med deres høje IQ og øvrige kognitive evner. Ordblindheden og intelligensen synes gensidigt at ophæve, skjule og udligne hinanden. Derfor opdager lærerne ikke ordblindheden – og heller ikke den høje IQ.

Det går desværre tit ud over personens selvtillid. Og de kan føle sig både dumme og dårlige i skolen.

For andre er det, som om hjernen kører samtidigt ad to parallelle spor, hvor det ene spor beskæftiger sig med det, der skal læses, mens det andet spor konstant associerer, får ideer, udtænker nye teorier, inspireres og kæder det læste sammen med noget andet. Meget ofte kommer tankerne ud ad en tangent, så koncentrationen går fløjten allerede efter en halv side eller få linjer.

Endelig kan de have motoriske udfordringer og samsynsproblemer.

De kan naturligt nok have svært ved at gennemføre en videregående uddannelse, hvor hovedvægten lægges på tilegnelse af boglig viden, så de ofte er underuddannede i forhold til deres høje IQ og potentiale.

Læs også:

• Belastende begavet – Det må være mig, der er dum!
• Er du begavet uden at vide det?