– om at være særligt sensitiv og særligt hensynsfuld både på jobbet og derhjemme

I løbet af de snart 4 år, jeg har arbejdet professionelt med at udvikle potentialet hos de 10% bedst begavede har jeg møde SÅ mange, der også er særligt sensitive og overdrevent hensynsfulde. Det er nærmere reglen end undtagelsen. (Undtagelsen kan være en Aspergers-diagnose, hvor personen har problemer med at se og handle ud fra andres behov.) Mens det ikke er alle sensitive, der også er begavede, synes der at være en klar sammenhæng den anden vej rundt: Næsten alle velbegavede (øverste 3-10%) og højt begavede (øverste 2%) er også særligt sensitive – og rigtigt mange af dem er også ekstremt hensynsfulde.

I personlighedstesten viser det sig som:

• Lav score på mental modstandskraft – personen synes at mangle et filter og tager næsten alt ind, især kritik, modgang og afvisninger for ikke at nævne ekstra kraftig reaktion på drillerier, mobning og svigt
• Lav score på personlig bearbejdning – personen reflekterer meget over stort set alt og har brug for ekstra tid til at bearbejde de negative indtryk, da de nemt påvirker både humøret og optimismen i negativ retning
• Evt. høj score på empati – personen har antennerne helt ude og fornemmer straks, hvis andres humør ændres eller stemningen i rummet bliver dårligere

Og så kombineres det med:

• Høj score på hentyntagen – personen synes at leve efter devisen “gør mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig” og bliver derfor meget hensynsfulde over for kolleger, familie og venner, dels for at undgå nogle af de negative input, de ikke har filter imod at tage personligt, dels i håbet om, at andre kan lide dem og sætter pris på det, de gør

Derfor bliver de sensitive og hensynsfulde ofte vellidte kolleger, venner og familiemedlemmer, fordi de bidrager så aktivt til at andre har det godt og at stemningen er god, fordi de hjælper og støtter alle omkring dem.

Men det er ikke ensbetydende med, at de har uendelig ressourcer og kan overkomme alt. Prisen for at være hjælpsom, forstående og vellidt er ofte meget høj. De kan nemlig have ualmindeligt svært ved at sige nej – undtagen til sig selv!

Særligt sensitiv og særligt hensynfuld på jobbet

Når du er særligt sensitiv, kan du være rigtigt god til at forudse, hvad andre har brug for. Derfor er der mange sensitive, som får jobs i fag, hvor de hjælper andre, passer, plejer, helbreder, støtter og servicerer. De vælger som regel at arbejde med mennesker. Det være sig i sundhedssektoren, børneinstitutioner, servicesektoren – og/eller som mellemleder.

På den ene side er det jo fantastisk, for de er som regel rigtigt gode til deres job, og det nyder både deres chef, kolleger, medarbejdere, kunder, klienter, patienter, borgerne og børnene godt af.

På den anden side er det temmelig skidt, fordi der er en stor indbygget risiko for, at de slider sig selv op, får stress og brænder ud. Altså når de i alt for lang tid har arbejdet inden for det samme område uden at få afveksling og passende udfordringer, arbejdspresset er for stort, der sker for mange forandringer i organisationen, som de ikke har indflydelse på, eller helt generelt hvis de ikke evner – eller lærer – at sige nej og sørger for at få pauser og ladet deres batterier op. Især hvis deres arbejdsindsats ikke bliver påskønnet, fordi ros, taknemmelighed og anerkendelse ofte er netop det brændstof, der gør, at de kan tage en tørn mere.

Særligt sensitive er også tit særligt sårbare og det bliver ekstra kritisk, hvis de samtidig er hovedforsøgeren i familien eller eneforsørger, fordi de så er nødt til at beholde jobbet og skaffe mad på bordet. Så kan de få ekstra svært ved at sige fra og kan være tilbøjelige til at blive i et job, der slider på dem eller de ikke trives i, indtil de bliver sygemeldte eller måske sagt op.

Men pligtfølelsen, samvittigheden og ansvaret for andre kan få dem til at overvinde sig selv og problemerne på jobbet, og som regel er det kun i en periode. De overlever. Det går trods alt.

Særligt sensitiv og særligt hensynsfuld på hjemmefronten

Nu tænker du måske, at det mest er kvinder, der er særligt sensitive og særligt hensynsfulde på hjemmefronten, og statistisk set kan det godt være rigtigt, fordi de klassiske kønsroller har givet kvinderne hovedansvaret i hjemmet og mændene hovedansvaret for at forsørge familien, altså præstere og gøre karriere på arbejdsmarkedet. Men jeg har efterhånden mødt en del mænd, der er særligt sensitive og bærer en kæmpe byrde på hjemmefronten, ligesom jeg har mødt kvinder der er hoved- eller eneforsørger og derfor bærer hovedansvaret for økonomien.

Uanset kønnet så vil den særligt sensitive og ekstra hensynsfulde sørge for, at partneren har det godt og er tilfreds det meste af tiden. Den sensitive vil vise empati og forståelse, lytte, spørge ind, sparre fagligt og personligt, blive revet med i diskussioner og skænderier, mægle, glatte ud, undskylde, trøste og meget ofte give sig efter devisen “du får ret og jeg får fred”. Fordi netop freden på hjemmefronten er så utrolig vigtig for den sensitive: Det er derhjemme, der skal lades op og samles kræfter til en ny dag på jobbet.

Det er også tit den sensitive, der påtager sig hovedansvaret i forhold til børnene, men ikke nødvendigvis organiseringen af hente-bringe-logistikken, da det som regel bliver varetaget af den med bedst sans for struktur. Den sensitive vil typisk hjælpe med lektier (på en nænsom og tålmodig måde), hygge om, snakke med og lytte til, opmuntre, trøste og på andre måder forsøge at støtte barnet/børnene og dermed sørge for trivsel og tilfredshed.

Sådan kan det stå på i mange år uden problemer, og uden at nogen af parterne overhovedet bemærker, at det er blevet rollefordelingen. Alt i hjemmet foregår roligt og gnidningsfrit.

Men det er noget helt andet, hvis der ikke er ro på hjemmefronten. De særligt sensitive mistrives, hvis stemningen i hjemmet er anspændt eller dårlig. Skænderier og konflikter er gift for deres system.

Overlevelsesstrategien er enkel: De trækker sig. De trækker sig ud af fællesskabet. De trækker sig ind i sig selv. De holder deres følelser og frustrationer for sig selv.

Medmindre de eksploderer eller bryder sammen. Til sidst.

Det siger sig selv, at det er ekstremt hårdt at være særligt sensitiv og særligt hensynsfuld, hvis der både er problemer på jobbet og på hjemmefronten. For så er de på overarbejde 24/7 og har ikke mulighed for at lade op nogen af stederne. Faktisk kan det nogle gange være så slemt derhjemme, at det kan være en lettelse at komme på arbejde, fordi problemer der som regel er mere konkrete og håndgribelige, rammerne og forventningerne er mere klare, og der kan handles, gøres noget for at løse de praktiske problemer.

Derfor spørger jeg dig nu:

Hvornår tager du hensyn til dig selv og dine egne behov?
Hvornår holder du pauser i løbet af arbejdsdagen?
Hvornår passer du på dig selv og dit helbred?
Hvornår gør du noget godt for dig selv?