+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

– om skyggesider & personlig udvikling

En væsentlig del af at arbejde med din personlige udvikling er, at du bliver mere bevidst om forskellige sider af din personlighed. Det gælder både de sider, som du er bevidst om – dit bevidste selvbillede – som kan identificeres og synliggøres med en personlighedstest. Testen vil sikkert bekræfte det, du allerede ved om dig selv, uanset om det er en del af dit ydre selv eller det indre selv, som du ikke viser eller måske kun viser de allernærmeste. Det gælder også de sider, som du ikke er bevidst om – dit ubevidste selvbillede – som andre kan se, men som du ikke selv kan/vil/tør se, også kaldet skyggesider (jf. G.C. Jungs teorier). Jeg har forsøgt at illustrere det med denne model:

Selvudviklingens kompas

Målet med udviklingsprocessen er, at dit indre og ydre selv kommer til at stemme bedre overens, så du bliver mere autentisk og kommer til at hvile mere i dig selv. En del af processen er derfor bevidstgørelsen af dine skyggesider – at du kan acceptere og rumme disse sider af dig selv i stedet for at gøre modstand imod dem og bruge en masse energi på at skjule dem for andre. Målet er ikke, at du skal blive perfekt og fejlfri, men at du bliver mere hel og får et langt mere afbalanceret forhold til alle dine mange sider og personlighedstræk, så du kan bruge dem konstruktivt og dermed bringe dit potentiale i spil.

Lad mig dele et eksempel fra min egen skyggeskuffe: Naiv og fantasifuld

En meget stærk side af min personlighed og mit bevidste selvbillede har været fornuft. Jeg har set mig selv som seriøs, velovervejet, realistisk, forstående, faktuel og ansvarlig. Næsten lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg søgt efter logiske forklaringer, måder at forklare, hvorfor andre mennesker gjorde og sagde, som de gjorde. Jeg har haft en enorm trang til at kunne forstå alt. Forstå og forklare. Fornuftigt og sagligt.

Når jeg skriver det, kan jeg godt selv høre, hvordan det lyder: Kedeligt! Tørt og kedeligt. Og sådan går det, når man bliver overidentificeret med en side af sin personlighed.

Når du er alt for fornuftig og dermed alt for meget af det gode, så bliver du tør, kedelig, jordbunden, fantasiforladt, snusfornuftig og som barn kommer du nemt til at virke gammelklog. Du kan også kamme over og blive påståelig, bedrevidende, selvretfærdig, pedantisk, forudindtaget og få hang til pessimistiske, paranoide konspirationsteorier eller komme til at bære nag baseret på “ubestridelige fakta”. Du kan virke arrogant, lukket, hård og kold. Den overdrevne fornuft bliver en skyggeside hos dig, som du ikke selv kan få øje på, men som springer i øjnene hos dem, der hælder mere til det modsatte af fornuft, nemlig de mere naive og fantasifulde mennesker.

Hvis du derimod var lidt mere naiv og fantasifuld – på den gode måde – ville du kunne lave sjov, pjatte, være mere optimistisk, fabulerende og have en let og legende tilgang til livet. Lyder det ikke dejligt? Måske kunne du også blive fri for altid at skulle tage ansvaret for alting. Slippe for altid at skulle forklare, argumentere, analysere og forstå alt. Slippe for altid at være så pisse fornuftig. Måske kunne du får lov at være lidt letsindig og lalleglad? Bare lidt.

Problemet er bare, at når man bliver overidentifiseret med en side eller kvalitet som f.eks. fornuft, så bliver det svært at se det positive i det modsatte. Du bliver provokeret af, at nogen – efter din mening – er alt for naive og fantasifulde. Du synes faktisk, at det er ret irriterende, når de har deres helt egen version af virkeligheden, pynter på historien her og der, glemmer fakta, ikke kan dokumentere deres postulater eller argumentere sagligt for deres synspunkter eller ligefrem benægter noget, der er sket eller drager ulogiske konklusioner, der ikke er belæg for. Fordi at det er sådan de ville ønske, at det var i virkeligheden. For dig virker det flyvsk, luftigt, alt for naivt og godtroende eller ligefrem løgnagtigt og utroværdigt. Du trigger i den grad på det og har behov for at fortælle andre om, hvor helt igennem håbløs og useriøs personen er. For sådan er du i hvert fald ikke!

Når nogen kan provokere dig eller du bliver ophidset over noget de siger, gør eller er, så har du fundet en skyggeside hos dig selv. Tillykke! Nu er du klar til at lære mere om dig selv og komme videre med din personlige udvikling.

Som RelationsCoach følger jeg en tre-trins-proces til at integrere skyggesiderne:

  1. Indentifikation – hvad er det du trigger mest på og som ville være virkelig slemt, hvis andre sagde eller vidste om dig, at du er?
  2. Erkendelse – hvornår/i hvilke situationer/sammen med hvem kan du være det/din skyggeside?
  3. Accept – hvad har det positivt givet dig at kunne være det/din skyggeside = gaver, som du kan tage imod, når du accepterer den side af din personlighed

Eller jeg bruger en gulvøvelse, hvor du fysisk får mulighed for at mærke/opleve, hvordan det er at være henholdvist det ene og det andet. Den bruger jeg også altid på mine workshops, og den virker især godt hos de af mine kunder, der normalt er meget oppe i deres hoved – som forsøger at tænke sig ud af alt.

I dag brugte jeg selv gulvøvelsen til at mærke, hvordan det var at være naiv. Til min egen overraskelse føltes det enormt befriende: Sjovt, let, legende og dejligt at være fri for ansvar. Jeg var fuldt bevidst om, at jeg nu var mere fantasifuld og det var helt ok at være i min egen virkelighed. At det er noget, jeg kan vælge at være, ligesom jeg til enhver tid kan vælge igen at være fornuftig.

I den forbindelse slog det mig, hvorfor jeg altid har nydt at læse digte: De behøver ikke at være fornuftige! Det bedste eksempel er Morten Søndergaards digtsamling Bier dør sovende. For selvfølgelig gør bier ikke det – i virkeligheden, altså i den fornuftige naturvidenskabelige, beviselige virkelighed. Men i fantasien og det sproglige univers digtenes ord kan skabe, er det helt naturligt, at bier dør sovende. Og det kilder så forunderligt i min hjerne, når jeg læser den slags digte. 🙂