Forældres bekymringer for deres børns vej i livet stopper desværre ikke bare, fordi barnet bliver konfirmeret og går ind i de voksnes rækker. Tværtimod. ”Små børn – små problemer, store børn – store problemer” som min egen mor plejede at sige. Som mor til en – snart to – teenagere er der rigeligt, jeg kunne bekymre mig om:
- Har han for meget fravær på gymnasiet?
- Får han taget sig sammen til at være mere aktiv i timerne?
- Får han lavet sine lektier – til tiden?
- Trives han socialt, eller føler han sig anderledes og ensom?
- Er det rigtigt, at han (ligesom jeg selv følte, at jeg gjorde) spilder sin tid på gymnasiet?
- Lærer de det, de får mest brug for at kunne i fremtiden?
- Kan han gennemføre sit studium?
- Hvad vil han efter gymnasiet?
- Kan han komme til at arbejde med det, som han brænder for?
Går du og gør dig tilsvarende bekymringer for din søn? Eller har du de her tanker i forhold til din datter:
- Hvorfor stiller hun så forfærdeligt høje krav til sig selv?
- Hvorfor kan hun ikke selv se, hvor dygtig hun er?
- Hvorfor går hun mere op i at have/få en kæreste, end i at få en god studentereksamen?
- Hvorfor vil hun ikke tale med mig, når hun kommer hjem fra skole og er i dårligt humør?
- Jeg synes aldrig, at hun har besøg af sine veninder mere – mistrives hun socialt?
- Hun spiser ikke ret meget – mon hun har en spiseforstyrrelse?
Turbulent tid
Teenagetiden er en turbulent periode, hvor der sker så ufatteligt mange forandringer indeni: I kroppen, deres tanker og især deres mange skiftende og modsatrettede følelser. Det er voldsomt. De burde fredes i klasse A og få lov til at lukke sig inde på deres værelser, indtil det er drevet over. Men i stedet skal de forholde sig til alle mulige svære valg og store spørgsmål:
- Hvilken uddannelse vil jeg have?
- Hvad vil jeg arbejde med, når jeg bliver voksen?
- Er der nogensinde en, der kan lide mig nok til at være kærester med mig?
- Er jeg god nok? Klog nok? For tyk? For grim? For…?
- Hvad er meningen med mit liv?
- Hvad skal jeg overhovedet her?
Oveni købet lige netop i en periode, hvor de skal re-orientere sig i forhold til deres forældre, så dem kan de ikke spørge til råds.
Hvem har de så?
Højtbegavede unges særlige udfordringer
Læg så der til, at dit barn er ualmindeligt godt begavet. Så tumler det højst sandsynligt også med:
- Frygt for at fejle pga. overdreven perfektionisme
- Frygt for at virke dum, fordi de andre ikke forstår ham/hende
- Frygt for at blive stemplet som nørd
- Ensomhed, fordi der er så (utroligt) få, han/hun virkelig svinger med, og som forstår ham/hende
- Komplekser af alle mulige slags, fordi han/hun sammenligner sig med de ”normale” og føler sig helt forkert!
Prøv at dele dette link med din teenager/dit voksne barn: Test for unge
Dropper ud af studiet – igen!
Selv når dit barn har passeret de 20 år og er flyttet hjemmefra fortsætter dine bekymringer:
- Kan han/hun nu klare sig selv – ikke mindst økonomisk?
- Hvordan går det på studiet?
- Er der arbejde til ham/hende bagefter?
- Trives han/hun?
Nogle af de begavede unge giver deres forældre ekstra bekymringer og grå hår i hovedet, fordi de – mere end én gang – dropper ud af studiet og/eller skifter studieretning:
- Får han/hun nogensinde gennemført en uddannelse?
- Får han/hun brugt sine evner? Sit potentiale?
Bekymringerne vil tilsyneladende ingen ende tage.
Håb forude
Nogle gange har de skønne unge mennesker bare brug for at tale med en voksen, som forstår, stiller spørgsmål, lytter, kan sparre med dem, være coach og mentor for dem.
Du kan læse mere her og sende linket til det unge menneske: Begavede unge
De vil nemlig gerne klare sig selv, men nogle gange skal de have et lille puf eller støttes økonomisk af deres bekymrede og omsorgsfulde forældre.
