Høj IQ handler ikke kun om Mensa

Efter at have arbejdet professionelt med udvikling af potentialet hos de 10 % bedst begavede siden februar 2012, kan jeg sige, at det kun meget sjældent handler om at kunne blive medlem af Mensa. Det sker vel et par gange om året, at jeg møder nogen, der scorer så højt i intelligenstesten, at de med stor sandsynlighed kan opnå medlemskab og få glæde af at møde ligesindede der.

Langt de fleste af de 55-65 personer, der konsulterer mig hvert år, vil ikke kunne blive medlem, fordi størstedelen ligger mellem de 3-10 % bedst begavede og en del er særligt sensitive uden at kende deres IQ – de er også i min målgruppe.

Fælles for dem er, at de:

• Tænker alt for meget over alting – og derfor har vanskeligt ved at føle, beslutte og handle
• Hurtigere når frem til løsningen, men har svært ved at kommunikere den, så andre forstår dem
• Har en overudviklet retfærdighedssans, som volder dem kvaler på jobbet
• Ofte hænger fast i fortiden og har svært ved at komme videre – især de sensitive af dem
• Føler sig – og faktuelt er – anderledes, så de ikke rigtigt passer ind.

Og her hjælper det hverken at blive medlem af Mensa eller at forsøge at være og gøre lige som kollegerne.

Det er også sjældent, at det hjælper at gå til en psykolog eller coach, fordi de begavede som regel kan regne ud, hvad de forventes at sige, mens de råd, der virker for den brede midtergruppe, ikke nødvendigvis fungerer for de begavede.

Hvad kendetegner de begavede voksne?

Ifølge deres egne svar i selv-evalueringen, er de hyppigste kendetegn følgende:

1. Stiller meget høje krav til sig selv, fordi de jo ved, hvad de kan præstere, hvis de virkelig vil – 93,5 %
2. Synes tit, at møder bliver for langtrukne eller går i tomgang – 92,8 %
3. Kan blive helt opslugt og glemme alt omkring sig, når de først går i gang med noget, de synes er spændende – 91,2 %
4. Synes, at det er sjovt at blive udfordret intellektuelt – på jobbet og i fritiden – 87,9 %
5. Oplever tit at skulle gentage sig selv eller forklare tingene på flere måder – 84,7 %
6. Oplever at de er anderledes end de fleste – 84,5 %
7. Springer lynhurtigt til konklusionen, løsningen eller resultatet – 83,3 %
8. Kommer nemt til at  kedes sig, når de taler med andre eller lytter til en underviser, fordi de allerede ved, hvad de vil sige, eller det bare går for langsomt – 81,8 %

Begavede stiller høje krav – og har tit impostor-følelser

At de stiller meget høje krav til sig selv bliver ofte forvekslet med perfektionisme. I virkeligheden kan det være Impostor-fænomenet, som er en slags mindreværdskompleks, der især rammer de mest begavede.

Fordi de ikke oplever at have anstrengt sig. Eller fordi de tænker, at de nok har snydt eller misforstået noget, når opgaven var så nem eller hurtigt overstået.

Og så sammenligner de sig med kollegerne, som virker meget mere selvsikre, kompetente, erfarne, dygtige – og intelligente.

Ligesom de har tendens til at fokusere på det, de gjorde forkert eller ikke lykkes med, mens de ikke ser det, de gjorde rigtigt og havde succes med. Og slet ikke kan tage imod ros og anerkendelse for deres indsats. Det var jo ikke noget særligt.

Prøv selv Impostor-testen

Læs også:
Derfor rammer impostor syndromet især de introverte og mest begavede
10 tegn på, at du er ramt af impostor-fænomenet

Begavede keder sig, fordi det går for langsomt

Rigtigt mange begavede oplever, at møder går alt for langsomt eller går i tomgang, fordi kollegerne bliver ved med at diskutere noget, de selv har fundet konklusionen eller løsningen på for længst.

Det svarer til, at de begavede springer direkte fra A til Z – uden mellemregninger. Imens kollegerne har brug for først at forholde sig til F, snakke om K, nå til enighed om M, vende mulighederne for P og diskutere risikoen for T, inden de måske når frem til Z. Så en halv time senere, nogle dage senere, indtil flere møder senere, er der en anden, der endelig erklærer, at løsningen er Z! Forskellen er, at de har formuleret det på en lidt anden måde, og de andre kolleger nu er med på det.

Hvilket både kan være enormt kedsommeligt og vildt frustrerende for de begavede at opleve – igen og igen! Både til møder, på kurser og i almindelige samtaler.

Prøv også Boreout-testen

Læs også:
Belastende begavet – fri os for lange møder!
Derfor rammer boreout især de begavede

Hvad kendetegner begavede unge?

Ifølge deres egne svar i selv-evalueringen, er de hyppigste kendetegn følgende:

1. Tager ofte sig selv i at dagdrømme eller beskæftige sig med noget helt andet end at høre efter, fordi de keder sig – 89,1 %
2. Har det anstrengt med gruppearbejde – især når de ikke selv har valgt, hvem de vil arbejde sammen med – 85,8 %
3. Oplever at være anderledes og/eller have andre interesse end de fleste jævnaldrende – 85 %
4. Oplever tit at skulle gentage sig selv eller forklare tingene på flere måder – 83,4 %
5. Springer lynhurtigt til konklusionen, løsningen eller resultatet – 78,7 %
6. Har (haft) svært ved at vælge studieretning, fordi de er gode til eller interesserer sig for flere forskellige fagområder – 78,5 %
7. Synes tit, at undervisningen går for langsomt – at læreren taler alt for længe om det samme – 78,4 %
8. Synes, at visse opgaver virker for lette at løse – 78 %
   Bliver ofte utålmodige eller rastløse sammen med jævnaldrende – 78 %
9. Har en oplevelse af, at deres humor er skæv og anderledes – 77,2 %

Grundlæggende bliver de begavede unge udfordret på det forkerte, når de går i skole:

• De keder sig, fordi undervisningen går for langsomt – og tager udgangspunkt i den brede midtergruppe
• De savner faglige udfordringer, mens de kæmper for at overleve diverse former for obligatorisk gruppearbejde
• De savner ligesindende, men føler sig anderledes og har svært ved at passe ind.

Læs også:
Belastende begavet; ung og anderledes
Fri os for gruppearbejde!
Mobning, kedsomhed og ensomhed er hverdagen for begavede børn og unge

Hvad er det med den retfærdighedssans?

Uanset om det er et højtbegavet barn, en højtbegavet ung eller voksen, så har de den her veludviklede eller overudviklede retfærdighedssans, som gør, at de virkelig får raget sig staver i livet og bliver rodet ind i alle tænkelige konflikter!

Retfærdighedssansen kan tage mangfoldige former for de begavede:

• De kan blive regelryttere og politibetjente – fordi regler er til at for følges!
• De kan være forsvarere af minoriteter, kolleger og andre, der bliver behandlet uretfærdigt
• De kan have en ekstremt høj standard for kvalitet, etik, moral og generel ordentlighed
• De kan blive whistle-blowers, sandhedselskere og forkæmpere for alle hånde mærkesager
• De kan være ene mand eller kvinde mod giganterne – og nogle gange vinde mod alle odds!
  Go for it, Margrethe Vestager!

Hvilket samtidig betyder, at de kan opleves som stivstikkere, ordensfascister og perfektionistiske kontrollanter.

De kan blive opfattet som stædige, rigide, ufleksible, urimelige, hårde, kantede og alt for meget.

Og de kan desværre alt for ofte blive misforstået, underkendt, mobbet, bagtalt, udstødt af fællesskabet og på andre måder klandret for ikke at følge strømmen og glide ubemærket i et med flertallet.

Men pointen – som de færreste fanger eller fatter – er, at de ALTID SIGTER HØJT OG VIL DET FÆLLES BEDSTE.

Og det er også hovedårsagen til, at jeg elsker mit arbejde – med dem! 🙂

P.S. Det har også inspireret mig til at skrive romanerne om Martin: “Fra et hjørne af Martin” og “Omkring Martin”
Her kan du læse om andre som dig. Uden et ord om IQ eller Mensa.