Impostor syndrome – er du bange for at skuffe?

• Kommer du tit til at fokusere på den lille fejl, du helst ville have undgået, i stedet for at se alt det udenom, der faktisk lykkedes for dig?
• Er du bange for, at andre bliver skuffede over dine præstationer?
• Er du bange for ikke at kunne leve op til dine egne – tårnhøje – forventninger?
• Har du altid en oplevelse af, at du kunne have gjort det bedre, hvis du havde anstrengt dig lidt mere eller havde været bare lidt mere flittig?
• Preller andres ros og anerkendelse af på dig, fordi du ikke synes, at det passer, det de siger?
• Tænker du ofte, at du burde have opnået mere i livet og din karriere, end du har nu?
• Føler du, at der må være et eller andet galt med dig, når du nu ikke er glad og tilfreds med dine resultater?
• Undrer det dig, at du stadigvæk ikke har bedre selvtillid, end du har?

Det er bare nogle af de tanker, som personer, der er ramt impostor syndrome eller impostor-fænomenet kan gå og plage sig selv med. For de ved godt, at andre ikke vil give dem ret og ikke vil kunne forstå, hvorfor de tænker sådan. For andre ligner de en succes og er dygtige til alt, hvad de rører. Men indeni føler de sig utilstrækkelige, forkerte og er næsten altid bange for at fejle, skuffe eller falde igennem. De er bange for at blive afsløret eller sikre på, at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen gennemskuer dem. For de føler, at de “faker”, at de snyder andre, at de bare er gode til at huske, men at de i virkeligheden ikke kan eller ved noget.

Jo længere tid, der går, desto større bliver afstanden mellem den ydre – dygtige og succesfulde – person andre opfatter dem som, og den utilstrækkelige og forkerte person, de inderst inde føler, at de er.

Kender du det?

 

Hvorfor har jeg ikke mere selvtillid?

Det er faktisk en tanke, mange med impostor syndromet har – hele tiden, tit eller bare af og til. Det lader til at være en ulogisk og uforklarlig gåde. Som du holder for dig selv. Og som plager dig.

Det “klassiske” impostor-fænomen opstår ofte i barndommen i hjem og familier, hvor:

• Der er et højt konflikt niveau – forældrene skændes, søskende skændes og slås
• Følelser undertrykkes – forældrene taler ikke om/udtrykker ikke deres følelser, men fortier og fortrænger
• Der er manglende eller begrænset støtte fra familien
• Regler og procedurer styrer familiens adfærd

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan et særligt sensitivt og begavet barn (sensitivitet og begavelse følges som regel ad) vil reagere på den type modgang:

• Barnet trækker sig væk, flygter ind i sig selv, ind i sin egen/ bøgernes/ computerspils fantasiverden eller helt fysisk væk fra familien
• Barnet lærer ikke at føle og udtrykke sine følelser som noget naturligt – et alternativ for begavede børn kan være at tænke sine følelser, så det hele forsøges bragt under kontrol oppe i hovedet
• Barnet får en oplevelse af ikke at være god nok, at være forkert – med lavt selvværd til følge
• Barnet forsøger at følge regler og procedurer for at blive elsket, alternativt bare blive accepteret eller tålt/få fred – med lav selvtillid, perfektionisme, spiseforstyrrelser, OCD mv. til følge

Alt i alt nogle alvorlige og skræmmende konsekvenser, som uundgåeligt vil præge barnet resten af livet – eller kræve rigtigt mange timer hos en psykolog eller terapeut at komme ud over!

 

Når succes bliver farlig

En anden variant af impostor-fænomenet synes at trodse logikken, for personen har oplevet:

• At blive elsket og beundret af sine forældre
• At blive støttet, opmuntret og rost, uanset hvad han/hun kastede sig ud i
• At have været ekstremt talentfuld og dygtig til en, flere eller ligefrem mange ting
• At blive beundret af og være populær blandt klassekammeraterne

Altså umiddelbart ideelle opvækstbetingelser og medgang. Hvordan reagerer det særligt sensitive og højt begavede barn på det? Tja. Børn er meget forskellige og kan reagere tilsvarende forskelligt på tilsyneladende ens situationer, men her er nogle mulige reaktioner eller konsekvenser, som jeg har observeret/kan forestille mig går igen:

• I starten føles det dejligt med al den støtte, kærlighed og opbakning, så barnet får et godt selvværd
• Efter nogen tid – især i skolen, når der gives karakterer og skal præsteres – kan barnet blive bange for at skuffe sine forældre, lærere og klassekammerater, for “Hvad nu, hvis det ikke går godt denne gang?! Hvad nu, hvis jeg ikke kan alt det, som de tror, at jeg kan?!”
• Barnet har i nogle fag en oplevelse af, at det er alt for nemt, for det skal jo ikke anstrenge sig spor, og med tiden kan det skabe en følelse af usikkerhed: “Måske kan jeg slet ikke noget alligevel? De andre er ikke færdige endnu, så måske har jeg gjort det forkert? Måske har jeg snydt? ” Altså usikkerhed og vaklende selvtillid
• Barnet kan i andre fag opleve en uvant følelse af, at noget er svært, og den oplevelse kan være så uventet eller ligefrem skræmmende, at barnet skynder sig at konkludere “det dur jeg ikke til! ” og holder op med overhovedet at prøve – med lav selvtillid inden for specifikke områder til følge
• Barnet kan få en oplevelse af at være meget anderledes end de fleste, og hvis det ikke møder andre med samme eller lignende evner, kan det bundfælde sig som en følelse af ensomhed og at føle sig forkert => lavt selvværd

 

Impostor-fænomenet og skyldfølelse

Hos voksne særligt sensitive, (højt) begavede med impostor syndromet kan der også være en oplevelse af skam og af ikke at fortjene at have disse evner – fordi de tænker:

• Jeg har jo ikke brugt mine evner til noget
• Det, jeg kan, er ikke noget værd
• Jeg er jo ikke blevet succesfuld ligesom min søster/bror!
• Jeg har jo ikke frelst verden eller gjort nogen stor og skelsættende opfindelse, der kan redde menneskeheden
• Jeg er ikke blevet verdensberømt
• Jeg har slet ikke gjort den forskel, som det nok var meningen, at jeg skulle gøre!

 

Tænker du også sådan sommetider?
Eller har du accepteret og forliget dig med de(n) gave(r), du har fået?
Hviler du i dig selv?
Har du tillid til, at det hele nok skal gå – og gå godt?

Jeg kan trøste dig med, at du langt fra er den eneste, der har det sådan og hjemsøges af den slags tanker. Faktisk kendetegner det langt de fleste af mine kunder og andre særligt sensitive og begavede mennesker, jeg møder, taler eller korresponderer med.

Jeg kan trøste dig med, at det hele foregår inde i dit hoved. Det er der inde de negative tanker, tvivlen, usikkerheden, den svingende, svage eller vaklende selvtillid hærger. De andre har ingen anelse om, hvordan du har det – i virkeligheden.

Og jeg kan faktisk facilitere en effektiv øvelse – “Mental U-vending” – som kan hjælpe dig til at få vendt den negative spiral og begynde at tænke positivt om dig selv i stedet. Den har hjulpet mig selv og mange andre. 🙂

Prøv selv Impostor-testen

Du kan også deltage på en WORKSHOP OM IMPOSTOR-FÆNOMENET – og få viden og værktøjer til at gøre noget ved det.

 

NB!

Impostor-fænomenet, særlig sensitivitet (HSP) eller nok så høj begavelse er IKKE diagnoser. Nogle gange fører kombinationen af de 3 tilstande/personlighedstræk imidlertid til præstationsangst, angstanfald, depression og/eller stress – den part bør klart afhjælpes af en professionel psykolog/terapeut med dette eller disse ekspertiseområder.