Debatten om begrebet “særligt sensitiv” har polariseret sig i to lejre – og begge lejre er omtrent lige subjektive og udokumenterede i deres påstande.
Den ene lejr med Elaine Aron som frontløber tillægger de særligt sensitive positive personlighedstræk og kvaliteter, som der ikke umiddelbart er belæg for eller statistisk korrelation imellem. Alle, der mener at være sensitive, kan blive medlem af HSP Foreningen (Highly Sensitive Persons), modsat eksempelvis Mensa, hvor man skal kunne dokumentere sin høje IQ.
Den anden lejr anført af psykologer, læger, lærere og pædagoger er trætte af pylrede forældre, der kræver særlige hensyn til deres børn. Den lejr postulerer, at det er indbildt, helt normalt eller ligefrem narcissistisk. Eller at begrebet slet ikke findes. F.eks. Henrik Day Poulsen og “Måske skal man acceptere at ens barn ikke er jordens ottende vidunder”
Ingen af lejrene har tilsyneladende noget seriøst empirisk grundlag for det, de postulerer.
Begrebet særligt sensitiv er ikke nyt
Allerede i 1912 skrev den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung om den tilsyneladende sammenhæng mellem sensitivitet og regression (The Theory of Psychoanalysis udgivet på engelsk i 1955). Her konstaterede han bl.a. at nogle af hans patienter i højere grad end deres søskende og andre blev påvirket af ubehagelige oplevelser i opvæksten, der så i deres voksenliv kunne gøre, at de havde svært ved at tilpasse sig almindelige vilkår som at flytte hjemmefra, blive gift og stifte familie – de sensitive patienter hang tilsyneladende mere fast i fortiden, var tættere knyttet til forældrene og havde sværere ved at håndtere voksenlivets problemstillinger.
At være sensitiv er altså ikke i sig selv en diagnose, men de særligt sensitive kan være længere tid om at bearbejde ubehagelige oplevelser fra barndommen og måske være mere disponerede for diagnoser.
Test: Er du særligt sensitiv?
På HSP-foreningens hjemmeside finder man den danske oversættelse af Elaine Arons såkaldte test: Test din sensitivitet
Det er dog ikke en test i traditionel forstand, men derimod en selvevaluering, hvor besvarelsen fuldt ud beror på personens selvindsigt, ærlighed og højst sandsynligt også deres aktuelle livssituation. Skulle man virkelig teste de forskellige udsagns rigtighed og validitet, ville man være nødt til at have en tilpas stor og repræsentativ normgruppe (f.eks. 1.000 tilfældigt udvalgte personer), som man udsatte for høje lyde, generel støj, kraftigt lys, drikning af kaffe, forskrækkelser, opgaveløsning under tidspres osv. for derefter at måle og sammenligne deres observerbare reaktioner, puls, hjerterytme, søvnmønster og koncentrationsevne.
Som empiriker og praktiker har jeg arbejdet professionelt med forskellige personlighedstests og assessments siden 1999 og ved derfor, at reliabiletet også er afgørende for testens kvalitet: Måler den rent faktisk det, som man ønsker at måle?
Her finder jeg nogle udsagn, som ikke nødvendigvis har nogen sammenhæng til det at være særligt sensiv:
“Jeg har et rigt, sammensat indre liv.”
– Det er et typisk træk hos introverte, men det behøver ikke at være statistisk korreleret med sensitive træk. Elaine Aron hævder, at ca. 70% af de særligt sensitive er introverte, hvilket ikke er underligt, hvis nogle af spørgsmålene kendetegner introverte.
Læs også: Er du introvert og/eller særligt sensitiv?
“Jeg er samvittighedsfuld” og “Jeg gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting.”
– At være samvittighedsfuld og omhyggelig er forhåbentligt ikke personlighedstræk, man kun finder hos de særlig sensitive. Det kommer til at virke som en subjektiv, positiv egenskab, og hvem vil ikke gerne være det? Selv de personer, der vitterligt ikke har det som en udpræget adfærd, vil sandsynligvis hævde at være både samvittighedsfulde og omhyggelige.
“Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave meget på kort tid” og “Når jeg er nødt til at konkurrere eller til at blive iagttaget, mens jeg udfører en opgave, bliver jeg så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort.”
– Disse udsagn siger noget om at præstere under en form for pres, og det er plausibelt, at særligt sensitiv vil blive påvirkede af det, men vi ved det ikke, før vi har sammenlignet deres præstationer med andres. Nervøsitet og ængstelse kan i øvrigt både være et medfødt personlighedstræk (jf. “Neuroticism” der måles med Big Five) og noget, der forventeligt kan påvirkes af ugunstige opvækstbetingelser hos voldelige eller alkoholiske forældre.
Resultatet af denne selvevaluering skal derfor tages med forbehold for, at dens validitet ikke er empirisk underbygget (pga. manglende normgruppe og reelle målinger) og relabiliteten er lidt tvivlsom.
Særligt sensitiv = særligt påvirkelig
Personlighedstesten, People Test Person, har 220 spørgsmål, som måler 33 adfærdstræk og 3 validitetsparametre. Normgruppen består af 3.000 ledere og funktionærer i alderen 20-60 år, hvilket ikke er en repræsentativ normgruppe for befolkningen generelt, men må antages at være repræsentativ for de erhvervsaktive.
Denne test måler bl.a. graden af påvirkelighed:
- Koncentration – kan du holde fokus på opgaven eller bliver du let distrateret?
- Mental modstandskraft – hvor påvirket bliver du, når du møder modstand, bliver afvist eller får kritik?
- Selvkontrol – i hvilken grad er du i stand til at kontrollere dine følelser, impulser og reaktioner?
og graden af selvmotivation:
- Personlig bearbejdning – hvor hurtigt kommer du dig over modgang?
- Optimisme – ser du på de lyse sider og har positive forventninger til fremtiden?
- Humørstabilitet – er du i nogenlunde samme humør hver dag?
Med udgangspunkt i Jungs teori kunne man derfor forvente, at de særligt sensitive har:
- Lav mental modstandskraft – at de har mindre “filter” på og tager mange indtryk ind
- Lav personlig bearbejdning – at de har brug for længere tid til at bearbejde og reflektere over indtryk
Hvad kendetegner ellers de særligt sensitive?
Med udgangspunkt i min begrænsede empiri – de ca. 150 personer jeg har givet tilbagemelding på personlighedstesten og intelligenstesten siden testcertificeringen i 2009 – og med forbehold for, at mit kundesegment ikke er repræsentativt, fordi jeg har specialiseret mig i personlig udvikling for de 10% bedst begavede og/eller særligt sensitive, kan jeg se følgende tendenser:
Jo større sensitivitet (lav mental modstandskraft og personlig bearbejdning), desto større negativ påvirkning af koncentration, optimisme, humørstabilitet og mentalt energiniveau.
Det sidste er dog ikke altid tydeligt, da mange af dem under normale omstændigheder/trivsel scorer højere end gennemsnittet på mentalt energiniveau. De mest sensitive kan altså blive pessimister med store humørudsving, og nogle af dem har også (haft) depression, stress eller svære koncentrationsproblemer.
Jo højere IQ, desto større sensitivitet.
I en gruppe på 20 personer af de 3% mest intelligente er der markante afvigelser fra normgruppen inden for følgende træk:
- Lav mental modstandskraft – gennemsnittet for gruppen ligger på 24 på en skala fra 0-100, hvor gennemsnittet af normgruppen ligger omkring 50, dvs. de højt begavede har meget lavere mental modstandskraft og tager derfor mange flere indtryk ind, herunder en tendens til at tage kritik personligt
- Lav personlig bearbejdning – gennemsnittet for gruppen er 25, så de har altså typisk brug for længere tid end de fleste til at bearbejde indtryk, modstand og modgang
- Lav grad af optimisme – gennemsnittet for gruppen er 29, hvilket er i den pessimistiske ende af skalaen
- Lav selvtillid – her målt som selvstændig beslutningstagen – gennemsnittet for gruppen er også 29 her, så de vil have tendens til at konsultere andre frem for at stole på deres egen dømmekraft, når de skal træffe beslutninger
- Lav humørstabilitet – gennemsnittet for gruppen er 31, så de fleste vil altså opleve hyppige og/eller store udsving i humøret og være let påvirkelige af deres omgivelser eller egne problemstillinger
- Lav positivt bedømmende – gennemsnittet for gruppen er 32, og de har altså ikke særligt høje tanker om kvaliteten af andres opgaveløsning, i praksis stiller de (højt) begavede tit meget høje krav til både sig selv og andre, og ganske ofte bliver konklusionen, at det er bedst og hurtigst selv at løse opgaven
- Stor hensyntagen til andre – her er gruppens gennemsnit helt oppe på 73, så de har altså en markant mere hensynsfuld adfærd end normgruppen
- Mere visionære – gennemsnittet for gruppen er her 68, så de er tit mere visionære end de fleste, men til gengæld er der meget stor spredning i gruppen, hvor hele skalaen fra 0-100 bliver udnyttet, og man kan derfor ikke konkludere, at højt begavede og sensitive altid er mere kreative og visionære, for nogle af dem er slet ikke
- Mindre kontaktflade – gennemsnittet for gruppen er 39, så de er tilsyneladende mere introverte end normgruppen, men scores går fra 0-94, så man kan altså næsten bekræfte, at ca. 70% af de særligt sensitive også er introverte
- Mere udholdende – gennemsnittet for gruppen er her 60, men ligesom med det visionære udnyttes hele skalaen
- Lidt mere empatiske – her er gennemsnittet for gruppen 59, og spredningen for de enkelte ligger mellem 12-95, så de er altså bare lidt mere empatiske end de fleste, men det gælder langt fra alle højt begavede og sensitive, mens den højeste score på mental modstandskraft i gruppen kun er 62 og kun 56 på personlig bearbejdning
Andre sammenhænge mellem særligt sensitive og bestemte personlighedstræk er der altså ikke umiddelbart belæg for.
