I går sendte jeg en ansøgning.
Dem har jeg, igennem mine snart 28 år på arbejdsmarkedet, sendt så uendeligt mange af. På 24 år har jeg nået at arbejde 15 forskellige steder, i 17 forskellige jobs og haft 25 chefer – inden jeg i 2011 valgte at arbejde for mig selv og være min egen chef. Næsten alle jobs har jeg fået ved at skrive en ansøgning. Alle ansøgninger har været forskellige.
Men alligevel var den her ansøgning helt anderledes.
Med så mange forskellige jobs har jeg selvfølgelig også haft perioder imellem jobs. Hvor jeg har været aktivt jobsøgende, talt med rekrutteringskonsulenter, headhuntere, netværket og fået heglet mit CV så meget igennem, at jeg til sidst kunne nøjes med at fremsende dét for at komme til samtale. Ligesom jeg med over 10 års erfaring med rekruttering og human resources selv har modtaget og læst flere tusinde CV’er.
Men i går skrev jeg et helt nyt CV. Helt anderledes end mit professionelle CV. Og forskelligt fra alle de CV’er, jeg i årenes løb har set.
Jeg skrev mit litterære CV. Som i alle årene har løbet parallelt med mit professionelle CV. Eller måske rettere: mit livs tog har skiftevis kørt på litterære eller erhvervsmæssige skinner. Med nogle års mellemrum har omstændighederne sørget for sporskiftet: Netop dét år blev kontoreleverne ikke fastansat, der var ikke arbejde nok i det nystartede firma endnu, vikariatet sluttede, afdelingen blev centraliseret og flyttet til Stockholm, efterdønningerne efter 11. september i konsultentbranchen, ny direktør, der ville sætte sit eget hold osv. Hver gang har livet tilbudt mig muligheden for at skrive.
Helt ærlig og imellem os: Oprindeligt tog jeg bare kontoruddannelsen, fordi jeg ville være god til at skrive på maskine, for det ville jeg få brug for, når jeg skulle være forfatter. 10-fingersystemet og blindskrift er nok den meta-kompetence, jeg har brugt allermest i hele min karriere! Hver dag. Og lige nu.
Når jeg ser tilbage, står det klart, at da jeg var ung og imellem jobs, var jeg meget drømmende og ikke særlig arbejdsom. Jeg skrev mest digte, påbegyndte et manuskript og fik vel skrevet knapt 80 sider. Ikke særligt imponerende i betragtning af den tid, jeg havde til rådighed. Men jeg troede, at jeg skulle være inspireret for at skrive, og det var jeg åbenbart ikke så tit. Til sidst konkluderede jeg, at jeg nok hellere måtte få mig et liv at skrive om først – så jeg tog en pause fra skriverierne.
Da jeg var på barsel med min første, fik jeg skrevet en digtsamling. Imellem jobs nogle år senere gjorde jeg det at skrive til mit arbejde: Jeg skrev hver dag, når jeg havde afleveret børnene, og nåede at få skrevet 1½ manuskript til skønlitterære bøger. Der aldrig blev udgivet, men det var underordnet, for jeg havde et meningsfuldt arbejde og fik trænet mit talent. Nogle år senere – igen imellem jobs – havde jeg fået rutinen og skrev den fagbog, som blev udgivet i december i 2010. Endelig kunne jeg kalde mig forfatter! Fagbogsforfatter.
Det har altid været min drøm. Lige så længe, som jeg har kunnet skrive, har jeg villet være forfatter. Og lige så længe har jeg fået at vide: “Det kan man ikke leve af.” Sandt nok. Men jeg kan ikke leve uden!
Nu er jeg forfatter, og jeg lever faktisk – omend indirekte – af at skrive. Jeg lever af min passion, har realiseret min drøm – og jeg elsker mit liv! Jeg føler mig priviligeret over at have tid til at skrive – at det simpelthen er en helt fast del af mit job hver uge at blogge. At det bliver læst og bringer mig i kontakt med spændende mennesker som dig. Og nogle af dem får jeg oven i købet lov at møde og hjælpe med deres personlige udvikling. Mennesker og psykologi er nemlig den anden del af min passion, som har fulgt mig lige så længe. Hvis jeg ikke havde dén passion også, ville jeg ikke have noget at skrive om. Det er to sider af samme mønt. Og altså to parallelle CV’er – Currirulum Vitae – forløb i mit liv.
Så i går sendte jeg ansøgningen om et arbejdsophold på Hald Hovedgaard. Fordi jeg i så mange år har gået rundt med en skønlitterær forfatter i maven, og nu håber jeg inderligt, at jeg endelig kan få fastsat en terminsdato og blive forløst!
Hvilket så ganske passende kan blive finansieret af det beløb, jeg netop har modtaget fra Copydan for 2014, da en eller flere kursusudbydere flittigt har brugt kopier fra min bog til deres kursister. Så tak til dem. Og tak til de omstændigheder, der gjorde det muligt for mig at få skrevet bogen i sin tid. 🙂
Har du også en drøm?
Og et parallelt CV?
Eller en faglig passion?
Tør du følge drømmen?
Vil du leve din passion ud?
