I de år jeg nu har arbejdet med at frigøre og udvikle potentialet hos de 10% bedst begavede, kan jeg ikke mindes at have mødt nogen, som var fuldstændigt i balance med deres følelser. Næsten alle har det samme problem:
Følelser gør ondt, så de kommer op mellem ørerne.
Der kan de analyseres, dissekeres og rationaliseres.
At føle sine følelser – i nuet – synes at være naturstridigt, når man har en sportsvogn mellem ørerne. Når man nu er så god til at tænke, så skal alting da tænkes! Når man har en hammer, er alting søm. Følelserne er de skæve skruer, der er så svære at banke på plads!
Prisen er høj
Når følelserne ryger op mellem ørerne, sker der typisk det, at du mister fornemmelsen af dig selv. Du mister din evne til at lege og begejstres for noget. Du bliver alvorlig, selvhøjtidelig og tør. Åh så saglig og professionel, åh så seriøs og kedelig! Du overudvikler din evne til at analysere alting til døde. Beregne, kalkulere og udtænke alt det, der kan gå galt. Kritisk og pessimistisk bliver du efterhånden mere og mere trist at være sammen med. Alle gode idéer bliver kvalt ved fødslen, for det kan alligevel ikke lade sig gøre. Dermed får du også aflivet dine drømme og sidder tom og modløs tilbage:
Hvad er meningen med dit liv?
Det er i hvert fald ikke det job, du har nu. Nok heller ikke den partner… Du længes efter noget, du ikke helt kan sætte ord på. Længslen er en foruroligende og farlig understrøm i dit liv, der truer med at underminere din trygge tilværelse. For måske ligger lykken i et helt andet job, en helt anden uddannelse, en helt anden karriere, en helt anden livsbane! Måske forelsker du dig hovedkulds og sætter det hele overstyr. Måske resignerer du og tænker fornuftigt, at græsset nok alligevel ikke er grønnere andre steder og nissen som regel flytter med.
At bryde mønstret
At holde op med at tænke sine følelser og begynde at føle dem i stedet. At holde op med at tænke luftkasteller og vilde visioner, som aldrig får gang på jorden og derfor nærmest per automatik skydes ned, længe før de får form og luft under vingerne. At holde op med at tænke, at du vil blive lykkeligere hvis bare dit og hvis bare dat skete. At holde op med at blive irriteret over ligegyldige småting, der afleder din opmærksomhed fra det, der er sagens kerne. At holde op med kun at tænke…
At begynde med at konkretisere og realisere dine drømme. At begynde at udforme strategier, træffe beslutninger og HANDLE.
Det kræver MOD!
Først kræver det mod til at stoppe op. Reflektere og mærke efter:
Hvad er det du savner i dit liv?
Hvad er det du længes efter?
Det kræver mod at mærke efter:
Hvad er det, du føler inderst inde?
Det er ikke sikkert, at du ved det. Faktisk kan mange være højt begavede, vidende og kompetente til mangt og meget, men totalt fortabte og inkompetente, når det handler om dem selv og deres følelser.
Det kræver mod at bryde mønstret, at gøre noget andet, end det du plejer. At komme ud af komfortzonen. Eller måske ligefrem kaste dig ud på dybt vand. Det interessante, som du vil opdage er:
Når du ikke længere kan bunde, så må du prøve at svømme
– og det kan du faktisk godt!
Sorgen & vendepunktet
Ofte er det, som du har brugt det meste af dit liv på at glemme, fortrænge, fornægte og flygte fra en dyb, indre sorg. Sorgen over at miste en du elskede. Sorgen over at miste en, der elskede dig – ubetinget. Sorgen over aldrig (igen) at blive elsket, set og forstået, som den du er. Sorgen over at din mor eller far var ked af det, og du ikke kunne gøre hende eller ham glad. Sorgen over, at du kun var et lille barn, der ikke kunne forstå, hvad der skete, men kun kunne mærke, at noget var helt galt – og værst af alt: Du kunne ikke gøre noget ved det. Du kunne bare mærke ubehaget, ked-af-det-heden, smerten. Du fik ingen forklaringer, som du kunne bruge.
Så du drog din egen – helt fejlagtige – konklusion:
Det er min skyld!
Nej, det er det ikke! Du var kun et barn! Du kunne ikke have forhindret det, der skete. Uanset hvor sød, hjælpsom eller artig, du så havde været, så kunne du ikke have løst de voksnes problemer/ undgået dødfaldet/ undgået ulykken/ forhindret depressionen/ forhindret misbruget. For det kan børn ikke. Heller ikke et begavet og sensitivt barn som dig. Så du må tilgive dig selv.
Med den erkendelse kommer vendepunktet i din udvikling. Men du bliver nødt til at sætte tid af til sorgen. For der er kun én vej igennem sorgen: Tværs igennem! Du kan vælge bevidst at sætte sorgen på dit skema, f.eks. 2 x 1 time eller 3 x ½ time om ugen, hvor du går ind i sorgens rum, virkelig mærker den og græder dit hjerte ud, hvis det er nødvendigt. Du kan altid gå ud af sorgens rum, hvis det bliver for voldsomt eller smertefuldt. Fordi du selv og helt bevidst har valgt at se sorgen i øjnene.
Når du er kommet igennem sorgens mørke, så vil du kunne se lyset på den anden side og begynde et helt andet liv. Glæd dig!
