“Det må være mig, der er dum.” Det er der desværre rigtigt mange (højt) begavede, der konkluderer, når andre ikke forstår, hvad de siger. Eller ikke kan følge dem.
Føler du dig også dum?
- Når de andre ikke forstår, hvad du siger
- Når du ikke kan forklare de mellemregninger, de spørger til, fordi de slet ikke findes i dit hoved
- Når du ikke kan finde ud af at være som de andre, uanset hvad du gør og siger
- Når du kæmper for en retfærdighed eller sag, som tilsyneladende ikke betyder noget for andre
- Når du stiller spørgsmål, som ingen vil eller kan besvare
- Når de andre bliver forfremmet, selvom de ikke er de mest kompetente
- Når du bliver fyret, uden at nogen vil forklare dig hvorfor
Den oplevelse genkender rigtig mange af mine læsere. Alt for mange.
Springer fra A til Z
Forklaringen er, at det inde i dit hoved kan være fuldstændigt indlysende og logisk at gå direkte fra A til Z uden mellemregninger. Men de andre har brug for at forstå, hvordan du når frem til Z, så de stiller spørgsmål:
“Hvad med K?”
“Hvordan er du kommet frem til Z?”
“Men skal vi ikke nå frem til L?”
Eller de holder fast i, at man er nødt til først at diskutere både D, H, M og P, inden man kan overveje Z. Nogle når aldrig længere end G. Din chef eller gode kollega kan måske godt nå frem til Z – efter et par dage.
Og det er ikke ond vilje eller manglende motivation. Det er heller ikke, fordi du er dum.
Det er bare sådan det er. Inde i jeres hoveder. For dig er det indlysende at springe direkte fra A til Z. Men det er det altså ikke for de andre.
Er du normaltbegavet, velbegavet eller højtbegavet?
Hvis du har en IQ på f.eks. 128 (med en SA på 15), så er du blandt de 3% bedst begavede og det, man kalder velbegavet. Det er ikke nok til, at du kan komme ind i Mensa og betragte dig selv som højtbegavet, for det kræver en IQ på 130 at være blandt de øverste 2%. Men det betyder stadig, at du er hurtigere og skarpere end 97% af dem, du tilfældigt møder i en eller anden sammenhæng.
I den brede befolkning er den gennemsnitlige IQ altid 100. Har du en IQ mellem 90-110 er du normaltbegavet. Blandt ledere og funktionærer ligger den gennemsnitlige IQ typisk omkring 110. Her vil du som velbegavet altså være hurtigere og skarpere end langt de fleste. Du har en Ferrari mellem ørerne, og intelligensmæssigt er der ikke så mange, der kan følge med dig.
Hvis du derimod har en IQ på 135 eller over, så er du blandt de 1% bedst begavede. Måske ligefrem der oppe, hvor man måler i promiller. Så har du en Lamborghini mellem ørerne, og der er stort set ingen, der kan følge med, når du først træder på din intellektuelle speeder. Men du kan sagtens blive 50 år eller ældre, før du når frem til den erkendelse, fordi du aldrig har fået testet din intelligens andet end på nettet for sjov. Eller i forbindelse med en rekrutteringsproces, hvor konsulenten i øvrigt troede, at du havde snydt! Eller du troede selv, at du havde snydt, bare var heldig, eller at det var en test til børn. For det kan da ikke passe!
Læs mere om: Intelligens og Intelligenstesten.
Tjek selv her: Er du belastende begavet?
De kedelige konsekvenser
Når du ikke ved, hvor intelligent du rent faktisk er, men bare går og føler dig dum i tide og utide, kan det have nogle kedelige konsekvenser:
1. Det går ud over din selvtillid
At have lav selvtillid kan i sig selv være hæmmende i din hverdag. Men det kan også betyde, at du ikke brænder igennem til jobsamtalen, så du får ikke det job, der passer til dig. Eller du søger kun jobs, du reelt er overkvalificeret til, fordi du ikke tror på dine egne evner. Så du får ikke brugt dine evner eller dit potentiale.
2. Du kan rammes af impostor-fænomenet
Fordi du føler, at du ikke ved nok, ikke kan nok, har snydt, slet ikke har anstrengt dig nok, burde have klaret dig meget bedre osv. Fordi du slet ikke bringer dig selv i spil af frygt for at blive afsløret som inkompetent, frygt for at fejle, frygt for ikke at kunne gentage succes eller frygt for ikke at kunne leve op til deres forventninger.
Prøv selv Impostor-testen
3. Du får en løs tilknytning til arbejdsmarkedet
Fordi du forgæves forsøger at være som de fleste, men aldrig passer ind nogen steder. Fordi din chef opfatter dig som en trussel. Fordi du stiller de “forkerte” spørgsmål, som chefen og ledelsen ikke vil høre eller svare på. Træder uden for og opfører dig anderledes, end man gør. Bliver stemplet som morakker, fordi du er hurtigere og mere effektiv, end dine kolleger. Kommer til at virke som et brokkehoved, fordi du kan regne ud, hvad der kan gå galt og forgæves forsøger at redde virksomheden ved at gøre opmærksom på det og stiller – det der bliver opfattet som – kritiske spørgsmål. Eller bare altid er anderledes – hvilket er helt reelt: Jo højere din IQ er, desto mere anderledes er du end de fleste!
Læs også: 4 grunde til at begavede er uden for arbejdsmarkedet
4. Du rammes af boreout
Fordi du slet ikke bliver udfordret, og dit potentiale langt fra kommer i spil. Fordi du keder dig med rutineopgaver – og det er rutine allerede anden gang, du løser en opgave. Du er overkvalificeret til jobbet. Du er den eneste (højt) begavede i virksomheden. Eller fordi din chef ikke kan eller vil give dig tilstrækkeligt med nye, udfordrende og komplekse opgaver.
Læs mere her: Derfor rammer boreout især de begavede.
Prøv selv Boreout-testen
For nogle er alle fire konsekvenser i spil samtidig. Og så er det MEGET KEDELIGT. For så kommer potentialet slet ikke i spil.
Bedste hilsner
Ann C.
