Der findes et navn for det, du kæmper med: Impostor-fænomenet
I skrivende stund er der endnu ikke så udbredt et kendskab til impostor-fænomenet i Danmark, som der eksempelvis er i USA, hvor dr. Pauline Clance og psykologikollegaen Suzanne Imes opdagede det tilbage i 1970’er.
Her til lands oversættes det nogle gange til bedragersyndromet, hvilket kan medføre mange misforståelser. F.eks. en erhvervspsykolog, der mente, at det bare var noget bedrageri, som journalisterne havde fundet på. (Kommer uvilkårligt til at tænke på en kendt statsleder, der beskylder journalisterne for at levere fake news.)
Bedragersyndromet lyder også som noget, der er meget slemt at lide af. At man faktisk er en svinder, der bedrager sine medmennesker. Men det er man ikke, det er kun en følelse, man kan have, når noget virker nemt.
Læs også: Impostor: Bare rolig – du er ikke en bedrager!
Da jeg i 2015 fik Clances tilladelse til at oversætte Clance Impostor Phenomenon Scale til dansk, lagde hun stor vægt på, at det netop ikke er et syndrom eller en sygdom. Det er ikke noget man fejler!
For at være tro mod Clances opdagelse af fænomenet og for at gøre det let at finde på internettet, valgte jeg derfor at døbe det impostor-fænomenet.
Prøv selv Impostor-testen
Det er ikke kun perfektionisme eller lavt selvværd
Der er dele af impostor-fænomenet, som minder meget om perfektionisme og lavt selvværd, men det er netop ikke kun det.
Et af tegnene på impostor-fænomenet kan – p.g.a. frygten for at fejle og ikke kunne leve op til egne og andres høje forventninger – komme til udtryk som præstationsangst. Oftere viser det sig dog som handlingslammelse og selvhæmmende adfærd, der gør det svært at komme i gang med opgaverne. Det handler ikke om angst, men om personens præstationsmønster, hvilket, Sonja Rohrmanns forskning fra 2016 har vist, især gør sig gældende hos ledere.
Læs også: Er du perfektionist eller ramt af impostor-fænomenet?
Efter at have studeret (5 semestre) på Jung Institutettet, er jeg nået frem til, at impostor-fænomenet er en slags mindreværdskompleks, som mange kan have i større eller mindre grad.
Komplekser går ikke bare over, men de kan bevidstgøres og dermed delvist opløses. I og med at komplekser ligger nede i det ubevidste, kan de imidlertid dukke op til overfladen igen, næste gang du udfordrer dig selv eller skal gøre noget nyt.
Netop derfor kan der være en del behandling eller terapi, som ikke virker for eller hjælper de impostor-ramte. Fordi det hjælper på noget andet end det, som impostor-komplekset udspringer af og handler om.
4 grunde til, at impostor-fænomenet ikke går over
Når jeg siden 2012 har arbejdet med udvikling af potentialet hos begavede, sensitive og impostor-ramte, har jeg tydeligt set 4 grundlæggende ting, der forhindrer dem i at flytte sig eller hæmmer deres personlige udvikling. Både professionelt og privat.
Så her får du de 4 forklaringer på, hvorfor impostor-fænomenet ikke bare går over.
- Din personlighed og dine ressourcer
– herunder tendens til pessimisme, lavt selvværd, ængstelse, frygt for at begå fejl, men også en høj IQ og introversion kan forstærke impostor-oplevelserne - Dine relationer
– både når du nærmest tiltrækker de over-selvsikre typer, der virker enormt overbevisende og derfor kan underminere din selvtillid, og i din afhængighed af, at dine nærmeste, din chef og andre hyppigt bekræfter dig, selvom du ikke evner at tage deres ros, anderkendelse og positive feedback til dig - Dine handlings- og tankemønstre
– impostor-fænomenet er en slags mental virus eller malware, der har installeret sig selv i din hjerne (ofte grundet internalisering af en kritisk forælder). Derfor bliver du ved med at hakke på og nedgøre dig selv og dine præstationer, samtidig med at du har et handlingsmønster, der svarer til at løbe den forkerte vej op ad rulletrappen eller køre i ring i en negativ spiral. - Din frygt for fremtiden
– både når det gælder andres bedømmelser af dig og dit arbejde, men også når du får arbejdet med impostor-komplekset og øver dig i at gøre noget andet, kan du blive næsten panisk bange for, at der så ikke er nogen, der kan lide dig længere. Fordi du eksempelvis har haft et mønster med at gøre alle andre tilpas, ikke sige din mening eller i det hele taget holde dig selv nede. Så kan det være vildt angstprovokerende at skulle stille sig op foran andre, vise hvad du kan, dele din viden, tage din plads og sige, hvad du ærligt mener.
Derfor virker tipsene ikke
Af ovenstående 4 grunde virker de mange tips ikke. Tipsene er simpelthen for overfladiske, så det bliver bare symptombehandling. Mens årsagerne til, hvorfor netop du kæmper med impostor-tanker og -følelser, lever videre i bedste velgående.
Da jeg i 2016 holdt foredrag for Dansk Magisterforenings medlemmer, efterspurgte de tips til, hvad man kan gøre ved det, og i min iver efter at gøre dem glade og hjælpe dem, producerede jeg 6 slides pakket med tips og ideer til at ændre deres impostor-adfærd. Og de var vel sådan set tilfredse.
Spørgsmålet er dog, hvor meget de reelt fik ud af de mange tips. Om de gik hjem og førte dem ud i livet. Eller om det bare virkede for overvældende, så de ikke vidste, hvor de skulle starte eller slutte. Så de slet ikke fik gjort noget, og måske ligefrem blev mere frustrerede.
Nu hvor jeg holder webinarer for samme forening, besluttede jeg derfor at ændre præsentationen og droppe de mange tips. I stedet opfordrer jeg til, at man kan skrive sig op til mail-serien (via den violette formular) og få tipsene et ad gangen, så man stille og roligt kan prøve dem af. (Og undskyld, at jeg skriver, man kan slippe af med impostor-fænomenet – det kan man ikke rigtigt, hvis man scorer 80+ i impostor-testen.)
I stedet tager jeg nu udgangspunkt i de 4 trin til forandring, som også danner strukturen i vores kommende bog, “Impostor-komplekset – forstå og håndter din følelse af mindreværd”, der meget snart udkommer på forlaget Mindspace.
Den gode nyhed: Du kan gøre noget ved det!
Ja, den gode nyhed er, at du godt kan gøre noget ved impostor-komplekset, så du ikke behøver at kæmpe med mindreværd, selvhæmmende adfærd, handlingslammelse, præstationsangst og deslige.
Pointen er, at du først og fremmest bliver bevidst om dit problem (trin 1.), reflekterer over og begynder at forstå (trin 2.), hvorfor og hvornår det især rammer dig. Det er den letteste del.
Når det kommer til at handle og ændre adfærden (trin 3.), kan kæden nemt hoppe af. Så du alligevel ikke får gjort noget som helst. Heller ikke at følge de besnærende enkle tips. Fordi alt i dit system modarbejder dig.
Det er her, jeg kan hjælpe dig. Ligesom jeg i årenes løb har hjulpet flere hundreder andre impostor-ramte.
Rebekka – som er min medforfatter til impostor-bogen – er det levende bevis på, at det kan lade sig gøre! Hun scorede 100 af 100 mulige i impostor-testen, men efter et endt udviklingsforløb scorede hun under 40. Det var derfor, hun spurgte, om jeg havde lyst til at skrive en bog om det. Og det ville jeg selvfølgelig gerne. 🙂
Til en start kan du læse flere blogindlæg om det, så du bliver mere bevidst om fænomenet og får basis for bedre at reflektere over og forstå det. Når du er ved at være klar til trin 3. Handling, kan du jo skrive eller ringe til mig. Brug gerne kontaktformularen til at booke en tid til en gratis prøvesamtale. Så du kan komme i gang.
Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig med dit impostor-kompleks.
P.S. I bogen – Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd – får du også redskaber og øvelser, der kan hjælpe dig til at være vedholdende (trin 4.) – for det er tit der, hvor kæden slet ikke kommer på. Tilbagefald er uundgåelige, men når du er bevidst og har redskaberne, kan du navigere i det og komme videre igen.
