Hvad er dit potentiale?
Når jeg arbejder med personlig udvikling for de begavede og/eller særligt sensitive, tager jeg altid udgangspunkt i en række selvevalueringer, hvor den med de 7 intelligensser er en af de vigtigste. Fordi den handler om flere centrale ting:
- Dit potentiale
- Din særlige begavelse
- Hvad du bliver glad af at gøre
- Hvordan du får energi og lader op
- Hvordan du kan få en langt bedre hverdag
Det er næsten “lægeordineret” – bortset fra, at jeg ikke er læge, og du ikke er syg. Derfor er det også en obligatorisk del af både opstartspakken, 1. konsultation og jobkonsultationen.
I praksis er det sådan, at jo højere du scorer (=jo flere krydser, du har sat), desto vigtigere bliver det for dig at stimulere og bruge den pågældende side af dig selv. Fordi det er DIN SÆRLIGE GAVE.
Nogle af os har så fået flere gaver, som trækker os i forskellige retninger og gør det svært at vælge.
Læs: 3 grunde til, at du har svært ved at vælge
Skemaet og instruktionen til, hvordan du kan bruge de 7 intelligenser, er i øvrigt med i bogen, “Impostor-komplekset – forstå og håndter dit mindreværd”, der udkommer på forlaget Mindspace til maj 2020.
Hvad stiller du op med din gave?
Det er jo fint nok at konstatere, at du scorer højt på det musiske eller det sproglige, men hvad så? Hvad skal du bruge den viden til? Hvad stiller du op med din gave?
Det er helt enkelt: Du pakker den op!
Det gør du ved at sørge for, at stimulere den side af dig hver dag. På en eller anden måde.
Alene fordi det kan gøre dig mere glad og give dig mere energi.
Bemærk, at jeg netop IKKE spørger, hvordan du kan leve af det. Dels fordi jeg kun alt for godt kender alle de fordomme, folk har (i forhold til forfattere), og som de bruger til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. Dels fordi det slet ikke er relevant endnu.
Du skal kun spørge dig selv:
Hvordan kan det musiske/sproglige/visuelle/intrapersonlige osv. komme til at fylde mere i mit liv?
Du kan udarbejde en liste over de ting, du kan lide at gøre, som involverer det. Og så kan du sætte tid af til at gøre det: ½-1 time hver dag eller 2-3 timer om ugen. Bare til en start.
Der er stadig ingen, der siger, at det skal føre til noget. Du gør det udelukkende for din egen skyld. Indirekte kommer du også til at gøre det for de andres skyld, fordi du faktisk bliver i bedre humør og får mere overskud i hverdagen, så du lige så stille bliver mere behagelig at være sammen med. 😉
Hvordan kan du bruge din gave?
Igen: Det handler ikke om, hvordan du kan leve af at gøre det. Det handler kun om, hvordan du kan bruge gaven og på den ene eller anden måde integrere det i din hverdag – i dit arbejde og/eller i din fritid.
Hvis det f.eks. er matematisk-logiske evner, er der så noget i dit arbejde, der kan bearbejdes statistisk og analyseres?
Hvis det er det musiske, har du så mulighed for at lytte til musik, mens du arbejder? Eller kan du finde nogle andre, der har lyst til at spille sammen med dig i din fritid?
I de første år brugte jeg mine sproglige evner til at revidere salgs- og markedsføringsmaterialer, skrive tekster til firmaets hjemmeside og senere til at skrive jobannoncer. Det var ikke ekseptionelt kreativt eller noget, men jeg brugte det sproglige aktivt i mit daglige arbejde, og det var i sig selv tilfredsstillende. Og så skrev jeg en time hver aften – efter barneputning og lektielæsning – udelukkende for min egen skyld. Det sidste gjorde mig glad og gav mig overskud til alt det andet i mit liv på det tidspunkt.
Pointen er nemlig: At du bruger din gave! Så tit som muligt.
Hvordan kan du dele din gave med andre?
Ja, nu spidser det mere til, men stadigvæk: Du behøver ikke at bekymre dig om, hvorvidt du nu kan leve af at gøre det. Så glem dine – eller rettere andres – forbehold og sænk paraderne.
Du har fået en gave, som gør dig glad og giver dig overskud.
Spørgsmålene er derfor:
- Hvordan kan du dele din glæde og dit overskud med andre?
- Kan du bruge din gave på en måde, så andre også får glæde af den?
- Hvordan kan du udfolde din gave sammen med andre?
- Kan du bringe den i spil, så andre også kan få glæde af den?
- Hvordan og hvor kan du bedst gøre det?
Efter i mange år kun at have skrevet til skrivebordsskuffen eller i forbindelse med mit arbejde, begyndte jeg at skrive på kladden til noget, der måske kunne blive til en fagbog om at arbejde som Human Resources Manager. Fordi jeg syntes, der var et kæmpe gab imellem alt det spændende, jeg lærte om på Handelshøjskolen (HD i Organisation & ledelse), og den travle hverdag med headcountrequests og alle tænkelige udfordringer, der fyldte hos de ledere og medarbejdere, jeg skulle levere HR-ydelser til. Først et par år senere fik jeg en fratrædelsespakke, som jeg valgte at kalde mit skrivelegat: Nu kunne jeg skrive min HR-bog færdig.
Den 2. december 2010 stod jeg på posthuset med 15 eksemplarer af Behovsbestemt HR-ledelse – virksomhedens behov og de menneskelige ressourcer i en kasse. Det var en kæmpestor dag! For nu havde jeg helt formelt lov til at kalde mig forfatter. Som jeg havde drømt om siden 3. klasse.
Endelig kunne jeg dele min gave med mange!
Skal du leve af din særlige gave?
Måske. Måske ikke. Men det er heller ikke afgørende.
Det vigtigste er nemlig stadig, at du bruger din gave så tit som muligt.
At du bliver ved med at gøre det. Og at du finder ud af, hvordan du kan dele den.
Nej, man kan ikke leve af at skrive en fagbog. 15 % royalties af forlagets salgsindtægter summer ikke op til ret meget. Men det er en start. Og det gør noget godt for ens selvtillid som skribent.
Men heldigvis er jeg ikke nødt til at prøve at leve det. Og hvis jeg faktisk skulle være forfatter på fuld tid, ville jeg lynhurtigt komme til at savne alle de interessante mennesker, jeg møder via mit arbejde i Potentialefabrikken.
Du behøver altså ikke at kunne leve af din gave. I hvert fald ikke de første mange år.
Og nej, det er heller ikke enten eller. Det kan sagtens være både og. Og gøre dig lykkelig!
En måde at bruge og dele gaven
Lidt ved en heldig tilfældighed blev jeg antaget som erhvervsblogger på Jyllands-Posten i 2012. Det får man ikke penge for, men derimod invitation til et årligt arrangement. Det viste sig imidlertid at være en fantastisk mulighed: Her kunne jeg skrive lige så tit, jeg havde noget på hjerte, og så snart jeg havde udgivet blogindlægget, begyndte folk derude at læse det. Nogle kommenterede tilmed. Og som Selina Juul – min søde og positive medblogger i starten – udtrykte det, så var det at blogge en slags ridderprøve, hvor alverdens internet-trolde lå på lur, klar til at komme af med deres galde og kommentere på det, du havde skrevet.
Jeg bestod ridderprøven, og fra 2012-2015 skrev jeg et ugentligt blogindlæg. Først her i 2020 kom der en fuldstændig uventet indtægt fra den kant: Hvem bestemmer egentlig i Danmark? var blevet kopieret til tekniske skoler. (Copyrights giver en del mere end royalties.)
Det kan man heller ikke leve af, men jeg kan ikke leve uden at skrive.
Så jeg fortsætter med at blogge en gang om ugen. Og ved siden af det, er det også blevet til et par romaner: Fra et hjørne af Martin og Omkring Martin. Manuskriptet til den 3. roman afventer svar fra forlaget. Og jeg har skrevet de første 60 sider på den 4. roman. Fordi jeg ikke kan lade være med at skrive.
Har du også en gave, du bare må åbne?
En side af dig, du er nødt til at bruge så tit som muligt?
En gave du simpelthen føler, du skal dele med andre?
Så bliv ved!
Nu har jeg i et års tid med stor interesse læst din blog. Jeg lærer nemlig noget hver gang, måske er min gave at læse. Det kræver bare nogle skriver læseværdigt, så bliv endelig ved.
Tak for feedback. 🙂
Jeg skal nok blive ved med at skrive.