Foto: Ann C. Schødt
Belastende begavet og en speciel personlighed
Personlighedstest har været den røde tråd i mit arbejde, siden jeg første gang blev certificeret i 1999. Tests har været en del af de mange rekrutteringer, jeg har stået for, og udgangspunktet i de udviklingsforløb, jeg faciliterer.
Ret tidligt fandt jeg ud af, at jeg især kunne lide at give tilbagemelding til dem, der brugte hele skalaen og ikke bare var som de fleste (med scores omkring midten). Først senere, da jeg i 2012 begyndte at arbejde med personlig udvikling for de 10 % bedst begavede, gik det op for mig, at der tilsyneladende var en sammenhæng mellem en høj IQ og mere markante personlighedstræk.
Begavede bruger hele skalaen og har flere ekstreme scores.
Belastende begavet og for meget for de fleste kolleger
De fleste begavede oplever, at deres kolleger synes, de er for meget på arbejdspladsen. På alle mulige måder.
Begavede er:
- For kritiske – de stiller alt for mange spørgsmål i stedet for at acceptere det, der bliver sagt
- For vidtløftige – de har alt for mange ideer, som går hen over hovedet på kollegerne
- For pessimistiske – de kan forudse alt det, der kan gå galt og især det, som andre overser
- For hurtige – de springer direkte til konklusionen og taber deres kolleger
- For grundige – de går meget mere i dybden OG bredden OG højden end andre
- For dominerende – de kan ikke holde deres uforbeholdne mening for sig selv og vil gerne have indflydelse, så andre synes, de blander sig
- For nærtagende – de tager ofte henkastede bemærkninger meget personligt og grubler længe over småting
- For humørsvingende – de sensitive af dem bliver meget påvirkede af stemningen og alt muligt
- For selvstændige – de glemmer at spørge først og får sat ting i værk…
- For usikre – de impostor-ramte af dem kan tvivle på alt muligt, især egne evner
For bare at nævne nogle af de eksempler, jeg oftest støder på. De fleste gør sig ihærdige anstrengelser for at passe ind, men kommer alligevel til at stikke ud. På den ene eller anden måde. Uheldigvis kan det gøre dem upopulære blandt kolleger og chefer, så de bliver mobbet, holdt udenfor eller fyret.
Belastende begavet og for meget for de fleste privat
Her tager jeg for nemheds skyld udgangspunkt i mig selv. (Jeg har spurgt om tilladelse i de her GDPR-tider.)
Du er en stor mundfuld!
Meldingen kom fra min ærlige overbo som en kommentar til et åbenhjertigt indlæg, jeg havde skrevet på Facebook. Og det ved jeg godt. Jeg er en stor mundfuld. Især i begyndelsen. (Det skal lige siges, at jeg sorterede kraftigt ud i mine FB-venner, da jeg blev skilt i 2021, og det er kun på LinkedIn, jeg connecter med vildt fremmede.)
Som andre belastende begavede kommer jeg nemt til at virke overvældende. Fordi jeg er så hurtig på aftrækkeren og bevidst om, hvad jeg vil eller ikke vil. Så jeg virker meget målrettet. F.eks. når jeg har datet. Har ikke lyst til at spilde nogens tid…
Som mange ekstroverte har jeg nemt ved at snakke med næsten alle. Jeg er åben, direkte, ærlig og nysgerrig på mennesker. Så jeg får hurtigt fortalt alt for meget og for personlige ting. Som andre ikke ved, hvad de skal stille op med. Eller direkte dømmer mig på. (Himler lige med øjnene af mig selv.) Og sådan er det så. Sådan er jeg.
Feedbacken fra dem, der har kendt mig i længere tid er til gengæld helt anderledes:
Du er jo et sødt menneske.
Belastende begavet og for meget – hvad gør du?
Personligheden er, som den nu er. Det kræver tid og en meget vedholdende indsats at ændre sine personlighedstræk. Ligesom det kan føles både hårdt, svært og unaturligt. Overhovedet at forsøge.
Spørgsmålet er nærmere, hvordan du vælger at håndtere det:
- Skal du nedtone dig selv og lægge låg på din personlighed?
- Eller skal du bare være sig selv, som du nu er?
Det afhænger af situationen og sammenhængen. Hvem du er sammen med. Der er jo ingen grund til at tromle nogen.
Personligt har jeg altid været varm tilhænger af realistisk rekruttering: Jeg vil hellere skræmme ‘de forkerte’ væk, end jeg vil slå krøller på mig selv for at behage nogen, der alligevel ikke kan lide og rumme mig, som jeg er. Men jeg er mig pinligt bevidst, at det er de færreste, der kan klare mig for fuld udblæsning, så ofte ‘skruer jeg ned’ i starten.
Har du oplevet, du har været for meget for andre?
Og hvad har du gjort?
Jeg genkender alt, du skriver, om at andre synes, jeg er for meget. Men jeg vil også hellere lade de “forkerte” vælge mig fra end slå krøller på mig selv. Tilbage er dem, der synes jeg er behagelig og et dejligt, varmt menneske – og det er dem, jeg passer med og vil bruge tid på.
Tak for dine ord, de betyder meget for mig.
Kære Anne,
Tusind tak for din kommentar. Det varmer og glæder mig, at mine ord gør en forskel.
Bedste hilsner
Ann C.
Jeg tror bare man skal holde fast i dem som kan rumme ‘den store mundfuld’ og se bort fra dem som ikke kan. Hvis man holder igen er man jo ikke sig selv og det tror jeg kan mærkes negativt og vil give bagslag i længden.
kh din overbo 🙂
Tak.
Du har ret i begge dele.
Kh Ann C